EU lægger pres på børnefamilierne

Kvinderne ved, hvad der skal til for at kunne leve et godt liv med både børn og arbejde : Kortere arbejdstid for alle – alle i arbejde.

Tænk om man kunne komme hjem med børn og indkøb og begynde madlavningen inden ulvetimen satte ind og uden at være udmarvet af en lang, stresset arbejdsdag ! Både børn, ægteskaber og samfund ville få det bedre.

Men nej, nej, kortere arbejdstid skaber arbejdsløshed, siger Kommissionen. Som skældte den franske regering ud, fordi den havde bøjet sig lidt for de franske arbejderes krav om kortere arbejdstid og om arbejde til de flere millioner arbejdsløse.

Børnefamiliernes situation er et samfundsmæssigt problem, som ikke helt kan negligeres. Det er f.eks. en kendsgerning, at der ikke længere findes hjemmegående bedstemødre, som kan passe syge børn – udover de, der går hjemme p.g.a. påtvunget arbejdsløshed.

Regeringen vil nu gøre noget for familierne, så folk kan passe deres arbejde selvom de har børn.

Det regeringen lægger op til en vifte af muligheder for familierne. Individuelle muligheder. Den enlige mor, den travle familiefar skal hver "skræddersy" en aftale med sin arbejdsgiver efter sit forskellige børnepasningsbehov. Arbejdstid, deltid, barselsorlov, forældreorlov, børnepasning – alt skal være individuelt og fleksibelt.

Individuelle og fleksible løsninger er netop EUs politik. Se blot Kommissionens 4. Handlingsprogram for ligestilling. EUs forslag til, hvad kvinderne gør for at overkomme både familie og arbejde hedder : fleksible ordninger, individuelle løsninger – du kan selv med din arbejdsgiver aftale om du skal gå på deltid, du kan holde orlov fra arbejdsmarkedet et eller nogle år, du kan arbejde hjemme med computer og telefon. Dertil kommer at arbejdstiden skal være grænseløs fleksibel.

Men når ensartede, retsbestemte love og kollektive aftaler om orlov og om den daglige arbejdstid afløses af, hvad du kan aftale individuelt med din arbejdsgiver – så er det ikke kvinderne der trækker det længste strå. Både manden og kvinden vil komme under pres for at "vælge" den ordning, der passer arbejdsgiveren. Også den fleksible arbejdstid er et EU-arbejdsgiverkrav. Det er arbejdsgiveren, der vil have den ansatte skal være fleksibel. Se blot hvordan butikspersonalet efterhånden hverken kan forvente aftenfri eller søndagsfri. Og på hvordan der tales om døgnbørnehaver.

Regeringens og EU-Kommissionens vej er i virkeligheden en vanvittig opskruning af arbejdspres, af arbejdsgiverens pres på den enkelte og yderligere opsplitning af familierne. Det kan ikke være et ideal for hverken far eller mor, at de skal udnyttes af den fleksible arbejdstid, så familielivet bliver til en vagtplan for hvem der kan være hjemme hos børnene, når den anden går – som så kan være hjemme når den ene går. Hvad hjælper det børnene, at mor har afspadsering om onsdagen eller en hel uge i næste måned, når de skal hentes hver eneste eftermiddag fra børnehave og fritidshjem, og når det er lørdag og søndag børnene holder fri.

Det er en vanskelig og diskriminerende fremtid, EU vil byde de unge kvinder og familier. På det fleksible arbejdsmarked er det kvinderne, der bliver de store tabere.

Med Amsterdam traktaten bliver både socialpolitik og arbejdsmarkedspolitik direkte indføjet og lagt under EUs styring. Graden af velfærd, graden af demokrati og graden af ligestilling hænger ubrydeligt sammen. EUs tiltagende magt har svækket både velfærd, demokrati – og ligestilling. Med Amsterdam får det yderligere nogle alvorlige kuldegrader nedad. EU- Kommissionen er klar over, at angrebene på velfærden er en af de vigtigste årsager til at Unionen er så upopulær i Danmark. Kommissionen har derfor afsat flere hundrede tusinde til en kampagne som løber fra februar frem til afstemningen. Kampagnen skal "belyse mange af de myter og fordomme, som med rette eller urette "truer" mange, og som de rigtigt eller forkert giver EU skylden for", (indbydelse fra Kommissionens kontor i København) Kampagnen er først og fremmest rettet mod kvinderne, derfor er det endnu engang Kvinfo, der er sat i spidsen for kampagnen, som gennemføres sammen med Arbejdsministeriet og EU-Kommissionen.

Det understreger at kendsgerninger om, hvordan EU forværrer kvindernes situation og forsat udhuler de kollektive velfærdsrettigheder for alle, er et af de stærke kort for et nej den 28. Maj.