Dagens mand i skysovs
Det er enorme mængder skrald sundhedsfarligt skrald der bliver produceret fra et stort medicinalfirma. Det bliver man uhyggeligt klar over, når det er en selv og ens kammerater der skal håndtere det.
Enorme mængder af skrald og langt til kantinen, og pauserne.
Og ikke megen tid til at reflektere over verden eller politikken.
For eksempel at vi lige nu befinder os i et underligt vakum mellem folketingsvalg og unionsafstemning. Det er som om ingen vil føre kampagne for Amsterdam-traktaten, som om Ja-siden holder lavest mulig profil. Efter folketingsvalget ha der været en slags politisk tomrum, hvor det harmoniske billede af Danmark - Her går det godt! -.under inegn omstændigheder må forstyrres. Der stemmes godt nok om den elendige OK-aftale, og det er sikkert, at et flertal her siger Nej til skidtet. Men en kampbevægelse er der ikke
Arbejderne skal ikke provokeres lige nu: Alle væsentlige planer om ind- eller overgreb skrinlægges til efter EU-afstemningen den 28.maj.
Det finanspolitiske indgreb, som alle er enige om, er udskudt til senere. Indholdet er end ikke til diskussion. Hvorfor? Fordi det igen er den brede befolkning, som skal betale gildet.
Strategien for det store Unionsliderlige flertal i EU-amtsrådet, kaldet Folketinget, er klar: Lad os endelig ikke ridse lakken; vi må ikke provokere Underdanmark med nye love, der skaber forvirring.
Og dog: Sidste uge slap det nemlig ud, at skattesystemet skal reformeres. Indholdet blev faktisk lagt offentligt frem; eller rettere en del af indholdet: - og i hvert fald den populære del af indholdet. Det var da også netop lanceringen af denne del af en kommende skattereform, som var årsagen til, at tomrummet blev brudt:
Nu skal de rige betale mere i skat!
Den form for tale fra ansvarlige, EU-stemte politikere må styrke muligheden for et Ja til Amsterdam.
Og populært var det.
På pladsen, i frokostpausen og omklædningsrummet blev det modtaget med begejstring:
- Det var sandelig også på tide.
Ole Stavad var dagens mand i skysovs.
Der var ingen med respekt for egen tegnebog der ville/kunne forsvare fordelingen af skattebyrden i Kongeriget Danmark; hvis kongehus i øvrigt aflønner deres ansatte med momsfrie naturalier.
Efterhånden, som vi kiggede reformen og virkeligheden nærmere i kortene, faldt begejstringen adskillige grader.
- Reformen taler om at rejse beskatningen af sidst tjente krone med et par point fra de nuværende 58%. Men for mindre end 10 år siden skulle højtlønnede betale 68 %?
- For få siden sænkede man beskatningen af formuer. Men ingen taler om at forhøje den.
- I øvrigt er der masser af rige, som slet ikke betaler skat, da de skjuler sig i fradragsjunglen. De eneste fradrag, der er bragt til diskussion, er kørselspenge og fagforeningskontingent.
Den positive forhåbning til en mere retfærdig beskatning forsvandt fuldstændig med den sidste kommentar:
- Det er givet, at os, der de sidste år er steget i bruttoskat og arbejdsmarkedsbidrag, ikke vil slippe billigere!
Det skal for en god ordens skyld slås fast, at det er færreste, som betaler deres skat med glæde, for vi mærker ikke meget til det. Det er ligeså få, som mener, at uddannelsessystemet, hospitalsvæsenet, social forsorg osv. ikke er en kollektiv forpligtelse.
Men man kan jo spørge:
Hvor mange synes mon, at beskatningsfordelingen er retfærdig? Hvor bor disse mennesker henne? Hvor meget tjener de? og hvad betaler de i skat?!!!
-Reno