Pinsepakken - _rendyrket ØMU-tilpasning 

Pinsepakken til den danske befolkning er vedtaget. Afsendelsen er sket under falsk varebetegnelse som en "rd skattereform". Med Enhedslisten (og SF) som medunderskrivere. Regeringen Nyrup str som sejrherre. Der eksisterer dermed ikke lngere nogen opposition til Socialdemokratiets MU-tilpasningspolitik i Folketinget.

®USNormal®IP0,0En nskeposition for den socialdemokratisk ledede regering: Arbejdsro fra alle sider i Folketingssalen. Regeringen kan i ro og mag fortstte sin EU-tilpasningspolitik. Enhedslisten har, som tidligere SF, udraderet sig selv som venstreopposition og er sprunget ud som bent sttteparti for Socialdemokratiet og dets arbejderfjendske politik.

Der er ikke nogen reel venstreopposition i Folketinget til regeringen, og partierne p hjrefljen udgr heller ikke nogen opposition til den frte politik. Trods forargelse over det p-stede socialistiske forlig har de Konservative allerede meldt ud, at man er rede til at forhandle med regeringen om finansloven for 1999 straks efter sommerferien. Ogs alene. Udenom partneren Venstre.

EU-tilpasningen og afviklingen af den danske velfrdsmodel gennemfres skridt for skridt af borgerskabets foretrukne regeringsparti enten i samarbejde med den borgerlige opposition eller som i denne omgang med sttte fra den parlamentariske venstreflj. Til skade for flertallet: Underdanmark.

®USMellem®FL®<AL0>®LS1.33®LL0.48,0®IP0,0®MDBOPinsepakken: _et led i MUïen

®USLead_1®JU®LS1.00®LL0.00,0®MDNM®JU®<AL0>®LS1.00®MDNMSkres fraserne vk, s det ildelugtende indhold af pinsepakken kommer frem i lyset, fjernes al tvivl. Formlet er at begrnse forbruget - den almindelige befolknings, svel som det offentliges forbrug - og omlgge skattepolitikken i Danmark, s den kommer yderligere i overenstemmelse med EU-praksis.

®USNormal®IP0,0®<AL0>®LS1.00Selvom Underdanmark intet har mrket til bedre konomiske leveforhold, skal den konomiske fremgang de seneste rs tid ned i fart, s den kan fortstte, som Finansministeriet udtrykker det: ®MDRV"Ledigheden er s lav, at et fortsat hurtigt og kraftigt fald vil lede til overophedning"®MDNM. Regningen for de riges formidable profitfest skal betales, mens en hj arbejdslshed er velegnet til at presse ln- og arbejdsforhold i bund. Det fremmer splittelsen af arbejderklassen, hvis der str rigeligt med arbejdskraft udenfor fabriksporten, der er tvungne til at tage arbejde p de vikr, arbejdsgiveren finder for godt.

Samtidig skal pakken medvirke til at ®MDRV"tilpasse de danske skatteregler til udlandet"®MDNM, indrmmer Finansministeriet. Fyordet "EU-harmonisering" nvnes ikke, selvom det er dt, der er tale om.

Sagt med andre ord. Pinsepakkens forml er ren og skr MU-politik. At sikre erhvervslivet fortsat gyldne tider og at tilpasse den konomiske politik til MU'ens, EU's konomiske og monetre unions, asociale krav og indfrelsen af den flles mnt-enhed: Euro'en.

De smlettelser, der gives til de lavtlnnede, skal gre det attraktiv for arbejdslse at arbejde til en ussel betaling. Understttelsen skal snkes, s de arbejdslse tvinges (undskyld: opmuntres) til at arbejde p elendige ln- og arbejdsvilkr.

®USMellem®FL®LS1.33®LL0.48,0®IP0,0®MDBOGarant for fortsat socialdemokratisk EU-politik

®USFørste_afsnit®JU®LS1.00®LL0.00,0®MDNM®<AL0>®LS1.00I frste omgang har regeringen kun taget skattelettelserne med, men EU og senest OECD har givet Danmark signal om, at dagpengeniveauet er for hjt og skal sttes vsentligt ned. At tale om at sikre de lavtlnnede arbejdere en rimelig ln er bandeord blandt borgerskabets dyrt betalte lakajer.

®USNormal®IP0,0®<AL0>®LS1.00Desuden glder lettelserne ikke for bistandsmodtagere. Fradragsretten for fagligt kontingent udhules med den flge, at mange langtidsledige vil melde sig ud af fagforeningerne, en ekstraordinr indbetaling til ATP sidste r gres permanent og de grnne afgifter sttes i vejret, s skattelettelserne des op igen.

Skattelettelserne til de rige er taget ud af pinsepakken, men der forhandles videre. Den socialdemokratiske regering har pbegyndt forhandlingerne med hjresiden om nedsttelse af selskabsskatten - s Enhedslistens og SFs finderaftryk p pinsepakken er ikke meget bevendt.

Det er langt ude i hampen at tale om en ny form for skattepolitik, om Robin Hood-politik - omfordeling fra rig til fattig, rd skattereform, at regeringen straffer Overdanmark, osv. Der er tale om alt andet end et socialistisk/gammelkommunistisk indgreb.

Nr alt gres op, er det arbejderklassen, der betaler regningen for de riges vellevned og for indordningen af den danske skattepolitik til de gldende EU-regler.

Det er en falliterklring, at Enhedslisten er med i et sdan forlig og betegner pinsepakken som fremadrettet. Som socialdemokratisk, politisk nytnkning: Et kursskifte fra regeringens side. Ganske vist i det sm, men alligevel.

Argumenterne for det totale knfald for Socialdemokratiet har intet p sig. Det kan mske ikke udelukkes, at enkelte fattige p kort sigt fr en mikroskopisk forbedring af deres levestandard, men der er kun tale om en stakket frist. Krusninger p overfladen.®USMellem®FL®LS1.33®LL0.48,0®IP0,0®MDBO

Sammenhngende angreb p velfrden

®USFørste_afsnit®JU®<AL1>®LL0.00,0®MDNMForliget ligger i direkte forlngelse af regeringens politik i vrigt, og med de hndfstninger, som regeringen midt under forhandlingerne om pinsepakken i Folketinget har indget med Kommunernes Landsforening og Amtsrdsforeningen.

®USNormal®IP0,0Hndfstninger (aftaler kaldes det officielt) der forlanger alvorlige sociale nedskringer indenfor det sociale omrde. Som en ansporing til kommunerne har man udarbejdet et sparekatolog med serviceforringelser over hele linien: Fyring af kommunalt ansatte, forringet hjemmehjlp, privatisering, forringelser p skoleomrdet, af pasningen af brnene, egenbetaling p ldreomrdet med meget mere.

De kommunale socialdemokrater behver dog ikke hjlp. Odense Kommunes embedsmnd har som sdvanlig udarbejdet et skaldt ®MDRVteknisk budget ®MDNMfor 1999 med et vld af spareforslag. P baggrund heraf har den borgerlige flj i byrdet (Venstre og Konservative) og den "socialistiske flj" (S OG SF) fremlagt hver sit forslag til nedskringer p godt 200 mill. kr.

 

Forslagene lider af samme skavank: Det er Underdanmark, der betaler p trods af, at konomien i Odense er "god". Der er en kassebeholdning p 700 mill. kr., og der er gode muligheder for ekstraindtgter i form af get beskatning af de rige, som f. eks. ved at stte grundskylden op. Der er intet, der betinger nedskringer. Tvrtimod.

Og op imod jul venter nste rs finanslov. De borgerlige partier - fra regeringspartierne, Socialdemokratiet og Det radikale Venstre, og udad mod hjre - er begyndt at lufte de nedskringsforslag, der efter deres mening skal indg i den kommende finanslov.

 

®MDRVMo/Od

 

Til oktobers Forside

TAK !