DEMOS og politikken

I sidste nummer af Kommunistisk Politik blev Erik Jensen, Demos, refereret for nogle besynderlige udtalelser vedr. PET. Ifølge Erik Jensen er PETs mission at skabe paranoia. Registrering og overvågning af den danske venstrefløj har ikke længere dens store interesse …

Disse udtalelser er i Enhedslistebladet Socialisten, der præsenterede samme Erik Jensen som "venstrefløjens efteretningsekspert".

Anledningen til igen at tage dette op er en kortfattet meddelelse om Demos, som fremkom i DKP/MLs dagblad Arbejderen den 17.3. Her fortælles, at det i sommeren 1995 var kommet til et brud:

I dag – efter formandsskift, eksklusioner og brud med knap en trediedel af DKP/MLs medlemmer – har den nuværende daglige ledelse af DKP/ML – hvis medlemmer i øvrigt i 1995 var med til at træffe beslutningerne om dette "brud" – fundet ud af noget helt andet. "Tilliden" er nu i top:

"Efter en fornyet gennemgang af sagen tog partiets ledelse for nylig initiativet til afholdelse af et møde mellem partiet og Demos. På mødet beklagede DKP/ML disse udtalelser og påtog sig ansvaret for bruddet mellem de to organisationer …" Osv.

På baggrund dette knæfald fra DKP/ML blev man på mødet enige om "at normalisere forholdet mellem de to organisationer og genoptage samarbejdet".

Denne bevidst apolitiske og mystificerende "selvkritik" fra den nuværende DKP/ML-ledelses side (som påstår at forsoningen vil gavne den antifascistiske kamp) fortjener nogle ord med på vejen:

Organisationen Demos og de to nævnte personer søgte i forbindelse med udviklingen af BZ og den autonome bevægelse at slå sig op som et centrum for den antifascistiske og antiracistiske kamp

Dens frontfigur Erik Jensen – "venstrefløjens efterretningsekspert" - har en fortid i DKP, for længe, længe siden, ligeledes i Vietnam-komiteerne, i tilknytning til VS, siden i Fælles Kurs og det daværende Tidens Højskole, og i dag Enhedslisten Dette mystiske karriereforløb har været bestemt af Jensens og gruppens halvtrotskistiske, antikommunistiske ideologi, af en linje for at påvirke unge revolutionære bort fra marxismen-leninismen og det stærke kommunistiske parti, og i retning af mere eller mindre spontane aktioner, bort fra fast organisering.

Som "venstrefløjens antifascismeekspert" har Erik Jensen og Demos bl.a. gjort sig bemærket ved deres indædte forsvar af nazisternes ytringsfrihed og totale afvisning af kravet om forbud mod nazistiske organisationer, nazistisk virksomhed og propaganda.

Som "antiracisme-eksperter" gik Demos imod udviklingen af en integrationspolitik på klassemæssigt og verdsligt grundlag, og gjorde sig til talsmænd for ideen om indvandrernes kulturelle autonomi, der (som borgerskabets politik) fører til ghettoisering under overskrifter som et "multinationalt" og "multietnisk" samfund.

På begge disse områder en politik i diametral modstrid med den politik, det daværende revolutionære DKP/ML udviklede først i 90erne.

Demos-gruppens politik har haft store negative konsekvenser for den antifascistiske bevægelse. Den har bl.a. bekæmpet Folkebevægelsen mod Nazisme, som fastholdt de historiske erfaringer fra kampen mod nazismen og dens resultat: smadringen af den organiserede fascisme og kriminalisering af alle forsøg på dens genopstandelse. Ligesom FMN har fastholdt masseperspektivet i kampen mod den genvakte nazisme.

I denne antifascistiske kamp har Demos-gruppen til stadighed manøvreret og allieret sig med en lang række mistænkelige personager. Blandt disse er den suspekte Frede Farmand Rasmussen. I Demos’ Nyhedsbrev nr. 39 optræder samme Farmand med en reportage fra det navnkundige "Roskilde-slag", der jog de marcherende nazoer ud af byen.

Farmand indleder den således:

Ja, det er det utvivlsomt. Også for PET, der ifølge de danske toppolitkere både registrerer nazister og antinazister. På daværende tidspunkt var PET overinteresseret i den fremspirende og miltante antinazistiske bevægelse blandt de unge. Efter Farmands selvafsløring af sin rolle som PET-informant og –agent er det næppe forkert at formode, at "hele Roskilde-slaget" er havnet i samme tjenestes besiddelse.

"Venstrefløjens efterretningsekspert" har været med til at legitimere og lette denne PET-agents optræden i den antifascistiske bevægelse!

Det er synd for samme venstrefløj, at dens "antifascisme-, antiracisme- og efterretningsekspert" er af en sådan kaliber med en virksomhed og politik, der er en garant for nederlag.

Det var denne politik, og denne rolle, DKP/ML i 1995 besluttede sig til at afsløre, der førte til det såkaldte brud. Det undlader DKP/MLs sekretariat ganske enkelt at omtale. De "forskellige kritikker" nævnes ikke. Hvorfor de skulle være forkerte ikke heller. Det er typisk for den nuværende "ML"-ledelses måde at føre og ændre politik på. Forsoningen med Demos-gruppen markerer dets brud med dets hidtidige antifascistiske linje ogh praksis - og også med FMN.

Som en krølle på halen skal det noteres, at en mindre gruppe partimedlemmer, grupperet omkring lokalradioen Københavner-kanalen, forlod partiet ved "bruddet" med Demos. I de interne partidiskusioner om dets program for kampen mod racisme og fascisme havde de fremført parallele opfattelser med Demos. Gruppen opfordrede til at ødelægge det daværende marxistisk-leninistiske DKP/ML, tog lokalradioen med sig, og interne partipapirer, som den udleverede til Demos-gruppen, der derpå videredisribuerede dem.

Vejen er nu banet for forsoning også i denne retning – på trods af den seneste partikongres’ modsatte konklusion.

Det er alt sammen et led i DKP/MLs forsoning med både den moderne revisionisme og "det nye venstre", med trotskismen og halvtrotskismen – som i forening har forvandlet partiet til et støtteparti for den rød-grønne Enhedsliste.