Med jævne mellemrum dukker der en diskussion op om det danske uddannelsessystem. Det kan ske når pressen har en "død" periode eller ligesom nu hvor nedskæringstidspunktet står for døren. Den nye undervisningsminister Margrethe Vestager har fundet på nogle smarte nedskæringsforslag, og fortsætter i tråd med Ole Vigs nedstramningskurs på videregående og forberedende uddannelser.

I fjor var det Dhumme Dhomas, der stod for skud, og i år er det søreme Dhumme Dhomas og alle hans venner: De personer der ikke er målrettede nok til at vide hvad de vil efter folkeskolen, de personer der har problemer med det faglige niveau - de personer der lever "fedt" af SU uden at gide at arbejde ved siden af.

For det første er det en myte at unge bare bruger deres penge på sprut og smøger. For det andet er det en myte at de unge ikke gider arbejde. Ifølge en desværre ikke offentliggjort undersøgelse lavet af Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) i 1997, har 63 procent af studerende på ungdomsuddannelser fritidsarbejde. Desuden mener 40 procent af de hjemmeboende, at SU’en er for lav, mens op mod 70 procent af de udeboende mener SU’en er for lav. Af de 63 procent, der har arbejde, mener næsten en femtedel, at det går ud over deres skolegang.

Margrethe Vestagers forslag handler i øjeblikket om at fjerne SU’en i ferien. Det betyder så, at de unge bliver tvunget til at arbejde i deres ferie på trods af at de har knoklet et år med skolegang lektier og ikke mindst fritidsarbejde. Vestager må være af den overbevisning, at de unge ligeså godt kan vænne sig af med tanker om 6 ugers ferie! At de unge ofte har en reel arbejdsuge på langt over 50 timer glemmes i debatten, der ensidigt koncentrere sig om hvad erhvervslivet ønsker og ikke tager højde for unges fremtidsplaner og ønsker. Erhvervslivet har i mange år ønsket universitetsstuderende færdiguddannet som 25 årige og med 10 års erhvervserfaring. Så nu tales der om at SU’en skulle holde folk fast i uddannelsessystemet. SU for udeboende ligger under bistandshjælpen, og det stramme budget studerende overlever på er næppe et incitament til at blive i uddannelsessystemet. At tale om at det går for langsomt nu i forhold til tidligere og at de unge bruger for meget tid på sabbatår, er fuldstændigt forvrøvlet. Det har altid taget tid. I dag tager de unge bare oftere deres sabbat år inden studiet og ikke midt i studiet som tidligere.

I stedet for at tale om at skære burde der tales om opprioritering af de økonomiske forhold for studerende, der i mange tilfælde tvinger dem væk fra uddannelserne. Hvis økonomien ikke kan holde ryger studiet. I forvejen er det helt absurd, at man ikke kan holde ferie efter endt ungdomsuddannelse. Gør man det, så ryger man ind i bistandssystemet og kommer på tvangsaktivering. Og i de tilfælde, hvor man har søgt videre i uddannelsessystemet kan man komme i klemme for så er man reelt ikke arbejdssøgende. Det er absurd, at SU’en generelt er så lav, at man skal bruge alt for megen tid på erhvervsarbejde ved siden af. Specielt udeboende har store problemer med at få det hele til at hænge sammen. Men selvfølgelig kunne man bare have valgt sig nogle rige forældre, der er villige til at betale det hele, for det er forældrene, der i sidste ende må grave dybere i deres lommer, og så kommer vi tilbage til yderligere sociale skel.

Vejen mod mindre SU giver blot en tilbagevenden til tidligere tiders studielån, som staten og eks- studerende stadig betaler tilbage på, hvor folk stod (og står) med en studiegæld på flere hundredetusinder kroner. At skære i en i forvejen ringe SU er perverst og får vidtrækkende konsekvenser. Arbejdsløsheden kan stige kraftigt, da de studerende skal til at arbejde endnu mere på bekostning af resten af arbejdsstyrken.

Margrethe Vestager har lært af sin forgængers fejltagelser. Hun har lært at hvis der skal skæres ned skal det ske i eksamens og ferieperioden for de studerende, hvor de er travlt optaget af noget andet eller ikke er hjemme. Fremover vil de studerende dog være hjemme i deres ferie, de arbejder nemlig for at få mad på bordet! n