Hvad så efter 28. maj?

Ja – det kommer unægtelig an på udfaldet af afstemningen.

Politiet har forberedt sig godt og grundigt på én mulighed. At det bliver et ja – og derfor har man indkøbt en hel stribe pansrede vogne og andet udstyr, der kan sættes ind mod frustreret og stenkastende ungdom. Skudmassakren på Nørrebro for fem år siden, der endnu ikke er undersøgt til bunds, og hvor der ikke er placeret et ansvar, skal ikke gentages. Men politiet er godt forberedt – flere hundrede betjente har været på øvelse i at slå protester fra unge unionsmodstandere ned. En helt ny københavnsk sportshal er blevet inddraget til formålet…

Bliver det et Ja, vil livet i Unionsdanmark fortsætte sin skæve gang: de rige vil blive rigere, og resten – ja-sigere og nej-sigere – blive snydt. Den politiske dagsorden vender tilbage til det "normale": Det finanspolitiske indgreb, som var under forberedelse, da arbejderne sagde Nej til OK-aftalen mellem arbejdsgiverne og fagtoppen, vil blive gennemført i eksprestempo. Blandt elementerne i det kommende skattesmæk vil være fortsat tvungen opsparing og højere skatter. Foråret 98 vil være Nyrups – sejr ved folketingsvalg, indgreb i storkonflikten uden storprotest og sejr ved folkeafstemningen. Nogle vil kalde det forræderi og ikke sejre – men det bliver det store flertal, som kommer til at bære følgerne – og de bliver ikke gode for Underdanmark.

Et Ja vil ikke bare være en konsekvens af, at Ja-siden råder over penge og medier i et omfang, der overgår Nej-siden mange mange gange. Ingen af folkeafstemningerne har været fair i denne forstand – og denne sidste heller ikke. Det vil også være et resultat af, at det lykkedes Ja-siden at præsentere Amsterdam-traktaten som ubetydelige ændringer i forhold til Maastricht, og tilmed som forbedringer, allerede fra starten – og at Nej-sidens modoffensiv kom for sent. Og at den såkaldte politiske og faglige venstrefløj har haft travlt med at samarbejde med Nyrup-regeringen og hjælpe den på plads på taburetterne. Det er en kendsgerning, at den har holdt hånden over strejkeslagteren Nyrup, unionshelten Nyrup og monopolernes Nyrup. Det har gjort hans arbejde med at lokke arbejderne og store dele af befolkningen, især de socialdemokratiske vælgere, til at sige Ja til Amsterdamtraktaten uendelig meget lettere.

Et Nej vil sætte en helt anden politisk dagsorden. I Danmark og Europa. Nyrup har erklæret, at der ikke vil blive genforhandlinger og undtagelser denne gang. Men fakta er fakta, og et Nej er et Nej: Amsterdamtraktaten vil være faldet. Faldet bort, for den danske underskrift som betinger dens gyldighed vil være væk. Konsekvensen vil være, at den forhadte Schengen-aftale må opsiges af det samme folketing, som tilsluttede sig den. Danmark vil kunne begynde at vikle sig ud af Unionen. En ny folkeafstemning indenfor et år om dansk medlemskab ville være en naturlig følge. Bliver det et Nej, må de konsekvente unionsmodstandere reagere hurtigt og undgå at blive puttet i sækken en gang til ved smarte manøvrer som ved det nationale kompromis i 92.

Overdanmark betragter et Nej som en katastrofe. Det ville være en lykke for de mange.