Skinnet bedrager

I det seneste år har jeg arbejdet halvdelen på Toms fabrikker i Ballerup - og resten på medicinalvirksomheden Novo i Bagsværd. Begge fabrikker benytter langt overvejende ufaglært arbejdskraft i produktionen - og begge beliggende i Københavns Amt.

Trods dette er de vidt forskellige.

Toms fabrikker er præget af et næsten 100-årigt familieforetagende, som nu er fondsejet. Indtil for nylig benyttedes et nærmest feudalt ledelsessystem med masser af mellemledere på forskellige niveauer. Metoden bygger på diktater, ordrer og trusler.

Lønnen er fortrinsvis akkordbaseret. For ufaglærte relativ høj, når produktionen kører uden afbrydelser, og ekstrem lav, når teknikken gør knuder.

Arbejdsforholdene er elendige: monotont, nedslidende samlebåndsarbejde med få og små pauser. Udover den obligatoriske transporttid må alle bruge minimum 20 minutter dagligt på at nå fra arbejdspladsen til og fra omklædningsrummet.

Stemningen er ulidelig. Den forældede ledelsesstil har fremmanet et lille lag af spytslikkere, som sætter dagsordenen for snakken i rygerummene o.l. Utilfredse bliver knægtet af spytslikkerne, som enten er privilegeret som maskinførere eller aspirerer til det. Den samme gruppe iværksætter og styrer sladder. Mange har svært ved at finde mæle. I hvert fald går mange rundt med et tomt, gråt ansigt hele dagen uden at sige et ord, indtil fyraften, hvor facaden krakelerer. Smilet til solen og fritiden fornægter sig ikke.

Den faglige klub havde som hovedfunktion at organisere lotteri og udlevere arbejdssko.

Klubbens formål er vedtægtsbestemt: bidrage til socialt samkvem blandt klubbens medlemmer. I praksis betyder det total underlæggelse af ledelsens krav.

Så forholder det sig anderledes på Novo, der blev startet for omkring 40 år siden. En af de absolut yngste danske virksomheder af den størrelse. Novo producerer 50% af hele verdens insulinforbrug, og fastsætter prisen på medicin som kun monopolselskaber kan gøre. Firmaet er et aktieselskab med nogle af landets højeste udbytter og kurser.

Ledelsesstilen er moderne med en relativ lav struktur - uden mange ledelsesniveauer. Selvstyrende grupper med uddelegeret ansvar. Masser af frynsegoder: billige sommerhuse, meget billig og lækker frokostbuffet, gratis transport til og fra arbejde for mange osv.

Stemningen er virkelig god. Grundlæggende set behandler alle hinanden ligeværdigt.

Lønnen er for ufaglærte i top. Fast høj timeløn ca. 10 kr. mere i timen ift. akkorden på TOMS.

Her er der ingen, som holder sig tilbage, hvis dagens varme ret ikke falder i ens smag.

Utilfredsheden udtrykkes i et omfang, der minder om forkælede børn.

De faglige klubber er ikke bange for at benytte strejketruslen som våben i forbindelse med lokale lønforhandlinger.

Man skulle tro, at klassebevidstheden er højest på Novo.

I givet fald beviste virkeligheden under overenskomstkonflikten det modsatte:

De ansatte på TOMS var i konflikt, og måtte i hele perioden klare sig for strejkestøtte.

Fagbevægelsen skånede Novo fra konflikt, da virksomheden ikke er medlem af DA, så hyren blev slæbt hjem, mens størsteparten af det arbejdsmarkedet var på støtten.

Ikke desto mindre var der udbredt nervøsitet ved udsigten til, at vi skulle betale konfliktstøtte til vore strejkende kammerater i fagforeningen.

Man kan nok ikke altid sige, at løn- og arbejdsforholdene er udtryk for klassebevidsthed. Reno