Situationen omkring Berlin
Den såkaldte "hungerblokade" af Berlin i 1948 hører til et af de hidtl beast iscenesatte politiske svindelnumre. Ikke-tyskere vil have meget svært ved at sætte sig ind i situationen dengang. Her opridses nogle hoved- og omdrejningspunkter:
1. De allierede - Sovjet, USA, Storbritannien og senere Frankrig - stod som sejrherrerne i Anden Verdenskrig. USA magtdemostration ved at sprænge atombomber over Japan, var i virkeligheden også startsignalfor den "kolde krig".
2. Sejren var vundet i fællesskab og havde kostet store ofre. Sovjet havde i overensstemmelse med sit 1øfte fra stormagternes Jalta- konference nedkæmpet den store japanske Kwantung-hær og havde efter hårde og blodige kampe befriet hele Nordkina og Korea. .
3. De allierede havde længe været enige om, at fælleskabet og samarbejdet skulle fortsætte også under opbygningen efter krigen. Som et led i dette inviterede Sovjetunionen de vestallierede til at deltage i en fælles besættelse, ledelse og adminstration af Berlin. Det var en betydningsfuld venskabsgestus. De nærmere bestemmelser blev i hovedsagen aftalt ved Potsdam-konferencen juli-august 1945.
4. Spaltningen af Tyskland og af Berlin startede "blødt" ved at amerikanerne og briterne - uden rådslagninger eller forhandlinger med Sovjet og Frankrig - slog deres besættelseszoner i Vesttsykland sammen. I december 1947 foreslog Sovjet, at der skulle indgås en fredstraktat med et samlet Tyskland. I den tyske befolkning blev der udfoldet en bevægelse, som forlangte folkeafstemning om tysk politisk og økonomisk enhed. 15 millioner (!) mennesker skrev under på dette krav.
5. 1 april 1948 besluttede vestmagterne at skabe et fælles regeringssystem for "deres" besættelseszoner. Midt under forhandlinger med Sovjet om en fælles valutareform for hele Tyskland, gennemtrumfede vestmagterne en sådan reform i "deres" område. Dermed fuldbyrdede de delingen eller spaltningenaf Tyskland - og af Berlin.
6. Den 7. september 1949 proklamerede vestmagterne, at de havde dannet en separatstat med den gammelkonservative Konrad Adenauer som kansler. Dette skridt (som senere viste sig at være et led i d en plan lagte genoprustni n g af (Vest)tyskl and og oprettelse af en vesttysk hær som spydspids i den ligeledes planlagte NATO- organisation) kom ikke helt bag på de sovjetiske og østtyske ledere. De svarede med at oprette Deutsche Demokratische Republik (DDR) den 7. Oktober 1949. KP