Som dagpengemodtager er man kun sikker på et:

Ingen rettigheder er sikret for tid og evighed. Tværtimod. De undergraves fra år til år. Hvad der er en rettighed i dag, er historie i morgen. Den nyeste dagpengereform er knap kommet på plads, før den næste er på trapperne.

Et embedsmandsudvalg har udarbejdet forslaget til den kommende reform, der skal vedtages til efteråret, og denne gang er det 50-årige arbejdsløse, der først og fremmest står for skud. Garantien for at forblive i dagpengesystemet, indtil man fylder 60 år, og dermed bevare muligheden for at gå på efterløn, skal udhules.

Forsikringen mod at blive smidt ud af dagpengesystemet for 50-59-årige, skal skrottes, og de sociale økonomiske forhold forringes for titusinder af arbejdsløse. Går du arbejdsløs i over 5 år, så er det ud af systemet og over på bistandshjælp.

Om du er blevet fyret fra din arbejdsplads, fordi du efter arbejdsgiverens mening er blevet for gammel, og ikke har fundet dig et nyt job, som følge af din alder? Ja, sådanne sociale hensyn skal der ikke tages hensyn til, hvis det er op til de dyrt betalte embedsmænd og de politikere, der har sat dem til at forberede den nye dagpengereform.

Det er de ældre arbejdsløse, der skal straffes for, at arbejdsgiverne i stort omfang har smidt dem på gaden. Der er ikke blevet skelet til anciennitet. Der var ikke brug for dem længere, lød beskeden koldt og kynisk. Men nu, hvor de er kommet over i de arbejdsløses rækker, hedder det sig, at der er brug for dem på arbejdsmarkedet, og at efterlønnen er for attraktiv!

Efterlønnen lokker den ældre arbejdskraft i fordærv, da den er for let at få bevilget, den ansporer de arbejdsduelige ældre, der endnu ikke har nået pensionsalderen, til dovenskab.

De ældre vil ikke arbejde, fordi de kan leve på understøttelse, indtil de trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet via efterlønsordningerne. Det kan ikke være meningen. Det er misbrug af offentlige midler, lyder hylekoret.

Først sparker man dem brutalt ud af arbejdsmarkedet, dernæst må de styrte fra arbejdsplads til arbejdsplads - med samme besked som resultat: Du er for gammel, skrid - og til sidst beskyldes de for ikke at ville arbejde længere, nu, hvor der efter sigende er brug for de ældre arbejdere og deres erfaringer på arbejdsmarkedet igen. Vel at mærke uden, at de har fået konkrete tilbud om arbejde.

Det kaldes i embedsmandsprog at stille alle lige på arbejdsmarkedet.

En grov hån overfor arbejdere, der for langt de fleste vedkommende har knoklet på den samme arbejdsplads år ud og år ind - for blot at blive belønnet med en fyreseddel, når de ikke længere kunne følge med i arbejdstempoet - eller på grund af manglende omskoling ikke kan følge trop med indførslen af ny teknologi.

De ældre arbejdere får tudet ørerne fulde med, at mulighederne er fantastiske, når de møder op på arbejdsformidlingen for at blive aktiverede efter 2 års ledighed. Ja, arbejdsgiverne nærmest skriger på ældre arbejdere. Det er bare om at være oppe på mærkerne, parat til at gå på skolebænken igen og rive sig løs fra dit fagområde.

Du skal være fleksibel og grave din pessimisme langt bort. se optimistisk på livet, så går det alt sammen. Det nytter ikke at jamre sig eller gøre indsigelser, gentages beskeden på AOF, hvis man, som mange ældre gør, tvangsaktiveres til "inspirationskurser" fra AF...

Det er negativ brug af din energi at råbe op i stedet for med krum hals at kaste sig over de nye tilbud, som vi giver dig. Du har enestående chancer for at starte på en frisk. Lad dig ikke slå ud af de tonsvis af afslag på arbejdet, på kurser mv., du har fået, for i morgen er alting bedre. Bare du selv vil.

Propaganda-apparatet er sat i sving. Fremtiden for de ældre arbejdere ser lys ud, du skal blot forstå at udnytte situationen til egen fordel.

Og efterlønnen. Den opfordrer til lediggang. Får ikke folk ud af stolen. Så det er en af de rettigheder, der bør fjernes - eller i det mindste beskæres kraftig. For din egen og samfundets skyld.

De arbejdsløses rettigheder er intet værd i disse tider, hvor kapitalen, magthaverne, og de borgerlige politikere med socialdemokraterne i spidsen ønsker at tilpasse det danske arbejdsmarked endeligt til EU og cementere det tredie arbejdsmarked.

Det er i det lys en afskaffelse eller udhuling af efterlønsordningen skal ses. Der er brug for de ældre arbejdsløse på arbejdsmarkedet. Som arbejdskraftreserve på linie med de andre ledige.Med andre ord som løntrykkere og billig arbejdskraft.

Der er ikke råd til gavmildhed, når erhvervslivet skal sikres fortsat gyldne tider. At vise hensyn til de folk, der i årevis har knoklet røven ud af bukserne for at tjene til dagen og vejen på virksomhederne. Arbejderne. De folk, der har skabt værdierne. Og for manges vedkommende er gået på efterløn, fordi de blevet slidt ned. . Der er intet hold i myterne om, at efterlønsordningen misbruges.