Virksomhedsflytning i profitøjemed er et internationalt, kapitalistisk fænomen. Det sker i stor skala - i lille Danmark som i imperialismens førerland, USA.

Især de løntunge virksomheder - herhjemme i Danmark, virksomhederne indenfor tekstilindustrien - og stærkt forurenende virksomheder, flytter hegnspælene til lande, hvor arbejdslønnen er presset helt i bund, hvor den faglige organisationsgrad er ringe og restriktioner mod forurening et nærmest ubekendt begreb.

I kapitalismens højborg USA er destinationen for virksomhedsflytninger nabolandet Mexico samt de mellem- og sydamerikanske lande - også kaldet USAs baggård. Det er lande, der er kendetegnet ved en omfattende fattigdom og arbejdsløshed, hvor regeringerne er totalt i lommen på den amerikanske imperialisme og hvor Verdensbanken og de amerikanske monopoler sætter den politiske dagsordenen.

Den foretrukne destination for de danske virksomheder er Polen og de baltiske lande. Genindførslen af den frie markedsøkonomi med social nedtur og massearbejdsløshed til følge, har forvandlet landene til et eldorado for profithungrende virksomheder.

En af de brancher, der kynisk udnytter mulighederne for maksimering af profitterne gennem at flytte deres produktion til lavtlønsområder, er bilbrancen.

I USA har General Motors (GM), en af de største bilkoncerner i verden, allerede flyttet en stor del af produktionen til Brasilien og Mexico. Dertil kommer aktuelle planer om at nedlægge endnu flere fabrikker i hjemlandet USA.

Tusindvis af amerikanske bilarbejdere vil blive kastet på gaden, hvis det går som virksomheden ønsker. Hen-synet til bilarbejderne og deres familier bekymrer ikke GM spor.

Der er dog en ting, der hæmmer bilkoncernens planer om at udnytte den billige arbejdskraft sydpå. Klassekampen er ikke udryddet. Heller ikke på den side af Atlanten. De amerikanske bilarbejdere vil ikke se deres arbejdspladser nedlagt blot for at tilfredsstille GMs grådige ønsker om maksimalprofit.

Planerne er blevet modtaget med stor vrede af de bilarbejdere, der er udset som potentielle ofre for GMs planer om viksomhedsflytning, og arbejderne er gået i aktion for at redde deres arbejde.

Kampen tog sin begyndelse d. 5. juni, hvor bilarbejdere i byen Flint i Michigan gik i Strejke. En strejke, der blev udvidet d. 11. juni.

Godt 9200 bilarbejdere strejker, hvilket foreløbigt har været tilstrækkelig til at lamme GMs produktion. 140.000 arbejdere er blevet hjemsendt, og GM taber godt 525 millioner kroner om dagen.

På det sidste har de strejkende bilarbejdere fået støtte fra udlandet. Det canadiske bilarbejderforbund har meddelt, at ingen af de canadiske bilarbejdere vil tage mod strejkeramt arbejde. De bildele, der normalt sendes til GM-filialer i Canada til viderebearbejdning, vil ikke blive rørt, sålænge strejken fortsætter.

Også bilarbejdere på General Motors filial i Brasilien støtter aktivt deres amerikanske kollegaer. De vender sig mod GMs planer om at flytte mere af bilproduktionen til lavtlønsområder og smide flere amerikanske bilarbejdere på gaden. De har bl.a. bebudet demonstrationer/strejker i sympati med deres strejkende kolleger.

Omvendt truer GM det amerikanske bilarbejderforbund UAW med at anlægge en retssag. Ifølge GM er strejken ulovlig.

Imens finder Poul Nyrup Rasmussens perleven, præsident Bill Clinton, strejken dybt bekymrende. Mon et socialdemokratisk inspireret indgreb i konflikten a la Nyrup er i sigte, hvis strejken fortsætter?

Der er lagt op til en hård konfrontation omkring GMs (arbejdsgivernes) "ret" til at flytte produktionen til lande, hvor arbejdslønnen er mere end lav. Det er en konflikt, der kan få vidtrækkende betydning for kampen mod virksomhedslukninger, hvis den vindes - også udenfor USA.

Den seneste danske virksomhed, der har besluttet at flytte en af sine filialer til udlandet, er F.L. Smith-koncernen. Det skete bare dagen efter afstemningen om Amsterdam-aftalen.