Det ulmer i alle ender

Lad mig straks beklage, at min håndskrift er af en sådan karakter, at den listige sætternisse har haft forholdsvis let spil i mine 2 første breve. Især stednavne, men osse enkelte ord er blevet ganske anderledes end tilsigtet. Det problem skulle dog være løst nu, da jeg har fået installeret min computer.

Den 21. marts er helligdag i Sydafrika. Det er årsdagen for Sharpville-massakren, hvor apartheidpolitiet skød og dræbte 67 sorte i en demonstration.

Sharpvillemassakren fandt sted i 1960 og rettede for alvor verdens øjne imod det brutale fascistiske styre i Sydafrika.

Efter ophævelsen af apartheid og indførelsen af sort flertalsstyre er den 21. marts blevet national helligdag under betegnelsen "Menneskerettighedsdagen".

Det er betegnende for situationen hernede, at der stort set kun deltager sorte i Menneskerettighedsdagens demonstrationer. Således osse i år, hvor ANC, PAC og i mindre omfang det nydannede Socialistparti organiserede ganske pæne manifestationer i storbyerne.

På ANC-demonstrationen i Johannesburg talte organisationens leder og landets vicepræsident, Thabo Mbeki, om nødvendigheden af fortsat kamp imod racismen og kamp for kvindernes og børnenes rettigheder i det nye Sydafrika.

I Sharpville demonstrerede PAC på selve stedet for massakren og fortsatte derfra til de dræbtes grave, hvor der blev lagt blomster. I sin tale krævede PACs leder, Stanley Mogoba, at der blev sat mere focus på selve massakren og dens årsager, fremfor hvad han betegnede som en diffus "menneskerettighedsdag". Han ønskede bl.a., at dagen blev omdøbt til noget i retning af "De dræbte heltes dag" som en samlende hyldest til alle, der gav deres liv i kampen mod apartheid.

Osse i Cape Town afholdt PAC en markant demonstration, hvorfra der blev sendt en udtalelse til justitsminister Dullah Omar og minister for sikkerhed Sydney Mufamadi.

Udtalelsen, der kræver løsladelse af en række politiske fanger, stiller forskellige spørgsmål til de 2 ministre. Der siges bl.a.:

"Sandheds- og forsoningskomminsionen" under ledelse af Desmond Tutu fortsætter sine afhøringer af personer, der allerede er dømt for kriminelle handlinger, men som ønsker tilgivelse og løsladelse, og af personer, som muligvis vil kunne blive dømt.

I januar gjorde man et stort nummer ud af afhøringerne af Winnie Mandela. Visse kræfter forsøgte at hænge hende op på agentvirksomhed for apartheidstyrets sikkerhedspoliti, men disse anklager faldt ynkeligt til jorden.

Det, der skulle sandsynliggøre anklagen, var i korte træk, at hun måtte være agent, når hun kunne gøre stort set hvad helst i apartheidstyrets sidste år, uden at sikkerhedspolitiet gjorde hende noget.

Afhøringerne viste ganske klart, at sikkerhedspolitiet vidste alt om, hvad Winnie Mandela foretog sig, Hendes hus i Soweto var aflyttet, og hver en lyd blev optaget på bånd. Politiets problem var, at hendes støtte i Soweto var så kolossal, at man ifølge politiet selv ikke turde røre hende.

Lige for tiden behandler kommisionen en anmodning om benådning fra de 2 personer, der i 1993 dræbte Chris Hani, der var formand for Sydafrikas Kommunistiske Parti (SACP).

De 2 mordere er tidligere idømt livsvarigt fængsel, men forsøger nu, under påberåbelse af, at de udførte deres handling som soldater i en krig, at blive benådet.

Den ene af morderne er en fascistiske polsk immigrant, dem anden parlamentsmedlem for det konservative parti.

Hver eneste dag, mens afhøringerne har fundet sted, har SACP demonstreret udenfor bygningen med krav om fastholdelse af livstidsstraffene.

Indenfor har Hani-familiens sagfører argumenteret for dette krav ved bl.a. at påpege, at der var tale om en likvidering af Hani med det formål at destabilisere kommunistpartiet og derigennem osse overgangen til sort flertalsstyre. I sin yderste konsekvens havde likvideringen til formål at skabe en situation, hvor dele af militæret sammen med paramilitære fascistgrupper kunne gennemføre et statskup.

Blandt tilhørerne ses på første række bl.a. Chris Hanis enke og datter sammen med Winnie Mandela.

Et par dage i sidste uge lå mange af Sydafrikas vidt forgrenede motorveje hen i kaos, fordi lastbilchaufførerne blokerede vejnettet. Chaufførerne har i længere tid stillet krav om forbedrede løn- og arbejdsforhold.

Deres grundløn er på 450 Rand pr. uge (ca.630 kr., og prisniveauet er i gennemsnit 50-75% af Danmarks), og de får ingen ekstrabetaling for overnatninger i bilen. Dertil kommer, at de ikke har mange chancer for at tjene nok til livets opretholdelse, hvis de holder bare de allermest nødvendige pauser.

Der blev holdt nogle store, flotte demonstrationer i bl.a. Johannesburg og Pretoria. Det umiddelbare resultat har været, at arbejdsgiverne igen har sat sig til forhandlingsbordet, men på nuværende tidspunkt er der ikke indgået nye aftaler om løn- og arbejdsforhold.

Ca. 300 km. sydvest for Johannesburg ligger Vryburg. I Vryburg, som er en by i størrelsesordenen 60-70.000 indbyggere (inklusive townshipper), ligger Vryburg High School. Den er traditionelt hvid, og sproget er africaan, som er boernes tungemål.

Nu, da apartheid er ophævet, er der imidlertid kommet en del sorte elever, som har fået råd til at betale for den bedre undervisning, der gives her fremfor i townshippets overfyldte klasser (70-80 elever pr. lokale).

Det vil den hvide skolebestyrelse og mange af de hvide forældre ikke finde sig i. Derfor har der de sidste 3 uger været daglige sammenstød mellem sorte elever og hvide forældre, der har forsøgt at blokere skolens indgang for de sorte.

I TV har skolebestyrelsens formand gjort meget ud af at overbevise seerne om, at det slet ikke handler om sort-hvid eller racisme.

Nej det handler i virkeligheden om niveauet i undervisningen!

Det noget særprægede argument er som følger:

De sorte taler ikke godt nok africaan. Hvis der skal undervises, så de kan følge med, skal det være på så lavt et sprogligt niveau, at det osse går ud over det faglige. Dertil kommer, at de sorte hellere vil tale engelsk, men det er africaaner-børnene ikke vant til, og så har vi problemstillingen en gang til!!

Ifølge bestyrelsesformanden er alle sorte, der tale flydende africaan, og som ikke er "ballademagere", velkomne i skolen. Desværre findes der ifølge samme formand ikke mange af den kategori i byen.

I sidste uge lukkede regeringen skolen midlertidigt, efter at der var opstået splittelse indefor politiet i Vryburg.

Da politiet blev sat ind med tåregas imod en stor sort demonstration, der marcherede fra townshippet mod selve Vryburg, udbrød der uro på politistationen, hvor de sorte betjente udtalte deres modvilje imod ledelsens behandlig af sagen. Videooptagelser fra demonstrationen viser bl.a., hvordan hvide betjente overfalder unge sorte.

I forbindelse med urolighederne og lukningen af skolen udtalte en sort aktivist til fjernsynet, at det var på tide, at det gik op for de hvide, at de ikke ejer skolen, som er offentlig, og at man ikke automatisk kommer i himlen, fordi man har hvid hud.