Knald og fald

Rundt om i verden lyder der i disse uger nogle brag og knald, som ikke er så blodige som bombeeksplosionerne ved de amerikanske ambassader i to afrikanske lande, eller den brutale nedslagtning af en stor del af befolkningen i Kosova, men som ikke desto mindre forårsager panik og drama, og på sigt kan få særdeles stor betydning for en meget stor del af klodens beboere:

Det er kapitalismen, der buldrer og brager, ikke mindst på aktiemarkederne, der i sidste uge tog nogle enorme styrtdyk fra de rekordhøjder, de var kommet op på tidligere på året. Den første tirsdag i august oplevede Wall Street en kollaps, et fald på 300 point, det trediestørste i Dow Jones-indeksets historie. På få uger faldt det med 7,6 pct. under den hidtidige højderekord fra den 17. juli. Og det vurderes, at indekset meget vel kan falde 15-20 pct. under rekordniveauet i resten af året. På en enkelt dag blev "de danske aktieejere 29. mia. fattigere", som Dagbladet Børsen kunne konstatere en forsinket dag derpå, hvor værdien af samtlige børsnoterede danske aktier faldt med 2,87 pct. Tabet af disse papirpenge fulgte oven på en 20-dages-periode, hvor værdien af det danske aktiemarked allerede var faldet med 46 milliarder kr.

Det var ikke A.P. Møllers bedste dag. Disse selskaber blev særlig hårdt ramt.

Det er krisetegnene i en overophedet kapitalistisk verdensøkonomi, der melder sig med nogen forsinkelse i forhold til dens gennembrud i Sydøstasien, hvor den til stadighed forværres. Den kapitalistiske kinesiske økonomi udviser mange syge træk, og finansfolkene jorden over frygter en mulig kinesisk devaluering, der på ny ville sende aktiekurserne i frit fald. Krisen i Rusland tildækkes med milliard-dollarlån fra IMF, og af nye vestlige investeringer – men frygten for et decideret finansielt sammenbrud i Rusland lurer.

Der er meget, der tyder på, at rutscheturene på den globale børs markerer, at den relativt langvarige opsvingsperiode i den vestlige verdens økonomi er ved at være afsluttet, og at der ligger mere i aktiekursernes fald en blot en realistisk tilpasning af opskruede noteringer.

Alan Greenspan, formand for den amerikanske Federal Reserve, udtalte i midten af juli til et kongresudvalg, at Wall Street var nødt til "at tilpasse sig mindre optimistiske fremtidsudsigter, hvad indtjeningen angår."

Det rapporteres dog beroligende (!), at hausse-stemningen i Wall Street fortsætter på trods af nedturen…

Udsigterne for den danske økonomi er langt fra så lyse, som de er blevet tegnet af en regering, der har taget den fulde ære for et midlertidigt kapitalistisk boom – og benyttet det som påskud for økonomiske stramninger som pinsepakken, der rammer det store flertal. Nu kan det konstateres, at den økonomiske vækst i år i Danmark sandsynligvis bliver halveret i forhold til forventningerne, til 1,3 pct. I de seneste måneder er forbruget af dagligvarer og beklædning faldet med 4-5 pct; og nybyggeriet er ved at sløje af; samtidig er eksporten faldende. Alle konjunkturbarometrene står på fald.

Det har fået Dagbladet Børsen til at konkludere, at "opbremsningen i dansk økonomi" er i fuld gang – og i øvrigt har været det allerede et godt stykke tid før pinsepakkens vedtagelse. Om seks måneder er der mulighed for at Danmark både står med et stort handelsbalanceunderskud, og i øvrigt med en vækst væsentligt under gennemsnittet for de øvrige vesteuropæiske lande. Det er den anden side af medaljen med et dansk opsving, som har været kraftigere end i de lande, det sammenligner sig med: nedturen bliver tilsvarende større.

Mens det knalder og falder gør regeringen sig klar til endnu et større indgreb mod arbejderne og det store flertal af befolkningen: Det forlyder at Mogens Lykketoft vil spare 4-5 milliarder på finanslovforslaget for det kommende år, som offentliggøres om nogle uger. Ifølge regeringsavisen Aktuelt hedder "opskriften en ny arbejdsmarkedsreform, en mere smidig efterløn og en reform af førtidspensionen". Sommerens prøveballoner i medierne skal nu udmøntes i konkret lovgivning – og der er – trods al snakken om at smidiggøre og menneskeliggøre ordningerne og skaffe flere i arbejde – tale om deciderede nedskæringsfelttog. Også boligstøtten vil stå for skud, men "vi skal ikke drive folk fra deres boliger, og slet ikke pensionister", siger Lykketoft betryggende.

Lykketoft vil yderligere dæmpe en økonomi, der allerede er på vej nedad. En af vismændene er kommet ud med en kritik af pinsepakken for at stramme garnet så meget, at nedturen forværres. Det kan i al fald konstateres, at regeringens planer baserer sig på et skønmaleri af situationen for den danske økonomi, der ifølge Lykketoft "fortsat skal udvikle sig støt og solidt i sundere retning" som følge af finansloven. Lykketoft og Co. lukker øjnene for, at opsvinget er ved at være forbi – det haster for dem at få nye stramninger og besparelser igennem under falsk påskud, før kløften åbner sig og krisen bliver åbenbar.