LO har valgt 1998 som året til at "produktudvikle" den moderne tillidsmand, så han styrkes i klassesamarbejdets kunst - i at sikre et for kapitalejerne godt klima på arbejdspladsen og tage aktiv del i organiseringen og tilrettelæggelsen af produktionen med højere profit for øje.

Der var engang for længe siden, hvor tillidsmandens fornemmeste opgave var at kæmpe for sine kollegaers interesser. Hvor den klassebevidste og aktive tillidsmand som en ren selvfølge gik forrest i kampen for bedre løn- og arbejdsforhold.

Der er enkelte af den gamle skole tilbage. Tillidsmænd, der afviser de socialdemokratiske paroler om klassesamarbejde, og som stadig opfatter ser arbejdsgiveren som en "fjende, der groft udnytter arbejdskraften", som Svend-Erik Peterson, formand for LO-Odense ville sige.

Han fryder sig i avisen Fyens Stifttidende over, at denne holdning til arbejdsgiverne er passé i dag. At hovedparten af LOs medlemmer oplever et "interessefællesskab med arbejdsgiveren". Det viser en undersøgelse foretaget af LO selv!

Han påstår desuden, at den moderne tillidsrepræsentant ikke længere er spydspids i en vedvarende og indædt kamp mod urimelige arbejdsgivere, men snarere en samarbejds- og dialogpartner for ledelsen.

LO-toppen har udnævnt 1998 tillidsmandsår for at "styrke tillidsmandens rolle", som det hedder.Ved tillidsmandens rolle forstås her rollen som formidler af klassesamarbejdet mellem arbejderne og ledelsen. En opgave, som stammer tilbage fra Septemberforliget i 1899 og aftalen om tillidsmandsordningen, der fulgte i kølvandet.

En rolle, som de tillidsmænd, der tager jobbet som tillidsrepræsentant for deres arbejdskollegaer alvorligt, altid har set stort på, men som nu skal "produktudvikles".

Tillidsrepræsentanterne skal ikke længere skoles politisk og fagligt, mener LO-formanden Hans Jensen. De skal sendes på kurser i udviklingskurser og psykologi.

Den "moderne" reformistiske tillidsmand skal i samarbejde med ledelsen udvikle virksomheden og desuden "skabe mulighederne for at den enkelte medarbejder kan komme til at udfolde sig", udtaler LO-formanden ifølge Aktuelt: "Og det er jo en helt anden rolle".

Det må jo siges…

For at få arbejderne og deres valgte tillidsrepræsentanter til at æde, at tilidsmændenes opgaver i endnu større omfang rettes ind på at tjene arbejdsgivernes interesser, på i samarbejde med ledelsen at organisere og tilrettelægge produktionen bedre, så profitten skrues yderligere et par takker i vejret, lover LO-toppen at arbejde for, at tillidsmændene får en bedre beskyttelse.

Et krav, der med den nye definition af, hvad tillidsmandsarbejdet skal gå ud på, kan synes totalt irrelevant. Tillidsmanden gøres jo fuldt og helt til firmaets mand.

Samtidig lover LO-formanden, at de nye tillidsrepræsentanter vil blive forkælet af deres lokale fagforeningsafdelinger - og at det sikres, at de har plads til et liv ved siden af. Det skal være attraktivt at være tillidsmand.

Han lover også, at det nye tillidsmandsjob rummer masser af muligheder for folk med initiativ og kreativitet. Der er tale om et krævende job, med mange udfordringer, der vil betyde en rivende personlig udvikling for den enkelte.

Blandt de nye opgaverne er også at fungere som en ny slags værkfører, der kan løse en lang række problemer i det daglige arbejde, så de ikke på direktionens bord. Det er en af tillidsmandens vigtigste opgaver at få produktionen til at glide gnidningsløst. At virke som lynafleder og brandslukker, hvis der er optræk til konflikt på arbejdspladsen. Tilidsmanden er ifølge Svend-Erik Peterson, formand for LO-Odense, den moderne fagbevægelses livsnerve og frontløber. Den, der til daglig har kontakt til medlemmerne. En position, der skal udnyttes til at fremme klassesamarbejdet med kapitalisterne. Til alles bedste.

Fagbevægelsens frontløbere skal derimod ikke udnyttes til at kæmpe for bedre løn- og arbejdsforhold. Den kamp er ikke længere aktuel i dagens velfærdssamfund. Vi - arbejdere som arbejdsgivere - må trække på samme hammel for at udvikle og modernisere de danske virksomheder. Mener LObosserne Jensen og Peterson.

Den nye produktudvikling af tillidsmænd er blot et reformistisk middel til at holde arbejderklassens kamp nede.

Men produktudviklingen er ikke nogen farbar vej at gå, hvis det skulle passe, at LO ønsker at gøre det at blive valgt som tillidsmand af sine arbejdskollegaer til en hædersbevisning igen. Lige så lidt som det vil hjælpe at trække produktet frem i lyset.

Det vil derimod hjælpe på tillidsrepræsentanternes renommé at udskifte de reformistiske tillidsmænd med klassebevidste arbejdere.