Canto Libre

Victor Jara blev født i Loquen i Chile, en lille by lige uden for Santiago. Hans far, Manuel, var landarbejder, mens hans mor, Amanda, påtog sig alle mulige jobs for at skaffe penge til familien. Victor Jaras far havde et alkoholproblem, og det prægede hjemmet og stækkede dets lykke, at Victors far blev voldelig overfor sin kone og sine børn. Efter nogle års ulykkeligt samliv flyttede Victors far væk for at være bonde, og Amanda var nu alene om at brødføde Victor Jara og hans brødre og søstre. Hun arbejdede utroligt hårdt, og ifølge Victor Jaras ord, gav hendes optimistiske livssyn familien styrke. Hun fik en enestående indflydelse på Victor Jaras liv. Hun sang og spillede guitar, og hun lærte sin søn Victor at spille guitar og lærte ham mange af de traditionelle chilenske folkesange. Den tid han han var sammen med sin mor fik den betydeligste indflydelse på hans musikalske stil.

Amanda vidste hvor vigtigt det var at få en uddannelse, så da Victor gik ud af skolen, begyndte han at studere til revisor. Amanda, døde da Victor var bare 15 år gammel. Han forlod sine regnskabsstudier og blev optaget på et præsteseminarium. Han sørgede meget over sin mors død og mente, at en præsts gerning var vigtigst af alt i verden. Men efter to år kom han desillusioneret af religionen til fornuft. Han skippede præstetankerne og lod sig indrullere i hæren i nogle få år. Herefter tog han tilbage til Lonquen, men var uden arbejde og udsigt til at få et. Derfor brugte han tiden til at studere chilensk folkemusik med nogle venner. Det var i denne tid han udviklede sin interesse for teatret og begyndte at studere skuespil på Chiles Univesitets Teaterskole. Her blev han tilskyndet til at instruere, og da hans skuespiller-eksamen var bestået, begyndte han at uddanne sig til instruktør.

I disse år og i tiden efter var Victor Jara engageret i et utal af teaterproduktioner.

Da han traf Violetta Parra tog hans egen sang og studierne i folkemusikken rigtig fart. Violetta Parra var en meget talentfuld skuespiller- og sangerinde som beundrede den chilenske traditionelle musik og de instrumenter der bruges dertil. Samtidig ejede hun en lille cafe i Santiago. Victor begyndte at hjælpe til i cafeen, og snart sang han hver dag. Hans politiske engagement tog også fart. I 1966 udkom hans første soloplade "Victor Jara". I de efterfølgende år fortsatte han som teaterinstruktør, men blev gradvist mere involveret i sine sange og i chilensk politik. Endelig i 1970 forlod han teatret og viede sit liv til det chilenske folk gennem sine sange.

Victor Jaras sange er fyldt med betragtninger over Chiles fattige befolkning. Hans store kærlighed til de hårdt arbejdende mennesker i de små byer og landsbyer genspejlede sig i hans sange som hylder disse flittige menneskers liv. Netop på grund af hans virkelige fædrelandskærlighed gik hans sange til angreb på uretfærdighederne i samfundet og de politiske skandaler.

Victor Jara er en vigtig del af den latin amerikanske bevægelse der kaldes "Nueva Cancion" – den nye sang. Denne bevægelse er involveret i et væld af revolutionære aktiviteter i Latin Amerika, og kunstnerne i bevægelsen Nueva Cancion har fælles tanker og mål.

Victor Jaras tanker og mål blev essensen i hans sange. Han var kommunist, som så mange progressive sangere i Latin Amerika, af den simple grund at kommunismen lover bedre kår til de fattige.

Hans politiske engagement viste sig særligt stærkt i hans støtte til Salvador Allendes kandidatur til præsident i 1973. Victor Jara gav koncerter – ligesom mange andre chilenske sangere – til fordel for Allende og hans politiske målsætninger. Allende var progressiv og den jævne befolknings mand ude omkring i landets små byer. Hans parti Unidad Popular ville øge mulighederne for uddannelse, skabe flere boliger og ikke mindst et gratis sundhedssystem efter socialistisk princip.

En af disse koncerter, der blev afholdt som led i Allendes kampagne, fandt sted på Chiles nationale stadion, Estadio Chile, og mange politiske kunstnere optrådte til fordel for Allende. Endelig blev Allende valgt som præsident ved almindelig flertalsafstemning. Alligevel var oppositionen fra den fordrevne, tidligere regering stærk, og militæret planlagde og organiserede et kup, der skulle fjerne den nyligt valgte præsident. Kuppet gennemførtes med vanlig fascistisk afstumpethed, Allende myrdedes og militæret tog regeringsmagten.

Dén tragiske dag skulle Victor Jara synge på Det Tekniske Universitet ved åbningen af en udstilling om borgerkrigens og fascismens rædsler hvor Allende skulle tale. Victor Jara tog derhen og stedet blev omringet af soldater og disse tog Victor Jara til fange. I fem rædselsfulde døgn lå han i en kold og beskidt celle uden ordentlig mad og drikkevand. Alligevel bemærker overlevende medfanger, at han kun var optaget af sine medfangers ve og vel.

Til sidst overførte militæret Victor Jara og andre politiske fanger til Estadio Chile, dér hvor den tidligere omtalte koncert til fordel for Allende blev afholdt. Dér blev mange mennesker tortureret til døde. Fascisterne brækkede Victor Jaras håndled så han ikke kunne spille guitar og netop da hånede de ham og opfordrede ham til at spille og synge sine sange. Victor rettede ryggen og begyndte at synge Unidad Popular – sangen. Herefter tævede fascisterne løs på ham og til slut blev han brutalt myrdet med en maskinpistol, slæbt afsted og smidt i en massegrav.

Det lykkedes Victors kone, Joan Jara, efter disse rædselsfulde begivenheder at finde frem til Victors lig og hun gav ham en ordentlig begravelse. Men hun selv var i farezonen og var tvunget til at flygte fra landet. Med sig havde hun taget bånd med Victors musik.

Den 11. september i år var det 25 år siden disse middelalderlige hændelser fandt sted – fascismen er uforanderlig. Men Victor Jaras sange med det politiske og medmenneskelige indhold klinger stadig med stor respekt verden over mod undertrykkerne og for kampen mod dem. Sådan er det med skabende mennesker, deres positive livssyn og mod lever videre i generationerne efter.