Dækningsløs efterlønsgaranti

 

Statsminister Poul Nyrup Rasmussen har evner som brugtvognsforhandler. Det frontalangreb, som den socialdemokratisk ledede regering er i fuld gang med at forberede mod efterlønsordningen, fremstår pludseligt som socialdemokratisk forsvar af efterlønnen.

Avisoverskrifterne hedder efter det socialdemokratiske sommerstævne på Himmelbjerget søndag d. 8. august ikke udhuling af efterlønsordningen, men "skriftlig garanti" for, at alle 59-60-årige arbejdere, der ønsker det, også fremover kan gå på efterløn.

Poul Nyrup forsikrer, at "efterlønnen er kommet for at blive". Jo tak. En sandhed med modifikationer. En forsikring, der ikke synes meget mere værd, end brugtvognsforhandlerens forsikring om, at du har gjort et rent røverkøb.

Garantibeviset skal gives til alle arbejdere, der fylder 60 år i 1999. I første omgang. Om garantiordningen skal fortsætte udover 1999, eller hvor mange år "garantien" i så fald fortsætter, står hen i det uvisse. Til folk, der efter de gældende regler på arbejdsmarkedet allerede er sikret retten til at gå på efterløn

 

Der er tale om falsk varebetegnelse. Om grov vildledning af den danske befolkning.

Garantien er i virkeligheden en udhuling af de gældende regler, da den ikke længere omfatter de 50-59-årige, som selvsamme socialdemokratiske regering i forbindelse med vedtagelsen af den forrige dagpengereform i 1994 "sikrede mod" ikke at ville falde ud af dagpengesystemet.

Ifølge de nuværende regler er du sikret muligheden for efterløn, hvis du fylder 50 år i løbet af den anden delperiode som ledig på dagpenge. Aktiv-perioden på 3 år.

Du forbliver i dagpengesystemet, også selvom du har gået mere end 5 år arbejdsløs og bevarer dermed retten til at gå på efterløn, hvis/når du fylder 60 år. En ret, som snart kan være en saga blot.

Den socialdemokratiske arbejdsminister Ove Hygum meddelte dagen efter det socialdemokratiske sommerstævne i det jydske, at den ret ikke var sikret længere end til forhandlingerne om den nye dagpengereform gik i gang d. 31. august.

Hvem tør tro på, at de nye løfter er mere værd?

Garantien for ikke at ryge ud af dagpengesystemet, når man rundede 50 år, betegnes nu en særregel. Og særregler kan vi jo ikke have. Vi går vel ikke ind for forskelsbehandling på det danske arbejdsmarked - vel?

 

Hvor mange arbejdsløse, der på den måde sandsynligvis frarøves retten til efterløn, foreligger der ingen vurderinger af. En kendsgerning er, at mange arbejdere indenfor de senere år er blevet fyret, fordi de var for gamle, var slidt ned på virksomhederne eller manglede den faglige uddannelse i forhold til indførslen af ny teknik.

Det var før det sidste par års økonomiske fremgang for erhvervslivet. Nu har kapitalen brug for de ældre arbejdere på arbejdsmarkedet, lyder melodien. Efterlønnen skal udhules/aflives, så de ældre tvinges til at arbejde til pensionsalderen.

Hvis ikke de kan få "rigtigt arbejde" alligevel, så de kan altid blive udnyttet som billig arbejdskraft og løntrykkere. Som andre arbejdsløse blive sendt i aktivering til halv løn og uden faglige rettigheder.

 

Mens statsministeren en hed sommerdag på Himmelbjerget udsteder falske garantibeviser om bevarelse af retten til efterløn og holder de 50-59årige arbejdere og dagpengemodtagere for nar, løfter arbejdsministeren lidt af låget for den sorte arbejdsmarkedsreform, som er på trapperne. D. 20. august offentliggøres embedsmændene forslag.

Hvad ingen af de to omtaler er, hvorfor efterlønnen blev indført eller for hvem.

Efterlønnen blev indført med den begrundelse, at ikke mindst ufaglærte arbejdere, der var slidt ned efter et langt og hårdt arbejdsliv, burde have mulighed for at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet. Den slags sociale hensyn er der ikke råd eller plads til på fremtidens EU-harmoniserede arbejdsmarked.

Det er en kendsgerning, at det især er de ufaglærte arbejdere, der har brugt efterlønsordningen, at de først og fremmest er gået på efterløn, fordi de er blevet slidt op på arbejdsmarkedet - og at de som følge af det hårde arbejde kombineret med en lav løn med økonomiske og sociale problemer til følge, har den højeste dødelighed.

Mange ufaglærte arbejdere når aldrig pensionsalderen. Alligevel bliver de beskyldt for at misbruge efterlønsordningen. For at blive hjemme og drive den af, selvom der er brug for deres arbejdskraft. Selvom de har knoklet nok så hårdt for at holde samfundets hjul i gang.

Det er de ufaglærte, der rammes, hvis efterlønsordningen udhules.

Søderberg