Union, bro og
pinsepakke

Der er én ting, Nyrup-regeringen ikke med rimelighed kan bebrejdes: Det er manglende tempo. Det går slag i slag derudaf: Valg, konflikt, afstemninger, indgreb, flankeret af hyppige ministerbesøg i Bruxelles og andre steder, hvor unionens mastodonter samles og unionspolitikken fastlægges.

Den danske unionsafstemning afventedes med nervøsitet. Det officielle Europa applauderede, da Ja’et kom. Nyrups stjerne som provinsmatador og regionalhøvding står netop nu i zenith.

Der er travlhed i kalenderen – men der bliver også tid til royale broindvielser og fornemme statsbesøg. Den overlevende repræsentant for en ellers uddød zoologisk slægt, verdens eneste tilbageværende kejser, Hirohito fra Japan, kunne gennemføre et besøg i Danmark, stort set uden mislyde, efter at de engelske krigsveteraner bogstavelig talt havde vendt ham ryggen dér.

De kronede hoveder, det blå blod og den store kapital må holde sammen, fra kyst til kyst. Den næsten lige så truede slægt af royale, som Danmark besidder et par eksemplarer af, lagde palæ til nogle af festlighederne. De kejserlige japanere lagde vejen forbi H.C.Andersens hus i Odense – det hele var rigtigt som et eventyr i et rigtigt eventyrland.

Om nogle få dage indvier den danske dronning officielt Storebæltsbroen. Sjælland bliver landfast med hovedlandet, og eventyrdigterens fødeby en trafikrasteplads. Det første store broprojekt af tre er afsluttet. Det næste er Øresundsbroen. Det er godt undervejs. Og det næste igen bliver Femer-broen. Den er godt nok ikke besluttet, men den er på vej. Den plan, som de europæiske industrimagnater i European Round Table lagde i begyndelsen 80erne for at "binde Europa sammen" med et effektivt system af veje, broer, jernbaner og tunneller, er snart realiseret. Mangler der hist og her en politisk beslutning, så tag det med ro: Dansk Industri presser på, LO presser på: Femer-broen er på!

Ja, Nyrup og Co. har travlt. Allerede før storkonflikten brød ud varmede man op til et økonomisk indgreb overfor den såkaldte "forbrugsfest", som to trediedele af befolkningen aldrig har haft lod eller del i. Efter den for Ja-siden vel overståede folkeafstemning kommer indgrebet så. I pinsen lagde regeringen sidste hånd på et lovgivningskompleks, der ifølge forhåndsomtalen består af ikke mindre end 22 skattelove.

Det er altid farligt at vurdere en lovpakke på forhåndsomtalerne, der oftest minder om reklamebrølet op til et rockarrangement. Denne gang, forlyder det, skal der for alvor gribes ind overfor rentefradraget, de laveste indkomster skal slippe billigere i skat, mens skatteloftet skal hæves for de relativt velstillede. Afgifterne på varme og benzin sættes kraftigt i vejret. Den tvungne ATP-opsparing på 1 pct. af lønnen fra 1998 gøres permanent. Og selskabsskatten nedsættes yderligere!

Det lyder som et typisk socialdemokratisk projekt. Sure piller svøbt i sukker. Bedømt udfra overskrifter og erfaring skal nogle mindre betydningsfulde lettelser for de ringest stillede få generelle stramninger for det store flertal til at glide ned. Forhøjelsen af energi- og varmepriser kommer til at ramme tungt. Det samme gælder ATP-inddragelsen af en lønprocent.

Ta’ lidt fra alle. Og gi' lidt til alle. Ta’ lidt fra de rige, gi' lidt til de fattige, ta’ meget fra det store flertal og gi’ det til de rige – så er der socialdemokratisk balance i regnskabet.

Det forlyder, at både den parlamentariske venstrefløj med SF i spidsen og den borgerlige opposition står i kø for at være med til at lave reform og indgreb.

Det er blevet parlamentarisk dagligdag.

Det giver garanti for, at det er Underdanmark, der kommer til at betale gildet – til pinse, til sommer og til jul, hvor den ny finanslov allerede lurer.