Af Franz Krejbjerg, landssekretær for Oktober (26. marts 1998)

Rune Engelbrecht Larsens og Martin Brynskovs blad Faklen nr. 7 februar 1998, bekræfter vores anelser om bladets reaktionære karakter. Et blad, der aktivt bekæmper ægte antinazister, og med et vist held ikke bare dækker over eget politiske tilhørsforhold, men lyver sig til en plads på venstrefløjen.

Faklen nr. 7s leder behandler emnet "moral", og her fremkommer man med den konklusion at: "Moralske ideer og bud er i sidste ende altid en undskyldning for intolerance, tvang og ensretning ... Den humanistiske morale er, at humanismen altid må være amoralsk."

Forestillinger om godt og ondt er forskellige fra borgerskab til arbejderklasse, og ligesom samfundet har bevæget sig i klassemodsætninger, så har moralen altid været en klassemoral. En virkelig menneskelig moral bliver først mulig på et samfundstrin, der er klasseløst. Faklen glimrer ved at anføre påstande, der ikke bygger på noget bevis. Og ender med at propagandere den reaktionære elites grundbudskab: at "humanismen" er stående udenfor moralske vurderinger. Med afsæt i egen intellektuelle formåen står man hævet højt over ansvar, moralske vurderinger, og begreber som godt og ondt!

De første 6 sider får Hells Angels og Bandidos stillet til rådighed, med det udgangspunkt, at der er tale om stakkels forfulgte motorcykelentusiaster. Nu er jeg ikke den, der vil rose politiet for deres fuldstændigt forfejlede indsats som sandsynligvis var en medvirkende årsag til, at en konflikt mellem de to bander førte til død og ødelæggelse. Men mord kan ikke bortforklares. Hells Angels stod i spidsen for et miljø, der kun kan karakteriseres som voldeligt og kriminelt, og udbrydergruppen Bandidos blev oprettet med det formål at gøre HA rangen stridig. Den økonomiske side af bikermiljøet kommer Faklen aldrig rigtigt ind på, selvom det er her, nøglen til konflikten ligger. Og selve interviewet virker som et stort reklamenummer à la lokaltv’s "tilfældige" virksomhedsbesøg. Hvad modydelsen til Faklen har været kan man så gisne om, men interessant er det da, at Faklen bruger samme advokat som motorcykelentusiasterne. Det kan selvfølgelig også være, at Faklen og HA bare er to sider at samme frihedsideal?

Stort opsat bruger Faklen en masse plads på at være forarget over at unge bistandsmodtagere tvangsaktiveres. Et tema som folk på venstrefløjen og en række fagforeninger har beskæftiget sig med siden 80erne, derfor er der da heller ikke en eneste ny sten, der bliver vendt. Tværtimod glimrer man ved dels at anlægge en retssag imod staten, i dette tilfælde en handling, der kun kan karakteriseres som illusionsskabende og fuldstændig håbløs selvpromovering. En handling, der på ingen måde hjælper eller løser noget problem for de arbejdsløse. Dels ved at man skøjter hen over kravet om rigtigt arbejde og faglige rettigheder for den aktiverede, ligesom man heller ikke fatter, at regeringens politik handler om at nedbryde mindsteløn og faglige rettigheder generelt i tråd med udviklingen i EU. Man danser let henover de centrale vinkler, og beskæftiger sig 99% med problemet set ud fra nogle borgerlige frihedsbegreber. Et frihedsideal, som man bl.a. hiver økonom og tidligere direktør i LEGO-Gruppen Per Sørensen frem som fortaler for. Det handler naturligvis om, at kravet om arbejde skal erstattes af "kravet" om retten til at være arbejdsfri på borgerløn.

4 sider bruges på et interview med Bashy Quraishy, formand for foreningen Fair Play, medlem af Rådet for Etniske Minoriteter. Kendt for sine pseudoprogresive synspunkter i indvandrer debatten: han går i det store hele imod en integrations politik på verdslig basis, og fremstår som tilhænger af "kulturelt autonomi".

Hele 10 sider går til debatten om legalisering af narko. Den debat er også en gammel traver, og ud fra konklusionerne at dømme bibringer man ikke noget nyt til de traditionelle overfladiske legaliseringspolitikere. Kender man lidt til de skæbner, det handler om, er det umuligt at forsvare tanken om legalisering og den dermed endelige individualisering af et samfundsproblem.

På vegne af alle fredselskende og retfærdige folk vil jeg til sidst anføre, at Faklen ikke har ret til at citerer Nordahl Grieg, og at det er en skærpende omstændighed at bruger citater på omslaget! Mere passende kunne Faklen bruge Knut Hamsun, hvis tanker mere sandsynligt har givet inspiration til Faklens skribenter.

Fra starten har Fakkelgruppen bekendt sig til en tekst der tilsyneladende er meget alvorstung. Den kan dog også forstås som en meget indforstået satire over forvirring og storhedsvanvid på universitetsgangene...

Faklens humanistiske manifest (offensiv humanisme) er en slags Kejserens nye klæder i traurig genfortælling. Her er min ultra korte opsumering: Den der ikke kan forstå hvad vi skriver, er en fascist!!

Nu er der mange velmenende naive personer på den danske venstrefløj, der står og klapper, når der sker noget på universiteterne, især hvis det lyder lidt progressivt så behøver man faktisk ikke at forstå det. Men som den lille baggårdsrod vil vi gerne spørge: om en ildflue danser efter at den er blevet klasket?

Når Faklen påstår, de tilhører venstrefløjen, er der en simpel analyse, som alle kan lære at bruge. Den spørger: Hvor står de teoretisk, klassemæssigt og politisk? Er de dialektiske materialister? Står de på arbejderklassens side? Kæmper de for socialisme? Lad os kigge lidt på Faklen efter denne korte men effektive vejledning.

Manifestet indledes: "Kristendommen er død, men derfor er historien ikke forbi." ...

I modsætning til andre politiske programerklæringer er hr. Larsens bevidst indforstået. Hvor andre bruger fremmedord for at gøre en tekst så præsis som muligt, bruger hr. Larsen bevidst ord og fremmedord til at gøre teksten flertydig. En form der fra starten af programerklæringen bl.a. har det formål at bringe læseren i defensiven. Fra den position er det nemlig ikke altid, man er opmærksom på, at det man læser er det rene vrøvl.

Hr. Larsen fortsætter: "Vi både kan og skal understrege menneskelighedens mangfoldighed og menneskelighedens nødvendighed - og vi kan ikke andet end at insistere på, at dette kun kan ske i humanismens, relativismens og tolerancens navn."

Hvad er menneskelighed? De fleste vil nok forstå det som at ‘vise forståelse’, eller måske ligefrem ‘menneskekærlig forståelse’. Bindes ordet mangfoldighed på, giver det ikke præcision, men åbenhed for fortolkninger.

Humanisme, relativisme betyder noget i retning af: Tilstræbning af sand menneskelig (modsat religiøs) dannelse, men samtigdig benægtelse af den objektive sandhed og muligheden for dens erkendelse.

Det er klart, at der i en lang række videnskaber, ikke mindst samfundshistoriske, ikke kan erkendes nogen endegyldig sandhed. Opdagelser vil have en relativ karakter, indtil nye undersøgelser udvikler, nuancerer, forbedrer og præciserer eller i nogle tilfælde helt vælter verdensbilledet. Men det centrale er ikke den menneskelige erkendelse, der i vid udstrækning kan betegnes som relativ, men benægtelsen af den objektive sandhed. Relativisme er en filosofi, der i sit væsen er idealistisk og i modsætning til den dialektiske materialisme, som netop bygger på materiens objektive realitet, uafhængigt af den menneskelige erkendelse og dens relative mangel på indsigt. Nu er al erkendelse faktisk heller ikke relativ. Der findes en lang række objektive sandheder, som selv en meget højtsvævende universitetsstuderende vil få meget bøvl med at modbevise, f.eks. Århus universitets geografiske placering, eller den menneskelige organismes afhængighed af det daglige brød.

Det kan være svært at gennemskue, hvilken betydning hr. Larsen rent faktisk ligger i sand menneskelig dannelse. Her kommer medstifteren hr. Brynskov ham til hjælp. Det handler om at man kan studere sig til dannelse, man skal altså læse sig til forståelse. "At være udannet betyder naturligvis ikke automatisk, at man er hjerteløs og intolerant. Det handler snarere om, at den forståelse, som dannelse fører med sig, uvægerlig gør det sværere at fordømme andre mennesker, hvor imod usikkerhed og utryghed er den ideelle grobund for intolerance." ... Når den moderne verdens "hastige udvikling" ... "blandes med dalende forståelse og svigtende tolerance for fremmede kulturer, bliver resultatet uvægerligt nationalisme og fascisme - en tendens der allerede tydeligt har vist sig ikke blot i Danmark."

Hr. Brynskov har tilsyneladende studeret, og kan straks relatere almindelig boglig viden til ens samfundsmæssige personlighedsudvikling: De udannede er bærere af intolerance og fascisme! Der er uvægerligt ikke langt til at Faklen søger kilden i det nyfødte barn. Dette er ikke stedet og pladsen at gå i detaljer med mængden af "indfald" hr. Brynskov ellers disker op med i artiklen "Dannelse", jeg vil søge at holde mig til nogle enkelte hovedlinier. Først skal vi konstatere, at marxismens grundstandpunkt er, at hvad der har betydning for personlighedens udvikling er afhængig af klassetilhørsforhold, (placering i den givne økonomiske samfundsstruktur). Udtrykt alment psykologisk, altså først og fremmest relateret til individets tilfredsstillelse af de grundliggende behov og placering i det samfundsmæssige arbejde.

Hvad er fascismen? Man kan godt få det indtryk at Faklens egentlige formål er at sprede forvirring om netop fascismens karakter. Lad os derfor også bruge plads til atter at fremføre menneskehedens dyrekøbte erfaringer. Fascismen ved magten er kapitalismens åbne terroristiske diktatur, og er snævert forbundet men kapitalismens økonomiske og politiske kriser. Fascismens formål er at holde arbejderklassen nede ved hjælp af vold. Fascismen udspringer af finanskapitalens mest reaktionære, chauvinistiske og imperialistiske elementer. Fascismen søger at vinde opslutning ved demagogisk at appellere til massernes brændende nød og trang. Fascismen udløser fordomme, men spekulerer også i retfærdighedsfølelser og national stolthed. Den søger at vinde opslutning i alle samfundslag, der under kapitalismens dybeste kriser er kastet ud i arbejdsløshed, fattigdom og usikkerhed. Fascismen betjener sig bl.a. af uhørt heftige demagogiske angreb på det bestående borgerlige demokrati.

Fascismen er altså tæt knyttet til kapitalismen som historisk udviklingstrin. Og ikke f.eks. en overlevering fra knap så belæste stammesamfund, eller en medfødt byrde.

Kan man undgå fascismens sejr? Ja, det kan vi, hvis vi tager den og dens årsager alvorligt. Erfaringen fra 30erne er derfor også konkret: slå hårdt ned på fascismens organisering og aktivitet. Lad ikke fascisten vælge tid og sted, så møder du den alene, efter mørket har sænket sig.

Nu er der faktisk andre, der også har bemærket at Faklen ikke skilter med hvad man vil politisk. Der sniger sig en utryghed ind i den spontane glæde mange følte, da et tilsyneladende progressivt og dygtigt lavet blad meldte sig på venstrefløjen.

Desværre må vi bekræfte den nagende mistanke. Der er ingen tvivl om, at netop kamp mod kapitalismen eller for den sags skyld for socialisme møder man ikke fra hr. Larsen og Brynskov. Allerhøjst nogen pavelige pip imod den såkaldte nyliberalisme.

Det er klart, at uanset hvilken fortolkning man prøver sig frem til, så repræsenterer Faklens manifest en "død" filosofisk strømning. Påstanden om at tilhøre venstrefløjen har altså intet teoretisk holdepunkt - man basere sig på den værste, forstenende idealisme. Påstanden har heller intet klassemæssigt holdepunkt, idet man står i modsætning til arbejderklassen, dens organisationer og dens revolutionære rolle. Og den har slet intet politisk holdepunkt, da Faklen på ingen måde ønsker eller kæmper for et opgør med den kapitalistiske stat og den hellige private ejendomsret.

Faklen repræsenterer en reaktionær strømning der smager mest af den værste amerikanske "demagogisk beregnende og kyniske advokatfilosofi". Man har glemt interaktionerne mellem mennesker og samfund. Man tror på den del af videnskaben der passer til en, á la de "videnskabsfolk", der ser forbrydere i generne.

Engels: Anti-Dühring.

Lenin: Et storstilet initiativ.

Georgi Dimitrov: Fascismen er fjenden.