Det skortede ikke på løfter til de russiske arbejdere i forbindelse med den åbne genrejsning af kapitalismen under Boris Jeltsins førerskab. Den lave levestandard ville i rekordtempo blive forbedret: vejen til rigdom a la Vesten lå åben for alle.

Jeltsin er stadig præsident – og russerne sulter og lider. Levealderen er raslet ned sammen med folkesundheden, mens det nyrige borgerskab fører sig frem i moderniseret Al Capone-stil, og mafiaen kontrollerer økonomien, samtidig med at den sender tusinder af unge piger på deres livs eventyrrejse i Vesten – som prostituerede.

Hvad de russiske arbejdere fik? Det er med al tydelighed gået op for dem, at de fik – ingenting.

I bogstaveligste forstand ingenting. De offentligt ansatte – og det er fortsat hovedparten af de russiske arbejdere – har i op til et år ikke fået udbetalt deres løn. Hundredtusinder har strejket og demonstreret over hele landet i massive protestbølger. Mange steder under de røde faner – og alle steder med krav om, at pengene falder nu!

Men de falder ikke. For de findes ikke, erklærer den nye premierminister Sergej Kirijenko, der samtidig bestrider, at arbejderne overhovedet har noget til gode.

De røde faner flyver højere – og de peger i retning af alvorlige vanskeligheder for Jeltsin og Co., der sikrer sig selv og lader landet gå til i nød og elendighed.

Den russiske økonomi er ligesom den indiske, kinesiske og japanske blandt de store landes økonomier, som er hårdt ramt af den internationale finanskrise, som udbrød i de østasiatiske tigerøkonomier, og hvis virkninger nu gradvist breder sig over en hel verden i både dramatisk og mindre dramatisk form.

Rusland har ingen bekymret sig om – men billederne af de strejkende russiske arbejdere fremkalder ubehagelige erindringer hos kapitalisterne, for hvem åbningen af det russiske marked var en af århundredets store muligheder – og i de politiske kredse i Vesten, der var aktive medspillere under kontrarevolutionens sidste fase som Jeltsins støtter.

-Rusland er blevet svigtet, hedder det nu i alverdens finansdagblade. Og mens den russiske økonomiske krise forværres dagligt, bryggedes endnu en international bistandsplan sammen. IMF rykkede ud og bevilligede den trængte russiske regering et gigantlån, der skal forhindre at finanssektoren bryder sammen – og som skal forhindre en devaluering af rublen, der er hårdt presset af den internationale spekulation. Lånet er på 150 milliarder kroner. De politiske betingelser, der knyttes til det, er ikke offentliggjort.

Firserne var et elendigt årti for den russiske økonomi. Bresjnev-perioden betegnedes som "stagnationsperioden", fordi de revisionistiske kapitalistiske reformer ikke førte til fremgang, men tilbagegang. Det gik helt galt under Gorbatjov, der "kurerede" kapitalisme med mer kapitalisme. Og nu hvor russerne har fået råkapitalisme af den mest brutale slags, kan de konstatere, at i de sidste 10 år er økonomien til stadighed gået baglæns med negativ vækst. Sidste år oplevedes en spinkelt fremgang på 0,8 pct. ud fra alle tiders lave udgangspunkt. Krisen i 98 har allerede fjernet alle håb om vækst i år. Den russiske regering har allerede kvitteret for IMF-lånet med en lovpakke med 26 elementer, der skal genoprette udlandets tillid! 170 milliarder kr. til Jeltsin-klanen er adskillige masser værd ...

De russiske arbejderes og offentlig ansattes strejker og protester har antaget en stadig mere militant og radikal karakter. Jeltsin har for længst mistet deres tillid – og Kirijenko har aldrig fået den.

Og det uhelbredeligt syge kapitalistiske Rusland har endnu engang fået en indsprøjtning til at forlænge dets levetid og sikre nogle af profitterne, foranlediget af den stadig voksende politiske og sociale uro.

Arbejderne får ingenting. Og de røde faner flyver højere … -lv