Den udsultede
folkeskole

En udpræget dansk sommer lakker på hæld. Industriferien er slut for længst, skolebørnene er rykket tilbage på deres pladser til nye skemaer.

For de flestes vedkommende tilbage til den udsultede folkeskole.

Selvom stadig flere går til privatskolerne, som der bliver stadig flere af. Alene i år er der netto blevet 11 flere af dem, mens på den anden side folkeskolerne har oplevet omfattende lukninger og en støt nedgang gennem 80erne og 90erne. De nye privatskoler falder hovedsagelig i tre kategorier: indvandrerskoler, skoler med alternativ pædagogik, og endelig skoler, som erstatter nedlagte folkeskoler.

Folkeskolen har masser af problemer, og der bliver skudt på den fra alle sider. Dårlig indlæring i elementære fag (som dansk), manglende lektielæsning, mobning, manglende evne til omstilling til informationsteknologi osv.

Alle mulige ting kastes ind i den stående debat, og folkeskolen er et taknemmeligt område, hvis der skal findes syndebukke: lærerne er taknemmelige skydeskiver.

Og så er forklaringen på langt de fleste af folkeskolens problemer ganske simpel – selvom denne simple sandhed holdes godt skjult: Der er ikke mange problemer, der ikke kunne løses ved at tilføre skolerne flere penge til flere undervisningstimer, udskiftning af forældede materialer, vedligeholdelse af forfaldne bygninger, og bare til lidt pynt på den halvtriste skoletilværelse, som i dag er lagt ud til forældrebetaling.

Folkeskolen er simpelthen blevet udsultet gennem flere årtier. Og det skal selvfølgelig give problemer. Det har været et taknemmeligt område for snigende besparelser, der ligesom på sundhedsområdet over en årrække har gjort dem til en discount-udgave af hvad der på et tidspunkt var en samfundsmæssigt prioriteret opgave – og en kilde til stolthed.

Hele debatten omkring folkeskolen er dybt hyklerisk: Den er blevet det, som politikerne har tilstræbt – billig, lidt lurvet, for den skal bare producere næste generation af kapitalismens lønslaver.

Derfor søger mange til privatskolerne. Det gælder selvfølgelig overklassens børn, men også mange børn af mellemlagsforældre. De kan nemlig ofte tilbyde flere undervisningstimer, og en større koncentration omkring den enkelte elev, simpelthen fordi elevtallet i klasserne normalt er væsentligt mindre end i folkeskolen. Langt de fleste udgifter til dette afholdes selvfølgelig også af det offentlige …

Under hårdt pres har Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening nu indgået en skriftlig aftale, som lover regeringen en "markant forbedring af skolen" på otte konkrete punkter. Disse "forbedringer" skal gennemføres over de næste to år, og resultatet "op til eksamen" i år 2000.

Denne aftale erstatter et lovindgreb, som regeringen havde truet med. Formentlig har lærerne ment, at de ville få størst indflydelse på sagerne, hvis de selv var med ved bordet. De otte punkter handler bl.a. om, at hver kommune udarbejder mål for skolerne, med udgangspunkt i en forbedring af det faglige niveau; en forbedret planlægning og organisering af arbejdet på den enkelte skole; hurtigere formidling af nye pædagogiske erfaringer og resultater og større anvendelse og integration af informationsteknologi i undervisningen; større fokus på indskoling, børnehaveklasser og fritidsordninger; større forældreinddragelse i ansvaret for barnets skolegang, osv.

Alt dette skulle give en væsentlig bedre folkeskole på kun to år – uden at det koster noget som helst!

Det må vist siges at være en plan for at effektivisere discount-folkeskolemodellen.

I sidste ende bliver det utvivlsomt lærerne, eleverne og deres forældre, der kommer til at stå tilbage med sorteper. Hvad der er brug for er flere undervisningstimer, bedre materialer, bedre fysiske rammer, mere pynt – kort sagt: større bevillinger.

Aftalen "Folkeskolen år 2000" går helt uden om det centrale.