Politiets Efterretnings-Tjeneste (PET) og sandsynligvis også (FE), hvilket står for militærets efterretnings- og spionagetjeneste, har i mangfoldige år ud over den "almindelige" registrering af folk på "venstrefløjen" ført helt specielle og yderst detaljerede registre over personer, som i en "krise- eller krigssituation" skulle anholdes og tages i "forvaring", det vil sige indespærres i særlige lejre.

De måtte naturligvis ikke omtales som koncentrationslejre, men det var netop det, der var tale om. Disse registre var udskilt fra de i øjeblikket meget omtalte "almindelige" registre, hvor potentielle modstandere af de førende partiers politik blev "behandlet".

Specialregistrene skal være blevet oprettet omkring 1950 og var en konsekvens af Danmarks luskede indlemmelse i NATO. Specialregistrene er flere gange blevet drøftet ved hemmelige møder i NATO. Men det betyder, at også danske toppolitikere, officerer og embedsmænd har haft kendskab til registrene og interneringsplanerne.

En norsk historiker, Trond Bergh, har deltaget i et arbejde, som resulterede i en rapport til det norske justitsministerium. Ifølge rapporten var en række lande, herunder Danmark, omfattet af planerne, og det var NATO, som krævede registrene oprettet og ajourført. Den norske redegørelse bygger først og fremmest på oplysninger, der er fundet i hemmelige efterretningsarkiver i Oslo.

Trond Bergh har over for Jyllands-Posten udtalt, at han er afskåret fra at give yderligere oplysninger, men han bekræftede interneringsberedskabet i Danmark.

På de tilsvarende hemmelige norske lister over "statsfarlige" kommunister og andre "suspekte" personer, skal der være opført over 1000 navne på "farlige kommunister". Det skal i første række have drejet sig om tidligere frivillige, der deltog i krigen i Spanien til fordel for den lovlige regering og imod Franco, og om modstandsfolk, der var trænet i våbenbrug og i sabotage. Ifølge det oplyste skal interneringsberedskabet i Norge være ophørt i 1992.

Det er muligt, men der kan sikkert ikke helt udelukkes, at registreringen er videreført under andre former og af andre organer, således som det tidligere har været tilfældet med tilsvarende aktiviteter.

I 1955 vedtog NATOs sikkerhedskomité en række bestemmelser om den "indre sikkerhed", som landene skulle følge. De blev nedfældet i et hemmeligt aktstykke med betegnelsen C-M (55) 15 Final.

I dokumentet, der er dateret 8. marts 1955, fastsattes bl.a. retningslinier for sikring af militære anlæg og for håndtering og omgang med fortrolige dokumenter. Desuden var der faste regler for, hvorledes personer og grupper, der var stemplet som "farlige" eller for at udgøre en "sikkerhedsrisiko", skulle overvåges og registreres. Der var også nøje beskrevne regler for, hvorledes potentielle "femtekolonnebrigader" skulle udelukkes fra stillinger i militæret, offentlig administration (!) og fra "følsomme grene" inden for det private erhvervsliv.

Det drejede sig i virkeligheden om en art berufsverbot. Kontrollen var meget vidtgående. Slægtskab med en "ekstremist" - f.eks. en kommunistisk mor eller far, bror eller søster eller andet familiemedlem - var tilstrækkeligt grundlag til at afslå besættelse af en stilling, som krævede sikkerhedsgodkendelse.

I Danmark var hele dette beredskab og overvågning m.v. lagt i hænderne på PET og FE, men har indtil nu været holdt hemmeligt for den brede befolkning.

Indtil nu har denne del af PETs (eller FEs) aktiviteter ikke været berørt i den offentlige debat. Ved de hidtidige drøftelser i folketinget er der heller ikke fremkommet noget om denne del af PETs mangesidede aktiviteter.