Det var på et hængende hår, at Clinton nåede at undgå at blodbesudle sine hænder med yderligere 10.000 dræbte mennesker. Det var det anslåede tab af irakiske liv, som de massive bombardementer af Irak med bomber og Cruise-missiler ville medføre.

Ordren til bombardementerne var afgivet, der var trukket i aftrækkeren. I sidste øjeblik gav Clinton ordre om 24 timers opsættelse, da meddelelsen kom, at Irak var villig til fuldstændigt og betingelsesløst at ville opfylde FN-resolutionerne og tillade våbeninspektørerne at genoptage deres virksomhed uden nogen form for hindringer.

Der blev endnu engang balanceret på randen af blodig krig, af blodigt massemord.

Hovedaktørerne i spillet, den amerikanske præsident og hans engelske højrehånd Blair på den ene side og Saddam Hussein på den anden, stod nøgne tilbage i mediernes blitzregn …

Saddam Hussein viste at han ikke turde sætte sig op mod den massive militære trussel, at hans handlinger er den bundne tyrs slåen sig i tøjret. Den amerikanske supermagtshøvding og hans engelske højrehånd fik til gengæld demonstreret, at de både kan og vil gå i krig, også uden et klart mandat fra FN til at dække sig bag. At USA til fulde har i sinde at gennemføre sin rolle som verdens politibetjent nr. 1 – med raketdiplomatiet som foretrukken operationsmetode i alvorlige krisesituationer.

Der var intet, der kunne retfærdigøre en krig mod Irak. Den amerikanske krig, der var timer fra at blive sat i værk, havde karakter af en ren afstraffelsesaktion. Det ville have været endnu et blad i den uendelige liste over imperialismens dræbende forbrydelser.

Uanset hvad der var sket ville Clinton være sikret hele "den civiliserede verdens" fulde opbakning og støtte. Fra FNs generalsekretær til de medlemmer af sikkerhedsrådet, som var modstandere af den militære straffeekspedition. Den danske udenrigsminister ville have takket for bomberne.

Der var mange steder dyb skuffelse over, at eksplosionerne udeblev. Og Clinton erklærede, at nu skal Saddam væltes, og at USA vil udvikle de irakiske politiske kræfter, der skal til – samtidig med at krigsberedskabet opretholdes, og der vil blive bombet "uden advarsel", hvis USA finder, at Saddam Hussein gør nye krumspring.

Igennem lang tid har der været et voksende internationalt pres for at få ophævet den barbariske blokade af Irak, som er blevet opretholdt i årevis efter Golfkrigens afslutning. USA ønsker ikke at slippe grebet, før dets gamle allierede og nuværende fjende Saddam er væk og erstattet med et nyt proamerikansk kort. Farcen omkring våbeninspektørerne, der for længst har fået fuld sikkerhed for, at Irak ikke besidder masseudryddelsesvåben, har været det afgørende påskud for ikke at ophæve den forbryderiske hungerblokade, der først og fremmest har ramt den fattige irakiske befolkning og har krævet hundredtusinder af ofre – langt flere end de planlagte raketangreb.

Raketdiplomati og indre undergravning, udviklingen af politiske bevægelser og frontfigurer, der optræder som lakajer for den amerikanske imperialisme, er en ældgammel amerikansk disciplin. Lakajen Pinochet kræves nu udleveret til domsforfølgelse for sin blodige krig mod det chilenske folk. Offentliggørelsen af frigivne efterretningsdokumenter viser imidlertid, at det var den amerikanske præsident Nixon, der få dage efter sin indsættelse som præsident besluttede, at Allende ikke skulle komme til magten, og hvis han blev præsident, så skulle fjernes ved et kup. Sikkerhedsrådgiveren Henry Kissinger og CIA-direktøren Richard Helms blev gjort ansvarlige herfor.

Der er aldrig en amerikaner, der er blevet bragt for en domstol eller straffet for sådanne forbrydelser. Eller bare blevet sigtet...

I Indonesien er masseprotesterne atter eksploderet. Der er igen blevet skudt på demonstranterne. I 1966 slagtedes en million mennesker af militæret i et af de mest blodige og brutale fascistiske undertrykkelsesorgier, verden har set. Det var "kommunister", der blev udryddet. Den amerikanske hånd var også tilstede der. Den sikrede dødens ro og velfungerende kapitalistisk udbytning i de næste mange årtier.

Den amerikanske hånd er sort, dækket med blod – og har fat i hele kloden.