De albanske kommunister træder atter frem i lyset

 

I april i år blev Albaniens Kommunistiske Parti legaliseret. Det blev på initiativ af dets nuværende formand Hysni Milloshi stiftet i september 1991 som afløseren for Albaniens Arbejdets Parti, som under Ramiz Alias ledelse gled over på revisionistiske positioner og siden forvandledes til det nuværende socialdemokratiske parti under Fatos Nanos ledelse.

Kort efter partistiftelsen blev partiet erklæret forbudt, al kommunistisk virksomhed og "enveristiske" organisationer og propaganda blev illegaliseret og forfulgt.

Kontrarevolutionens barbariske voldsomhed i Albanien kender næppe noget sidestykke i Europa. Det hænger sammen med, at folkemagten og socialismen var stærk dér, at Enver Hoxhas Albaniens Arbejdets Parti forsvarede marxismen-leninismens principper og forenede det albanske folk i forsvaret for opbygningen af det nye samfund og landets suverænitet.

De kontrarevolutionære kræfter, der greb magten under Sali Berisha med den vestlige imperialismes støtte ødelagde systematisk landet: skoler, kulturinstitutioner, fabrikker, kollektiver og maskiner blev nedbrændt, ødelagt og smadret. Kommunisterne blev udsat for voldsomme repressalier. Befolkningen blev drevet til tiggerstaven, en enorm flugt fra land til by satte ind, og en kæmpemæssig emigrationsbølge til Italien, Grækenland og andre steder. Det selvforsynende socialistiske Albanien blev forvandlet til en fattiggård, afhængig af fødevarehjælp og almisser fra imperialistmagterne.

Enver Hoxhas kone Nexhmije Hoxha blev fængslet som et symbol på opgøret med "enverismen" – og det nystiftede kommunistiske parti blev forbudt.

Den folkelige modvilje mod dette brutale hævntogt har imidlertid tvunget magthaverne til både at slippe Nexhmije Hoxha ud af fængslet, og nu til at legalisere det kommunistiske parti.

Dets virkelige styrke og forankring i befolkningen vil vise sig i de kommende år.

Der er imidlertid ingen tvivl om, at partiet står stærkt i den albanske befolkning og udgør en ledende kraft i det albanske folks kamp for national selvstændighed og sociale fremskridt.

En korrespondent fra den belgiske avis Solidaire, Wim Kenis, fulgte Albaniens Kommunistiske Partis aktiviteter tæt på i dagene omkring legaliseringen og har offentliggjort følgende beretning:

9. april: Legalisering af AKP

En national samlingsregering med Berishas Demokratiske Parti ledede kontrarevolutionen mod socialismen. Efter Berishas partis valgsejr blev alt det socialismen havde opbygget i årtier, fuldstændig ødelagt: maskiner solgt, fabrikker i ruiner og landbruget privatiseret. Hovedstaden Tirana, som tidligere var en smuk og fredelig by kom til at ligne en by i den tredie verden:støv og stank om sommeren, mudder på regnvejrsdage, masser af rotter og herreløse hunde. I Tirana var 120.000 mennesker beskæftiget i forskellige store virksomheder, men disse stillinger findes ikke mere, og ingen nye er kommet til.

Det kommunistiske Parti blev forbudt, dets kadrer og aktivister blev forfulgt, arresteret og myrdet. Men samtidig med at det krævede legalisering kæmpede partiet sammen med folket imod landets totale ødelæggelse og dets salg på auktion. Den 9. april fik det medhold i parlamentet. Med 61 stemmer for, og 34 imod. Nu vil partiet så hurtigt som muligt samle en kongres, der kan vedtage dets program og dets vedtægter.

Miloshi: "Socialismen skal
genoprettes"

"Vi fastholder" - forklarede Hysni Milloshi os – "vores strategiske mål: at genoprette socialismen i Albanien. Men vi må tilpasse vores taktik.

Det primære spørgsmål for nærværende drejer sig om at styrke partiets organisation. For at opnå dette satser vi på: de unges organisering i partiet. Vi må vie større opmærksomhed på kvaliteten hos nye medlemmer, for under terrorperioden mod partiet har vi slækket på vores årvågenhed.

Vi lægger særlig vægt på at rekruttere arbejdere; og styrkelse af det faglige arbeide: de nuværende fagforeninger er magtens redskaber, så vi vil skabe en kommunistisk fagforening.

Og vi arbejder for, at partiet bliver den ledende kraft i en venstrefront, som forener patriotiske organisationer, uafhængige personligheder og alle ægte venstrefløjspartier."

De første legale aktiviteter siden 91

I de følgende dage var jeg vidne til Det kommunistiske Partis første legale aktiviteter siden 1991. Jeg har lært et parti at kende, som har solide rødder i folket, som forstår at organisere de unge og som bærer hundredetusinder af albaneres håb om en bedre fremtid og en tilbagevenden til socialismen.

 

Fredag d. 10. april: pressekonference i Tirana

Legaliseringen af AKP er på forsiden af alle aviser. Overskrifterne er sigende:

"Envers mænd er tilbage", "Mændene med knytnæven er tilbage", osv.

K1. 17 holder partiet sin første pressekonference.

Specielt de unge har insisteret på at den blev afholdt og Hysni Milloshi ledsages af Bledi, formanden for Tiranas ungkommunister, af Petrit, landsformand for ungkommunisterne og af Sami, en fransklærer fra Tropoja (i den nordlige del af landet).

Lørdag d. 11. april: mindehøjtidelighed for Enver Hoxhas død.

Enver Hoxha, den historiske stifter og leder af Albaniens Arbejdets Parti, døde den 11. april 1985. Berisha gjorde sit bedste for at udrydde minderne om Enver Hoxha. Selv hans kiste blev flyttet fra den kirkegård, hvor de store personligheder og partisaner hviler, til en lille kirkegård udenfor hovedstaden.

Men folket glemte ikke Enver.

Hver dag bliver hans grav pyntet med blomster.

 

Søndag den 12. april: møde i Balsh

AKP holdt sit første møde i Balsh, en lille by syd for hovedstaden Tirana. Repræsentanter for alle de større byer i den sydlige del af landet tager ordet foran hundreder af mennesker. Trods den antikommunistiske propaganda, der hagler ned over befolkningen år ud og år ind, regner man med en folkelig opbakning til AKP på 30%.

Folk har konstateret, at Berishas Demokratiske Parti har ruineret landet, og har ligeledes konstateret Fatos Nanos Socialistpartis afmagt. Efter et års deltagelse i regeringen har det ikke kunnet opfylde nogle af de krav, som befolkningen rejste under oprøret sidste år. De har stadig klarere den opfattelse, at Socialistpartiet fungerer som USAs marionet.

Oversat af CH

 

Til oktobers Forside

TAK !