Kommunistisk splittelse og den røde ungdom

Endnu et tilbageskridt for samlingen af det revolutionære Danmark

Af lb Roslund, partiløs kommunist, tidligere medlem af DKP/MLs ungdomsudvalg

 

Det sidste årti i dette årtusinde har budt på både dårlige og gode nyheder for de kampvillige og progressive kræfter og kampen for et andet og bedre samfund. En hel verden af lande med erklæret socialisme er endeligt bukket under for reaktionens og den vestlige imperialismes pres. 90’erne er kendetegnet af såvel strakte våben og desorganisering som af opbrud og nye muligheder.

Herhjemme har marxist- leninisterne forstået af udnytte situationen korrekt og konstruktivt. Siden slutningen af 80’erne har kursen mod samling af det revolutinære Danmark stået stadig klarere. Men i den senere tid virker det som om, der er gået slinger i valsen.

28. juni sidste år kulminerede den politisk’ uenighed i Danmarks Kommunistiske Parti/Marxister-Leninister (DKP/ML) som bekendt, da partiets centralkomite foretog en eksklusion af tre af partiets hidtil ledende medlemmer - herunder tidligere partiformand Klaus Riis. Omkring en tredjedel af DKP/MLs medlemmer fulgte med de tre ud af partiet. En stort set uforsonlig kamp blev herefter ført mellem de to nu organisatorisk adskilte fløje.

To måneder senere stiftede udvandrerne forståeligt nok den partiforberende organisation Oktober, som angiveligt fastholder reteringen for revolutionær enhed.

Oktober skal ifølge sit politiske grundlag arbejde for kommunistisk samling og støtte den revolutionære ungdomsorganisation Rød Ungdom (1). Men nu har unge i Oktober tilsyneladende lagt kursen om efter deres netop afholdte pinsetræf: »I dag står den kommunistiske ungdom uden nogen egentlig organisation. Der findes forskellige ungdomsorganisationer på venstrefløjen (Rød Ungdom og Rebel), men der eksisterer ikke en kommunistisk ungdomsorganisation. () Initiativet hen imod stiftelsen af en egentlig kommunistisk ungdomsorganisation starter med dette træf. I første omgang med oprettelse af Kommunistisk Ungdoms Forum som kommende målsætning.« Er Rød Ungdom og en bred samling af den revolutionære ungdom ikke længere kommunisternes politik?

DKP/MLs linie for Rød Ungdom

I Oktobers landsledelse sidder en række folk, som i mange år sad i ledelse af såvel DKP/MLs centralkomite som i partiets ungdomsudvalg’ der udformede partiets linie i forhold til ungdommen.

"Opgaven i dag består ikke i at forsøge at opbygge et fornyet marxistisk-leninistisk ungdomsforbund, fordi betingelserne herfor ikke er tilstede, og fordi denne type organisering ikke vil modsvare kravene om en bredere samling af den progressive og kæmpende ungdom."

Det var situationen i januar 1991, som Klaus Riis beskrev den i centralkomiteens beretning til DKP/MLs 5. kongres (2). Da var det "partiets opgave at samle og give ny styrke til venstrekræfterne, der er splittede og forvirrede som følge af den antikommunistiske hetz og den revisionistiske kapitulation." I november 1991 satte DKP/MLs centralkomite sig bl.a. målene:

- Samling af den kommunistiske bevægelse i et stærkt parti.

- Et rødt ungdomsforbund for hele den revolutionære ungdom til venstre for SFU på et klassekampsgrundlag, men uafhængigt af nuværende venstrefløjspartier.

- Støtte til Enhedslisten "som den i dag eneste realistiske parlamentariske mulighed for venstrekræfterne".

Efter sejren ved første folkeafstemning om Maastricht-traktaten i sommeren 1992 søgte vi derfor i DKP/ML, at trække de mange røde kræfter fra især den unge unionsmodstand med i arbejdet for opbyggelsen af et bredt rødt ungdomsforbund.

Samtidigt måtte det trotskistisk prægede VSU nedlægge deres organisation og forberedte en revolutionær ungdomsorganisation i samarbejde med det rent trotskistiske SAP og kræfter fra det autonome miljø. Men trotskisterne så rødt, da DKP/ML m.fl. foreslår samling. De fik i stedet oprettet Rebel i efteråret ‘92 på et anti- kommunistisk grundlag.

15. november 1992 besluttede DKP/MLs ungdomsudvalg, at fortsætte bestræbelserne for samlingen af den røde ungdom (3).

I beretningen til DKP/MLs 6. kongres i oktober 1993 konstaterede partiformand Klaus Riis virkeliggørelsen af "Rød Ungdom, en bred masseorganisation af revolutionære unge, kommunister og socialister, der ikke står som ungdomsorganisation for et bestemt parti eller gruppering på venstrefløjen. (...) Et erklæret kommunistisk ungdomsforbund i dag ville ikke kunne skabe den nødvendige samling" (4).

I den forudgående kongresperiode opgav marxist-leninisterne Enhedslisten, da den udviklede sig til et nyt parlamentarisk og reformistisk parti som afløser for det trotskistisk orienterede VS. Samlingen af den "voksne" del af den revolutionære bevægelse koncentredes nu ikke mindst om forening af de kommunistiske kræfter.

4-5. december 1993 stiftes Rød Ungdom så i Odense.

Rød Ungdom, historien og marxismen-leninismen

Var DKP/MLs linie for Rød Ungdom i strid med danske revolutionære traditioner og afvigende fra marxismen-leninismen? Skal det revolutionære ungdomsforbund partout være erklæret kommunistisk og tilknyttet et parti? "Efter min mening bør ungdomsbevægelsen have sin rettesnor i sig selv og bør ikke spilde tiden med at gruble over, hvad vi ældre mener. Fremtidens ungdom bør følge sit eget hjertes stemme, kun derved får den betydning for fremtiden, og kun derved tvinger den os ældre til at ta’ hatten af for den. Vi vil ikke se vore færdige programmer, men vor egen ungdoms ild gå igen i jer unge."

Sådan lød den store danske revolutionære arbejderforfatter Martin Andersen Nexøs lykønskning til l0 årsjubilæet for den daværende organisation af kampvillige og progressive unge - Socialdemokratisk Ungdomsforbund (SUF) i 1916. SUF skændtes da med Socialdemokratiets formand Thorvald Stauning om partiets støtte til krigsbevillinger og forsonlighed overfor borgerlige partier. Ungdomsforbundet brød med partiet et par år efter og var en af hovedkræfterne i stiftelsen af Danmarks Kommunistiske Parti.

Lederen af de russiske bolsjevikker, Vladimir I. Lenin afviste heller ikke selvstændige socialistiske ungdomsforbund i 1916, hvilket fremgår af hans anmeldelse af den socialistiske ungdomsinternationales blad "Ungdomsinternationalen":

"Det hænder ofte at repræsentanterne for den voksne og ældre generation ikke forstår at behandle arbejderungdommen rigtigt. Arbejderungdommen må nødvendigvis komme frem til socialismen på en anden måde, ikke af samme vej, ikke i den form og ikke under de samme forhold som sine fædre. Dette er en af grundene til, at vi helt og fuldt må gå ind for at ungdomsforbundet skal være organisatorisk selvstændigt, ikke bare fordi opportunisterne er parat til en sådan selvstændighed, men også på grund af sagens egen natur. For uden en fuld selvstændighed vil ungdommen hverken kunne udvikle sig til gode socialister eller forberede sig til videreførelsen af socialismen. Fuld selvstændighed for ungdomsforbundene, men også fuld frihed til at udøve kammeratlig kritik af deres fejl! Vi bør ikke smigre ungdommen."

Det er ikke de eneste tekster, som siger mig, at DKP/MLs linie for oprettelsen af et rødt ungdomsforbund var forenelig med marxismen-leninismen og de revolutionære traditioner. Men af pladshensyn må det umiddelbart være nok.

Rød Ungdom,
Oktober og DKP/ML

Hvad er årsagen til kursskiftet? Rød Ungdom behandles nu af Oktober, som en organisation på linie med Rebel? Har Rød Ungdom ændret sit politiske grundlag væsentligt siden stiftelsen af Oktober i august sidste år? Af referatet fra Rød Ungdoms landsmøde i oktober sidste år (Kommunistisk Politik 5/97) fremgår der ikke nogen ændringer af Rød Ungdoms politiske program. Men det står klart, at organisationen er mærket af kampen mellem DKP/ML og Oktober. Det ses bl.a. på holdningen til Enhedslisten, som DKP/ML i dag er væsentligt mere forsonlig overfor, hvilket gav anledning til uenigheder om stillingen til kommunalvalget i København. Det stærkeste udtryk for partistriden i Rød Ungdom er dog den hårde kamp DKP/ML tilsyneladende fører for at udrense Oktober af bl.a. Rød Ungdom med argumenter så som, at Oktober ønsker Rød Ungdom gjort kommunistisk.

Nu får ML’ere fornøjelsen af at kunne sige: "Hvad sagde vi!".

Af udtalelsen fra Oktobers pinsetræf virker det som om, at et nyt kommunistisk ungdomsforbund direkte knyttet til Oktober er målet. Det samme vil kræfter i KPiD, som i øvrigt også ligestiller Rød Ungdom og Rebel Hvorfor forholder kommunisterne i Oktober sig ikke offensivt, konstruktivt og kritisk i forhold til den brede revolutionære samling som Rød Ungdom fortsat er? DKP/ML har lige siden Rød Ungdoms allerførste dage kæmpet for, at andre partier (ikke mindst Fælles Kurs og KPiD) gik ind og støttede Rød Ungdom. Hvis ML’erne nu bruger sit krudt på, at få og holde Oktober ude af Rød Ungdom, så er det i direkte strid med såvel DKP/MLs oprindelige intension som med Rød Ungdoms grundide. Det fortjener i så fald et modspil.

Der er, og har altid været behov for et ungdomsforum, som udgangspunkt for kommunisternes arbejde blandt ungdommen. Men det bør ikke være på bekostning af det store arbejde, kommunisterne har lagt i Rød Ungdom, og den værdi, der stadig er i organisationen.

Rød Ungdom var et skridt fremad forsamlingen af det revolutionære Danmark.

Splittelsen af marxist- leninisterne sidste sommer var et tilbageskridt. Hvis DKP/ML og Oktober forholder sig til Rød Ungdom, som skitseret ovenfor, så tegner det samlede regnestykke sig til et skridt frem og tre tilbage.

 

Noter:

1: Side 4 og 6, »Oktober - Politisk grundlag« 0ktober Forlag 1997.

2: Side 35, »Danmark ved en skillevej« af Klaus Riis, Forlaget Arbejderen 1991.

3: Side 25-27, »For et stærkt kommunistisk parti«, Forlaget Arbejderen 1993.

4: Side 39, »For et socialistisk velfærdssamfund« af Klaus Riis, Forlaget Arbejderen 1994.

 

Til oktobers Forside

TAK !