Stop kriminalisering af faglig kamp!
Folk og faner til Esbjerg 4. november
Den 4. november starter Ribus-ankesagen ved Vestre Landsret i Esbjerg. Det sker næsten et år efter at retten i Esbjerg havde idømt de to tidligere ledende Ribus-aktivister Peter Kleist Christiansen og John Andersen henholdsvis 6 måneders og 3 måneders fængsel for påstået opfordring til hærværk under Ribus-konflikten i 1995.
Uhyrlige politiske klassedomme og et forsøg på kriminalisering af Ribus-kampen og den faglige kamp i det hele taget.
Anklagen mod den fritstillede Ribus-chauffør Bjørn Marcher for også at have været bagmand for hærværk blev frafaldet og han blev alene idømt en bøde på 600 kroner for besiddelse af en knippel fra krigens tid.
Faner og demonstration
Både Peter Kleist Christiansen og John Andersen appellerede de politiske domme, der blandt andet skulle retfærdiggøre gidseltagningen af dem i knap 8 uger under Ribus konflikten.
Derfor vil den landsdækkende og sejge Ribus-solidaritet også komme til udtryk, når retssagen indledes onsdag den 4. november kl. 11 i landsretssalen i Esbjerg - 3 år efter Ribuskonfliktens ophør.
LO-Esbjerg og LO-Ribe Amt har denne dag indkaldt til demonstration med faneborg og efterfølgende solidaritetsmøde. Demonstrationen starter kl. 10 på Museumspladsen med mange fagforeningsfaner i spidsen. Herfra går man til retsbygningen hvor der vil være faneborg forud for retsmødets start kl. 11. Når retsmødet er startet, går deltagerne i demonstration til Mønstringshuset på havnen hvor der vil være talere og underholdning.
Der vil være taler ved Hardy Hansen, tidligere forbundsformand, Ernst Aaskov, formand LO Esbjerg , Søren Søgård, formand LO Ribe Amt samt Preben Wilhjelm, tidligere folketingsmedlem.
Overdanmark under anklage
Ribus-retssagen, som varede 2 måneder og krævede mere end 2 måneders votering (!), har ikke kunnet undgå at lægge ekstra brikker til et puslespil, som aftegner stadig klarere konturer af en regulær sammensværgelse mod de formastelige arbejdere og deres solidariske støtter, der ikke ville godtage privatiseringens velsignelser ved busdriften i Esbjerg.
"Dommen lød allerede den 3. august 1995 midt under konflikten, da man på baggrund af en politisk plan midt om natten hev os ud af sengene og lod os fængsle....
Jo mere der rodes op i denne sag så viser der sig et mønster af en infam sag som bliver mere og mere omfattende." udtalte Peter Kleist Christiansen i et interview med Kommunistisk Politik efter domsafsigelsen.
Op til den kommende appelsag er det værd at bemærke sig, at det danske politi har haft mere end svært ved at opklare eller røre ved en række hærværkssager, ikke mindst mod amtspolitikere og myndighedspersoner - på trods af politiet har fået udleveret spor at gå efter. Allersenest i form af et brev fra Peter Kleist Christiansens advokat Hans Kjellund. Deri henvises der til, at mange ting peger på, at det var de samme anonyme kræfter, som stod bag ved hærværkssagen mod amtsborgmesteren i 95 og nu igen omkring sygehuslukningen i Ribe.
I 1995 fik amtsborgmesteren olie ind af et boret hul i ruden, i 1997 under retssagen blev politimester Illums hus i Esbjerg udsat for hærværk med maling. Og allersenest er amtsborgmesteren blevet udsat for en påsat brand i sit hjem i forbindelse med lukningen af Ribus Sygehus. Et vanvittig hærværksforsøg, som i pressen er blevet kædet sammen med Ribuskonflikten og den igangværende retssag.
Det er altid gavnligt at stille sig spørgsmålet: Hvem havde interesse i disse hærværksaktioner og hvem har interesse i at de ikke bliver opklaret?
Ønsker man at svække den folkelige kamp mod privatisering og syghuslukning eller solidaritetsbevægelsen omkring den politiske Ribus retssag er en opklaring ikke særlig gavnlig. Det kunne jo være med til at kaste ansvaret væk fra de anklagede og over på andre interesser.
Masser af ubesvarede spørgsmål
Det er også iøjnefaldende, at de der deltog i Rømø-hærværksaktionen i 1995 på initiativ af politiagenten Thomas Kjær aldrig er blevet afhørt, men blot sigtet, og det først efter at filmen Hærværksgeneralen var annonceret i i TV. Det er også ganske tankevækkende at siden to dybdeborende TV-udsendelser blev vist forud for retssagen i 1997 har seriøs journalistik i de offentlige medier om Ribus-sagens stadig flere spørgsmålstegn været en by i Rusland.
Udover det allerede nævnte er der ellers nok at tage fat på:
Alt peger på, at der med godkendelse fra højeste sted er blevet udarbejdet og effektueret en drejebog for konfliktens afslutning og en afklapsning for at føre faglig kamp. Udover politiets brug af hemmelige agenter har landsretten indført ny retspraksis med gidseltagningen af Ribus- aktivisterne under konflikten på ubestemt tid (hvilket i det konkrete tilfælde ville sige små 8 uger). Landsretten accepterede også indførelse af den såkaldte gummiparagraf med omvendt bevisbyrde, hvor det er den anklagede, som skal bevise sin uskyld, i fuldstændig modstrid med dansk retspraksis! I begge tilfælde en underkendelse af byrettens afgørelse.
Retssagen mod de tre afslørede også, at politiet har måtte sammenstykke sin rapportskrivning bagud efter fængslingerne den 3. august 1995 under Ribus konflikten hvilket peger på at der er blevet taget en politisk beslutning om iværksættelse af en plan med tilbagevirkende kraft.
Når uret bliver ret,
bliver modstand til pligt!