Måben. Det kan ikke være rigtigt. Så tæt på storkonflikt og så forlig alligevel over en nat. Det er at gøre grin med os. Vi har intet fået. Det havde de ikke behøvet at bruge al den tid på.

Sådan lød de typiske reaktioner i kantinen i AOF Odense mandag morgen d. 23. marts, da vi mødte på "Skift Kurs-kursus". Et tidsspildekursus for langtidsledige i 2. delperiode. Aktivperioden. Så megen ståhej for ingenting.

De fleste rystede blot på hovedet, det var jo, hvad vi kunne forvente, mens andre gav klart udtryk for deres harme og vrede. Det kan ikke passe, at vi skal spises af med et sådan forlig i en tid, hvor det aldrig har gået så godt for arbejdsgiverne. Det er helt uhørt.

Oprøret ulmede og med god grund. Forliget kan kun betegnes som en hån mod den danske arbejderklasse. Samt en krigserklæring. Kravene ligger milevidt fra de krav, der sidste efterår blev stillet på arbejdsplads efter arbejdsplads.

Arbejderne på Lindø-værftet nøjedes ikke med at blive vrede. De reagerede prompte ved at nedlægge arbejdet. I løbet af dagen, hvor det skammelige forlig for 200.000 arbejdere blev kendt, forekom der også mange andre arbejdsnedlæggelser. Et velfortjent slag i ansigtet på de forhandlere, der pustede sig op - og skrev under på et råddent forlig.

Lindøarbejderne og alle de andre viser vejen og giver det eneste svar, der at give.

Reaktionen har vakt bekymring i forbundstoppene, der ikke kan fatte, at denne gang kræves resultater!

Der er kun et rigtigt svar på det rådne forlig, der er indgået og til fulde lever op til regeringens, arbejdsgivernes og EUs forventninger: At stemme nej!

De fagligt aktive kræfter må sætte sig i bevægelse for at opbygge den stærkest mulige bevægelse for et klart nej til den minusoverenskomst, der er indgået - sammenholdt med, at arbejdspladsernes krav sættes i stedet.

Der er brug for fuld kraft frem, da afstemningsreglerne gør det svært at forkaste et elendigt overenskomstforlig. Det skal ikke kun sikres, at resultatet bliver et nej. Det skal også sikres, at stemmeprocenten bliver så høj som mulig.

Sandsynligvis vil forligsmanden sammenkæde det indgåede forlig mellem CO Industri og Dansk Industri med de øvrige forlig, der forhandles på plads på arbejdsmarkedet i forbindelse med OK 98. Det betyder, at det ikke er nok, at medlemmerne af CO Industri stemmer nej. Der skal være et samlet flertal i alle de forbund/karteller, der har indgået forlig med deres modpart, før forliget er væltet.

Dertil kommer, at hvis stemmeprocenten er under 40 procent, siger de nye afstemningsregler, at mindst 25 pct. af de stemmeberettigede skal have stemt nej

Der skal slides for nejet, selvom harmen med det indgåede forlig uden tvivl er omfattende, da stemmeprocenten omkring urafstemninger om OKresultater normalt er meget lav.

Der er ingen grund til at tøve med at komme ud af starthullerne eller til fortsat at holde hånden over de faglige forhandlere, der på vores vegne har indgået forliget. De socialdemokratiske topforhandlere i CO Industri har holdt brandudsalg af kravene.

Et brandudsalg, der vil blive model for de øvrige overenskomster, der indgås op til d. 1. april - deadline for OK 98-forhandlingerne. Vejen for en nulløsning ved overenskomstforhandlingerne, som ønsket af LO, regeringen og arbejdsgiverne, er banet.

Den fleksible arbejdstid er slugt med hud og hår - med deraf følgende forringelser af løn- og arbejdsforhold.

Undergravningen af den solidariske danske folkepension er fortsat via udbygningen af arbejdsmarkedspensionsordningerne.

Borgerskabet har al mulig grund til at gnide sig i hænderne. Udsigten til, at den vilde forbrugsfest fortsætter er sikret. En forbrugsfest, som den arbejdende befolkning vil komme til at bøde for endnu en gang via det økonomiske indgreb, som den socialdemokratisk ledede regering for tiden barsler med.

Det eneste arbejderne har fået som modydelse er godt to kroner mere i timen til de lavest lønnede, nedsættelse af den ugentlige arbejdstid på en time for skifteholdsarbejdere og en årlig fridag ekstra.