Myterne om Amsterdam
Ingen af de sociale goder, som den danske arbejderklasse har tilkæmpet sig gennem årene, fredes med et ja til Amsterdam-traktaten. Tværtimod. EU vil i endnu højere grad blande sig direkte og indirekte i danske social- og arbejdsmarkedsforhold. Et af målene er den danske folkepension/de solidariske pensionsordninger i Danmark
EU blander sig ikke i danske social- og arbejdsmarkedsforhold.
Det er en grov løgn - eller for at sige det på nudansk - en myte. En af de seneste EU-politikere, der har fremsat myten er ingen ringere end landets udenrigsminister Niels Helveg Petersen.
Hoverende udtalte han ovenpå regeringens indgreb i storkonflikten, at arbejderklassens nej til OK 98 og vrede over OK-indgrebet ikke betyder, at arbejderne vil stemme nej til Amsterdam-traktaten, blot fordi de er stærkt utilfredse med den minus-overenkomst, de har fået trukket ned over hovedet.
De ved ifølge udenrigsministeren godt, at EU og overenskomstforhandlinger ikke har noget at gøre med hinanden
En myte, som de EU-liderlige politikere uden at rødme det mindste vil gentage i det uendelige i de kommende uger op til afstemningen, på trods af, at EU på forhånd havde dikteret, at øget fleksibel arbejdstid var hovedkravet ved OK 98. Et krav, der skulle gennemføres, og derfor ikke var til reel forhandling. Forsikringerne om, at EU ikke blander sig i de danske overenskomstforhandlinger, er absolut. intet værd. Indblandingen foregår allerede.
Hotline med varme EU-løgne
Folketinget har desuden oprettet en EU-hotline, som hævdes at give neutral oplysning til vælgerne om EU og Amsterdam-traktaten. Ringer du ind med spørgsmål om f. eks. folkepensionens fremtid i EU, lyder ekkoet: EU blander sig ikke i danske social- og arbejdsmarkedsforhold.
Folketingets EU-hotline forholder sig langtfra neutral. Det er også en myte. Det er, som man kunne forvente, endnu en EU-propagandacentral. Som (med et par undtagelser) samtlige danske aviser, radioer, TV 2 , TV 3. Og DR 1, der efter sine såkaldte debatudsendelser om Amsterdam-traktaten, henviser seere, der ønsker at sætte sig mere ind i sagerne, til den selvsamme EU-hotline. Med myten om, at her får du neutral oplysning.
For yderligere at understrege påstanden om dansk selvstændighed i Monopolernes forenede Europa, står borgerskabets hær af meningsdannere parat med myten over dem alle, selve myten om Amsterdamtraktaten til brug ved danskernes stemmeafgivning:
Vi har intet at frygte. Der er skrevet et nyt afsnit ind i Amsterdam-traktaten om social- og arbejdsmarkedspolitik i EU. På dansk foranledning. Så alt er som det skal være. Velfærdsstaten er ikke i fare fra EU!
Afsnittet om EUs nye, "sociale dimension" er imidlertid ren valgflæsk. Det er ikke det papir værd, det er skrevet på. Det er renset for konkrete løfter om sociale forbedringer og en ægte indsats for at få flere i arbejde. Tilbage er pæne, men totalt indholdsløse hensigtserklæringer.
I modsætning til afsnittet om EUs økonomiske og monetære politik, der unægteligt er langt mere håndfast, og hvor de økonomiske rammer for de enkelte EU-landes politik lægges - også på det sociale og arbejdsmarkedsmæssige område. De offentlige udgifter skal skæres kraftigt ned. Med privatisering af offentlig arbejde, massefyringer, sociale nedskæringer, brugerbetaling mv. til følge. Angrebet på den danske velfærdsmodel vil med andre ord fortsætte.
Folkepensionens dystre
EU-fremtid
Blandt de goder, som den danske befolkning har tilkæmpet sig, hører de solidariske pensionsordninger. Folkepension, førtidspension, efterløn mv.
De er også i EUs skudlinie, og de danske EU-politikere har forstået vinket fra Bruxelles. Der er ikke plads til den danske pensionsmodel i Europas forenede Stater.
Angrebet på folkepensionen sker ikke åbent. EU-politikerne forsikrer højtideligt, at den solidariske danske alderdomsforsikring ikke er under afvikling. Det sker samtidig med, at udbredelsen af alskens private pensionsordninger florerer som aldrig før. For, som de samme EU-politikere hævder: Udviklingen medfører, at folkepensionen uafvendeligt vil blive udhulet.
Nyeste skud på stammen over private pensionsordninger er arbejdsmarkedspensionerne.
Fagbevægelsens top har de seneste år fået arbejdsmarkedspensionsordninger indskrevet i de enkelte overenskomst og arbejder stærkt for at udbygge ordningerne. De forskellige private ordninger skal afløse folkepensionen som grundydelse til de ældre.
Har du ikke haft et godt arbejde eller som borgerskabet levet godt af andres arbejde, ja så er bare det ærgerligt. Så må du klare dig med discounthjælp fra staten og håbe på, at kirkelige organisationer og andre private nødhjælpsorganisationer vil yde dig hjælp. I form af et varmt måltid mad i ny og næ, en seng af overnatte i på et overfyldt herberg mv., mens de rige har forsikret sig mod at lide nød i deres "otium".
Ingen grund til panik?
EU-politikerne henviser til, at antallet af ældre vil stige i forhold til øvrige del af befolkningen. Udgifterne til de ældre vil stige, mens der bliver færre til at producere værdierne - og vi kan ikke forvente, at de vil betale de stigende byrder over skatten. De solidariske ordninger vil være yt.
I forbindelse med forudsigelserne om, at der ikke er råd til folkepensionen og de øvrige pensionsordninger har Ældre Sagen udgivet en rapport ’Ældre og velfærdssamfundet’, som meget grundigt undersøger påstandene om, at der fremover ikke skulle være råd til at bevare folkepension/velfærdssamfundet som sådan.
Undersøgelsen afslører afsnit for afsnit, at der ikke er noget hold i skræmmekampagnen om det stigende antal ældre, der om føje år vil ligge staten til byrde. Sammenholdt med, hvad produktiviteten må forventes at stige med, faldet i antal folk i andre aldersgrupper, der lever på overførselsindkomster, erfaringerne fra tidligere perioder med et stigende antal ældre i forhold til de øvrige aldersgrupper, udviklingen i andre lande mv., er der ingen grund til at male fanden på væggen.
Befolkningsudviklingen vil i virkeligheden ikke blive særlig dramatisk, sammenlignet med den udvikling, der historisk har været de sidste 100 år. Der er ikke tale om nogen eksplosion af pensionister, der vil være en bombe under samfundsøkonomien, som det hævdes, og at de stigende udgifter til de ældre ikke vil komme til at belaste det danske BNP (bruttonationalprodukt) i nævneværdig grad.
Der er råd til at bevare folkepensionen, førtidspensionen og efterlønnen, lyder Ældre Sagens konklusion. Det er en politisk beslutning, om man vil bevare velfærden eller ej. Og selvom Ældre Sagen ikke kommer ind på EU - på opbygningen af den europæiske union og herunder Amsterdam-traktaten, er rapporten nyttig læsning.
Men at Ældre Sagen i den ellers gode rapport om ældre og velfærdssamfundet hopper let hen over EU, skal dog ikke forhindre Kommunistisk Politik i at fastslå, at der skal stemmes nej d. 28. maj. Også for pensionisternes skyld. MO/Od