Fælles kampmod kapitalen
Henning Paaske Jensens indlæg på det 4. Internationale faglige træf i Strasbourg

Kammerater!

Tak for opfordringen til på den danske delegations vegne at fortælle om situationen i Danmark på dette internationale faglige træf.

Jeg har en baggrund som mangeårig faglig aktiv, er tidligere fællestidsmand i en større metalindustrivirksomhed og har bl.a. været aktiv omkring solidaritetsarbejdet med de kæmpende Ribus-chauffører i Esbjerg. Politisk er jeg aktiv i den kommunistiske partiopbygningsorganisation Oktober.

Igennem det sidste halve år har der været en meget intens politisk situation i Danmark.

Vi har været igennem et folketingsvalg, overenskomstkamp med storkonflikt og sidst har der været EU afstemning om Amsterdamtraktaten. Vigtige politiske situationer hvor manglen på et kommunistisk parti har været meget åbenbar. Et parti med indflydelse, der kunne give klare retningslinier i disse situationer.

Den gennemgående røde tråd i disse tre politiske kampagner har været den europæiske monopolkapitals målsætning om at sikre Danmarks tilslutning til Amsterdamtraktaten og den videre udbygning af Europas Forenede Stater. EU-monopolernes projekt for øget udbytning, med bl.a afvikling af tilkæmpede sociale velfælrdsgoder og arbejdsbetingelser. Individualisering, flexibilitet omkring arbejdstiden og privatisering er vigtige EU inspireredede tiltag. Nye byrder skal væltes over på ryggen af den arbejdende befolkning.

En dansk accept af Amsterdam var derfor vigtig ikke kun for kapitalen i Danmark, men for hele den europæiske monopolkapitals videre opbygning af monopolernes forenede Europa.

Ribus konflikten, som jeg nævnte før, fandt sted for mere end 2 år siden, er den enkeltkonflikt i Danmark, hvor der har været udviklet den mest omfattende solidaritetsbevægelse siden 2. verdenskrig. En solidaritet Ikke kun i Danmark men også internationalt.

Denne kamp for ordnede arbejdsforhold blev symbol på kampen imod den EU inspirerede udlicitering og privatisering af offentlige serviceydelser.

Der var solidaritet fra de engelse kæmpende dokarbejdere, der var solidaritet fra faglige kræfter i Tyskland og der var solidaritet ikke mindst fra Norge hvor arbejdere i Oslo der stod overfor samme problemer samlede penge ind og sendte støttedelegationer til blokaden i Esbjerg. Ja vores kammerat fra Norge som bærer en Ribus trøje kan fortælle meget mere om dette arbejde. Ribus konflikten er udtryk for fællesproblemer, vi er udsat for i hele Europa og solidariteten her var også et udtryk for det internationale samarbejde, der er nødvendig i disse kampe.

Borgerskabet i Danmark forsøger at lave en endelig afregning og kriminalisering af denne faglige konflikt ved at idømme kammerater, som var aktive ikampen lange fængselsstraffe. Dette gjorde man allerede under konflikten ved at tage dem som gidsler og fængsle dem i mange uger. Nu forsøger de at lave en endelig afregning ved en kommende retssat.

Ribus retssagen er ikke slut men solidariteten i forhold til de anklagede vil fortsætte omkring den kommende retssag.

For første gang i mange år har der været en varslet storkonflikt i Danmark som et led i nye overenskomstaftaler. En af kapitalens vigtigste målæstninger var, udover at holde lønniveauet nede, at gå videre med flexibilietet i arbejdstiden, væk fra normalarbejdsdagen og videre med individuelle aftaler.

For den kæmpende bevægelse var det vigtigt at forsvare reallønnen, kæm pe for lavere arbejdstid og forsvare normalarbejdsdagen.

På længere sigt er kravet om 30 timers arbejdsuge , 5 dage a 6 timer med fuld lønkompensation et vigtigt krav, der kan forene de arbejdende, de arbejdsløse, kvinderne og familierne. Arbejdende og arbejdsløse er samme kamp.

Overenskomstkravene op til denne konflikt undergik en forvandling. I første omgang var der aktuelt i bredere skala rejst kravet om 35 timers arbejdsuge, dette krav blev af de "venstre"socialdemokratiske tillidsfolk trinvis ændret til at dreje sig om en uges ekstra ferie. Et krav der ikke kolliderer med planerne om den flexible arbejdstid og årsarbejdstid. Arbejderklassen havde ikke noget imod en eksktra uges ferie, selvom det ikke var det krav, der var rejst som centralt krav rundt omkring på arbejdspladserne. Men fagtoppens accept og anbefaling af en overenskomst med én feriedag juleaften var en klar provokation og storkonflikten var en realitet. Det massive nej og den store stemmedeltagelse kom helt bag på de faglige og politiske ledere. Under konflikten var mange aktive med blokadeaktivitetere og der var god stemning og mobilierering.

På tillidsmandsmøder under ledelse af faglige "venstre"socilaldemokrater var tingene under kontrol. Her blev der blev ikke taget konkrete skridt til at imødegå det regeringsindgreb som alle ventede ville kommet. Tværtimod manøvrerede de sammen med regeringen, så der ikke skete noget.

På trods af officiel modstand i ord var regeringsindbrebet et led i en fælles forståelse mellem regeringen, arbejdsgiverene og fagtoppene. Situationen kunne ikke bære at arbejderklassen en gang til afviste overenskomstforslaget. Dette ville smadre hele EU-Amsterdamafstemningen, som lå få uger længere fremme.

Resultatet af EU afstemningen betød et knebent ja.

Men afstemningen viste at arbejderklassens modstand mod EU er omfattende og er øget, medens det er mellemlagene der vakler.

Det der har kendetegnet den politiske situation i Danmark har været at socialdemokratiet har spillet rollen som kapitalens foretrukne partner for at kunne sikre tilsutningen til EU udbygningen. Også de åbent borgerlige partier i Danmark har haft forsåelse for socialdemokratiets betydning op til denne vigtige EU afstemning. Derfor har der også været en form for samarbejde og fredning.

Men grunden til, at vi knebent tabte unionsafstemninen, skal først og fremmest findes i, at der blandt venstrekræfter i DK ikke har været en vilje til at afdække denne rolle men tværtimod har skjuldt den og fredet socialdemokratiet, tilbage til folketingsvalget og i overenskomstkampen.

Kampen mod monopolernes unionsprojekt og dens opbygning vil være en vigtig opgave for de faglige kræfter i Europa i den kommende tid.

Til slut vil jeg kort fortælle lidt om arbejdsløsheden i Danmark. Der er reelt omkring 600.000 arbejdsløse. Der er en farlig udvikling igang med udbygning af et gråt arbejdsmarked hvor arbejdsløse uden nogensomhelst faglige rettigheder og uden faglige tillidsrepræsentanter bruges som løntrykkere. De ansættes især på områder indenfor offentlig service der har været udsat for nedskæringer og fyringer. Dette er et stort problem som vi må bekæmpe af hensyn til de arbejdsløse, af hensyn til de arbejdende og de tilkæmpede faglige rettigheder.

International solidaritet er vigtig Vi vil også i den kommende tid komme ud for mange nye RiBus konflikter som i Esbjerg hvor solidariteten må udvikles på internationalt plan.

Tak for ordet.