Carl Scharnberg - hvis portræt pryder forsiden af dette nummer af Kommunistisk Politik - har sin selvfølgelige og indlysende plads i det galleri over røde forfattere, som maleren Jørgen Buch har arbejdet på gennem det seneste års tid. Det kan beses i Oktober Bogbutik i Willemoesgade i København.

Det er den yngre Scharnberg; som er portrætteret – den politiske aktivist, som først er ved at udvikle det forfatterskab, der med sin konsekvente klasseholdning gjorde så dybt indtryk ikke mindst på kæmpende arbejdere. Scharnberg blev aldrig en medieskikkelse, dertil var han for kompromisløs – men hans læredigte og notater og de talrige blade med Uofficielle synspunkter fandt vej overalt. Scharnberg kunne citeres – og blev det, fordi han gav udtryk for, hvad Underdanmark følte og kæmpede for.

Kampen mod Den europæiske Union var en hjertesag for Scharnberg – som politiker, som forfatter. Han sprang for alvor ud som digter i tiden omkring folkeafstemningem 2. oktober 1972, der førte til så ulykkelige konsekvenser for folket og nationen – og han fulgte denne kamp op lige til hans alt for tidlige død.

Vi savner hans stemme i Nej-koret op til afstemningen om Amsterdam-traktaten. Til gengæld har hans klassedigte mod Unionen fortsat dyb relevans. F.eks. det om den lille socialdemokrat, der blev unionstilhænger og statsminister, eller det om EF-politikeren og det tålmodige folk – og ikke mindst det Råd til en usikker ven, som indleder hans Samlede digte 1972-82 (og som altså langtfra udgør hans samlede digte, de mangler endnu).

(før 2. oktober 1972)

(3. okt. 1972)