En 5-øre snydt er
mange millioner tjent
-"Det bliver 20 kr."
-"Nej, der står kun 19 noget på skiltet"
-"Ja 19,95 - det er det samme som 20 kr."
Selvom det er snart er en del år siden 5 og 10-ørene blev afskaffet, er det stadig en daglig diskussion ved kassen. De fleste varer koster nemlig stadigvæk 19,95 49,90 99,95, på reklamepapiret, skønt beløbet ikke længere findes i virkelighedens verden. En ting er, at vi narres til at tro, at varen er billigere end den reelt er. 99,95 føles som man har købt noget til under 100 kr. En anden ting er det gamle ordsprog om, mange bække små giver en stor å.
Når jeg gør kassen op om aftenen kan jeg se på Edb-strimlen, at der på en gennemsnitsdag er gået 700 kunder igennem kassen. Lavt sat køber de i gennemsnit 6 varer. På en uge bliver den lille 5 øre til 1.260 kr. Og så er dette bare en enkelt kasse i en enkelt butik Hvor mange kasser har de store supermarkedskæder ikke i gang samtidig over hele landet? Hvad bliver det ikke til om ugen ? om måneden? om året?
Fortjeneste skabt alene på en 5 øre, der officielt ikke længere findes.
Der er mange måder, at snyde kunderne på. Og snydt bliver de. En gang imellem dukker skandaler op og forsvinder igen. Mejerierne snyder ved at fremskrive datomærkningen på mælk og mælkeprodukter. Efter kl.9.00 om morgen er produktionsdatoen næste dags dato. Fødevareministeren har lovet at se på dette, og så hører vi sikkert ikke mere om den sag.
For et par måneder siden var det pålægget, det var galt med. Datomærkningen, emballagen, fremstillingen og kvaliteten, det hele gik op i en højere enhed, der gjorde meget af det uegnet til menneskeføde. Hvis man skulle følge de almindelige sundhedsregler og ikke profittens regler. Få dage efter det kom frem, kunne man få billige tilbud på pålæg 3 pakker for 25 kr.
En god regel når man er kunde er aldrig at tage den øverste eller forreste pakke. Det er nemlig den ældste. Nede i bunden af stakken ligger som regel varer med en nyere datomærkning. Nogle mennesker synes det er lidt pinligt at stå at rode efter varerne, mange har ikke tid til at stå at læse på datomærkningen, der jo sjældent ligefrem springer i øjnene.
Hvad der derimod er til at se, er en stor mærkat med et særligt billigt tilbud. Vi havde får nogle uger siden en del færdiglavede sovse med en stor rød tilbudsmærkat 5 kr. på. Det var billigt, normalt koster de 15 kr. (14,95). En kunde klagede over, at tilbudsmærkaten var sat ovenpå datomærkningen. Når man forsøgte at hive den af, røg det hele af - incl. sidste salgsdato. Gjort opmærksom på dette problem var bestyrerens eneste svar "Hvad i al verden tror folk, de kan forvente til den pris ?".
Vi bliver altid tudet ørerne fulde af, at det er udbud og efterspørgsel, der bestemmer en varers pris. Vel, er det ej. I vinters kostede ½ kg tomater 10,95, nu hvor det er sæson for tomater koster de 19,95 kr. I december kostede et kg Danbo-ost 39,90 kr., nu koster den samme 75,90 kr. Skulle der være en særlig mangel på oste om sommeren i Danmark ? Fra den ene dag til den anden steg en bakke danske jordbær fra 15 kr. til 35 kr. På grund af den våde danske sommer, hed det sig. Bærrene var mugnet væk i regnen. Sjovt nok stod jordbærrene tørt og godt både i butikker og på lagre, og der ikke var observeret store huller i taget, hvorigennem regnen kunne skade dem.
Så det med udbud og efterspørgsel, gælder hverken under socialismen eller under kapitalismen. Under socialismen gives tilskud til nødvendige dagligvarer, så alle har råd til at købe dem. Under kapitalismen sælges alt så dyrt som overhoved muligt. Ikke bare statens moms, ejerens profit og fortjeneste og omkostninger, men alle mulige fordyrende snylterled er lagt oveni, før du står med din vare til 39,95 kr.
Det er for dyrt. Vito