Det er utrolig frækt og hyklerisk, at LOs DAs og regeringens varslede arbejdsmarkedseform - det værste angreb på de arbejdsløse i mange år - kaldes en motiveringshjælp for de arbejdsløse. Der er blevet talt stolpe op og stolpe ned om langvarige flaskehalsproblemer, alt imens et par hundrede tusinde var tvangsaktiverede og ikke regnet med i arbejdsløshedsstatistikken. Ja - regeringen nåede sågar at postulere, at arbejdsløsheden var afskaffet - før den kapitalistiske verdenskrise og dens konsekvenser for Danmark ikke længere kunne holdes skjult.
Virksomhed efter virksomhed, især med eksportindustri, melder om fyringer og dystre udsigter for de kommende år.
I et kapløb med den tiltagende globale krise er der skræppet op om langvarig mangel på arbejdskraft - ikke mindst ældre arbejdere - i et forsøg på at tage brodden af det planlagte angreb på de arbejdsløse.
Der findes intet positivt i den nye arbejdsmarkedsreform. Den er reaktionær over hele linien.
Den indeholder angreb som bl.a. betyder at arbejdsløse og ikke mindst ældre arbejdere hurtigere ryger ud af A-kassesystemet og over på bistandshjælp. Hvis man da er så heldig og ikke er gift og dermed tvinges til at leve af een husstandsindkomst. Og en bistandshjælp som med den nye socialreform betød nedskæringer på op mod 2000 kr om måneden.
De gennemførte aftaler viser, at LO-toppen og fagtoppene ikke skyr noget middel for at bistå den stadig mere upopulære Poul Nyrup-regering med dens borgerlige EU tilpasningspolitik.
Næppe havde SID toppen lukket og slukket for kongressen med dens kongresudtalelser imod forringelser for de arbejdsløse, før SID-toppen bakker op om det nye generalangreb på de arbejdsløse og her ikke mindst dets egne medlemmer. Hele fagtoppen, SiDs indbefattet, har været med til at gennemføre den rituelle ofring af de arbejdsløse på Kapitalens alter. For anden gang i år - første gang ved storkonflikten - viser fagtoppen sig som villige redskaber for regering og kapital - hvis man her ikke tæller dens kampagne for et Ja til Amsterdam-traktaten med .
Derfor er det vigtigt, at der nu opbygges en protestbevægelse for helt at få fjernet angrebet på de arbejdsløse, med udgangspunkt i arbejdspladserne og de arbejdsløse selv og meget gerne med opbakning fra lokale fagforeninger. Der er bred basis for aktiviteter og initiativer nedefra, fra de aktiverede, fra arbejdspladserne og de arbejdsløse, på støtte eller bistand.
Arbejdsmarkedsreformen må skrottes totalt og uforbeholdent.
Alle erfaringer viser at der kommer ingen hjælp fra oven. Tværtimod. Det så vi også helt for nylig da LO formand Hans Jensen og næstformand Tine Brøndum op til Socialdemokratiets kongres talte for udlicitering af den sociale sektor.

Arbejdsgivernes, regeringens og LO toppens amokløb må stoppes!

OKTOBER
Landsledelsen
København d. 4. september 1998.