Marxistisk-leninistiske partier og organisationer

International konference i Venezuela

"Den internationale konference af marxistisk-leninistiske partier og organisationer" er et samarbejdsforum, som har udviklet sig gennem en årrække. Det udsender blandt andet det teoretiske tidsskrift "Enhed og kamp" (’Unity & Struggle') på engelsk, tysk, fransk, spansk og flere andre sprog. Det udkommer årligt og rummer bidrag fra de forskellige tilsluttede partier og organisationer. Den internationale rummer bidrag fra de forskellige forum af en række t

"Den internationale konference" har også regelmæssigt gennemført møder, der har analyseret forskellige aspekter af den globale klassekampssituation og kommunisternes strategi og taktik. En række af disse partier og organisationer har senest mødtes i Venezuela. Her gengives det afsluttende kommuniké fra konferencen.

I oktober måned afholdtes Den internationale konference af marxistisk-leninistiske partier og organisationer i Venezuela. I en kammeratlig atmosfære opgjorde Konferencen resultatet af sin virksomhed fra det seneste møde frem til i dag; den analyserede den nuværende internationale situation, med særlig vægt på imperialismens situation; og den fastlagde de opgaver, som alle medlemspartier og organisationer er forpligtede til at gennemføre.

I opgørelsen over aktiviteterne understregede Konferencen fremgangene i forhold til andre partier, udbredelsen af tidsskriftet "Unity and Struggle", udviklingen af solidaritetskampagnen med Francisco Caravallo, kommandør for EPL (Den folkelige befrielseshær) og førstesekretær for Columbiens Kommunistiske Parti (M-L), i dag holdt fængslet af hans lands reaktionære regering og af solidaritetskampagnen for at finde kammerat Gregorio Alvarada i live – en leder af Mexicos Kommunistiske Parti (M-L) og offer for den mexicanske regerings undertrykkelse.

Den understregede endvidere gennemførelsen af en række vigtige aktiviteter, som det internationale møde af fagforeningsaktivister i Frankrig, seminaret om den latinamerikanske revolutions problemer, holdt i Quito, den internationale antifascistiske og antiimperialistiske ungdomslejr i Tyrkiet, og udgivelsen af Det kommunistiske Manifest på en række sprog i anledning af dets 150-års-dag.

Angående imperialismens situation og arbejderklassens og folkenes kamp verden over, udviklede der sig en interessant debat på konferencen, hvor repræsentanterne for hvert af de tilstedeværende partier udtrykte dets syn på den almene krise for det kapitalistiske verdenssystem, og hvordan den påvirker arbejderne og de øvrige udbyttede og undertrykte lag i vores lande – og fastslog blandt andet, at "denne krise har udviklet sig til et punkt, hvor den er blevet til en hindring for samfundsudviklingen, og at den (imperialismen) i dag hovedsagelig opretholder sig som det herskende system i kraft af den styrke, som dets økonomiske dominans giver den, og i kraft af dets monopol på voldsinstrumenterne."

Den pointerede også fremgangene i den kamp, som arbejderklassen og folkene i alle lande fører mod kapitalistisk udbytning og for at befri sig for kolonialt og neokolonialt herredømme.

Konferencen fastslog, at "det i dag – på baggrund af de grundlæggende tendenser i den økonomiske, politiske og sociale proces på verdensplan – er endnu mere bydende nødvendigt at udvikle en antiimperialistisk politik, som fører til dannelsen af en verdensomspændende antiimperialistisk front."

Den understregede, at det er ethvert marxistisk-leninistisk partis eller organisations ansvar at stille sig i front i de kampe, der foregår, at give dem en rigtig orientering på det teoretiske og politiske plan, i særdeleshed konfronteret med alle de opportunistiske og revisionistiske strømninger, som, støttende sig på gamle og nye teser, afleder arbejdernes kampe for at fastholde dem under kapitalens herredømme.

Der blev truffet beslutning om en række opgaver, som de partier, som deltager i Konferencen, er forpligtet til at føre ud i livet. Især understregedes en international solidaritetskampagne med kammerat Gregorio Alvarado, som forlanger, at han dukker op i live, og den hastende kampagne for at løslade kammerat Francisco Caravallo.

Det besluttedes at tilegne hele Konferencens arbejde til mindet om kammerat Washington Alvaraz, fremtrædende leder af Equadors Marxistisk-Leninistiske Kommunistiske Parti, som døde for nylig.

Konferencen besluttede dagsorden og sted for det næste møde.

Endelig udtrykte Konferencen sin taknemmelighed over for Venezuealas Røde Flag Parti for dets anstrengelser for at sikre den succesrige gennemførelse af mødet.

Caracas, Venezuela, oktober 1998.

Chiles Kommunistiske Parti (Proletarisk Aktion)

Den Dominikanske Republiks Kommunistiske Arbejderparti

Equadors Marxistisk-Leninistiske Kommunistiske Parti

Frankrigs Kommunistiske Arbejderparti

Mexicos Kommunistiske Parti (Marxister-Leninister)

Den kommunistiske organisation Oktober, Spanien

Tyrkiets Revolutionære Kommunistiske Parti

Venezuelas Røde Flag Parti