Det syge Danmark

Det er velkendt, at klassesamfundene gennem historien har givet sig rent fysiske udtryk på menneskene. Ikke bare har dødeligheden blandt de fattige været højere og levealderen mindre end hos de herskende. Bogstavelig talt voksede herskerne med klassesamfundenes opkomst deres undersåtter over hovedet – fra vikingehøvdinge til krigeriske konger og adelsmænd. Den brede befolkning – bondebefolkningen - var langt ind i dette århundrede lavstammet og undersætsig. Godsejere og storbønder og byens borgerskab og embedsmandsklasse kunne se ned på de lavere klasser. Mad og vitaminmangel og hårdt arbejde krogede hver eneste ny generation af land- og bybefolkningens arbejdere mod jorden.

I forbindelse med sessionerne begyndte man at måle de værnepligtiges højde engang i 1800-tallet. Ad den vej har man kunnet følge gennemsnitshøjdens vækst gennem dette århundrede. Det har givet anledning til jubelsange om de fysiske klasseskels ophævelse. I dag er vækstkurven imidlertid fladet ud – og hvad der ikke tales så højt om, men som dokumenteres i medicinske lærebøger – der er stadig højdeforskel på socialgrupperne. De laveste er stadig de laveste, selvom de måske ikke længere er et hoved, men bare fem-seks centimeter mindre end de højestes gennemsnit.

Det er en borgerlig og socialdemokratisk yndlingsmyte, at Danmark har verdens bedste sundhedssystem. Til gengæld ved alle uheldige brugere heraf, at der er noget galt, at sundhedssystemet er sygt. Årsagen er simpel nok: Flere årtiers budgetnedskæringer har ført til talløse problemer på sygehusene og i sundhedssektoren i almindelighed. Undertiden opskræmmes befolkningen, når der kommer "lig på bordet". Nedskæringerne er også blevet betalt med menneskeliv.

En almindelig indikator for den sociale sygdom i sundhedsvæsenet er stagnationen og det begyndende fald i den gennemsnitlige levealder. Det er et krisetegn – ikke akut og drastisk som det så udpræget ses i Sovjetunionen eller i det tidligere socialistiske Albanien, hvor øget dødelighed var kontrarevolutionens sikre ledsager – men snigende, langvarigt og ondartet.

Der foreligger nu en rapport om den sundhedsmæssige klassedeling. Forskere ved Rotterdams universitet har med hjælp fra forskere i andre lande undersøgt situationen i 11 unionslande:

Analyserne peger på enorme og voksende klasseskel på området. F.eks. har de dårligst stillede dobbelt så mange helbredsproblemer som de bedst stillede. Døden rammer også skævt: Den høster tidligere blandt de fattige end de velbjærgede. Blandt årsagerne angives de seneste 20 års arbejdsløshed med dens benhårde jobkonkurrence og omfattende sociale udstødning. Rapporten meddeler også, at disse skel er større i f.eks. Norden end i Sydeuropa. Den sociale ulighed med hensyn til sundhed er hurtigtvoksende som en svulst…

Der er ingen ende på de sundhedstaktiske valgløfter. Det er der stemmer i. Den sociale og sundhedspolitiske genopretning i praksis kan man imidlertid se i vejviseren efter.

6. april 1998