Ernst Thälmann fældet af stikker

Der findes ikke tal på de arbejderledere, socialister, kommunister og andre revolutionære, der som et led i den permanente klassekamp er blevet fældet af infiltratorer og stikkere. Fra nyere tid kan som et dansk eksempel nævnes storstikkeren "Hestetyven", Rudolf Christiansen, der før og under besættelsen "arbejdede" for bade det danske og det tyske politiske politi (Gestapo) og som var føringsofficer for specialagenten Karl Winther, som under dække af at være "kommunist" formåede at trænge ind i kernen af det kommunistiske parti. De fældede partiets formand, Aksel Larsen.

Kommunister er ofte blevet beskyldt for at lide af sygeligt forfølgelsesvanvid (paranoia). Diagnosen er ikke korrekt. Kommunister har simpelt hen pligt til at værne om partiet og dets medlemmer og så vidt muligt sikre sig imod infiltration, snageri og stikkeri. Og sporene skræmmer. Hvor mange ved f.eks. i dag, at lederen af de tyske politiske flygtninge i Danmark under besættelsen var i Gestapos sold og løbende forsynede nazisterne med alle ønskede oplysninger - og flere til? Ingen havde begrundet mistanke til den tillidvækkende og vellidte "kommunist", der som Gestapo-agent var sluset ind i det tyske kommunistiske parti, hvor han i kraft af flittigt og uselvisk slid arbejdede sig op til en central lederposition.

På grundlag af nye tyske undersøgelser kan Kommunistisk Politik oplyse, at i modsætning til hidtidige opfattelser blev også den legendariske tyske arbejderleder Ernst Thälmann offer for et snedigt intrigespil, som nazisterne iscenesatte allerede før de den 30. januar 1933 med udnævnelsen af Adolf Hitlers til rigskansler blev indsat som Tysklands magtudøvere.

Der har altid hersket nogen mystik om sagen. Hvorfor var partiets formand ikke beskyttet bedre? Katastrofen indtraf allerede den 3. marts, kun ca. en måned efter rigsdagsbranden og Hitlers kup, da politiet overraskende var i stand til at arrestere Ernst Thälmann sammen med tre andre.

Den ene af disse var den 37-årige Alfred Kattner. Han og hans familie boede til leje hos en familie i Nowawes, i dag Babelsberg. Tidligt om morgenen den 1. februar 1934 blev han dræbt med flere pistolskud, affyret af en mand, som aldrig blev fundet.

Kattner havde haft betroet arbejde på det kommunistiske partis hovedkontor som "teknisk sekretær". Efter arrestationen straks efter omvæltningen gennemgik han naturligvis de "skærpede forhør" hos Gestapo og blev sendt til koncentrationslejren Sonnenburg, hvorfra han blev løsladt allerede den 15. november 1933. I sig selv bemærkelsesværdigt.

I kølvandet fulgte en række nye arrestationsbølger, hvor bl.a. Thälmanns illegale efterfølger John Schehr ligefrem blev et trofæ for nazisterne. Schehr og tre andre ledende kommunister blev kort efter arrestationen taget på "køretur". af Gestapo og ‘’skudt under flugtforsøg" som det hed.

Gestapo i Danmark brugte samme metode, da de f.eks. i august 1944 myrdede 11 modstandsfolk på landevejen mellem Roskilde og Ringsted.

Da Kattner modsatte sig partiets beslutning om at han skulle forlade Tyskland og bringe sig i sikkerhed i Praha eller Moskva, pådrog han sig bestyrket mistanke om at være blevet forræder. Det bør her erindres, at mange andre kommunister blev pint til døde eller vansmægtede i koncentrationslejre.

Partiet udsendte advarsler om det mulige forræderi. Det hævdes nu fra tysk socialdemokratisk side, at det var det illegale kommunistiske parti, som besluttede at dræbe Kattner. Men som sagt mangler man både en morder og beviser. Derfor kan det med lige så stor sandsynlighed antages, at der ikke var tale om en likvidation i nødvendigt beskyttelsesøjemed og selvforsvar, men et kynisk mord, begået af Gestapo, hvorefter man som et led i infiltrationen gav den illegale kommunistiske ledelse skylden. Det er et gammelkendt vildledelses og tilsløringstrick.