Politisk mord må opklares

Nogle få har haft bestyrket mistanke i om det i lang tid, nogle flere har anet det i kortere tid, og nu er det en indrømmet kendsgerning: Den kontroversielle "nazijæger" m.m. Frede "Farmand" Rasmussen har som specialagent for statens politiske politi foretaget ulovlige aflytninger af fuldt legale foreningers møder. Han er selv trådt frem og har berettet om det. Den første, der brød sin aftale med Politiets Efterretningstjeneste (PET), var dog Anders Nørgaard, en travl agent i 80erne.

Det er således atter blevet bekræftet, at PET har en status som en stat i staten og har "ret" til at aflytte, infiltrere og på anden måde overvåge og registrere lovlige partier og grupper, herunder faglige sammenslutninger og faglige aktioner.

Andre "samfundsgavnlige aktiviteter" er ikke røbet i denne omgang.

Der er fra forskellig side rejst krav om undersøgelser af PET i forbindelse med afsløringerne samt krav til opstrammet lovgivning om, hvad agenterne med skæg og blå briller må og ikke må.

I forvejen findes der regler, men de bliver (naturligvis) ikke overholdt, og det hele er så snedigt konstrueret, at ingen er ansvarlig. Også de store udgifter holdes strengt hemmelige. I det "demokratiske" Danmark kan det altså uden videre lade sig gøre at have en ekstra "cigarkasse", hvor bestemte personer kan forsyne sig med "ressourcer" som de lyster.

Undersøgelsen må nødvendigvis blive til en del separate undersøgelser.

Som nr. 1 på listen vil Kommunistisk Politik pege på, at der nu må gøres alvorlige anstrengelser på at opklare mordet i Søllerødgade i 1991.

Ved det første politiske mord i efterkrigstiden blev Henrik Christensen fra Internationale Socialister (IS) sprængt i luften, og sagen fusede ud eller blev lige så stille henlagt.

Kriminalpolitiets talsmænd startede deres efterforskning med at kaste mistanke på Henrik Christensen om selv at have sprængt sig i luften.

De har systematisk afvist, at nogen som helst spor pegede mod nazister eller fascister og afvist de kraftige mistanker herom som ren spekulation.

Det er imidlertid rejst den påstand, at PET var forhåndsinformeret om, at der ville forekomme et bombeattentat – men har arkiveret alle disse oplysningert lodret.

Det er en kendsgerning, at politiet ikke har fulgt de spor, som har vist mod det yderste højre.

Det skal efterforskes nu!

Over for offentligheden "opererer’’ PET, politikere og andre, der mere søger at dække og tilsløre sagen end belyse den, med et samlet PET-personale på knap 400. Det kan afvises som rent nonsens, men er måske tallet på fastansatte agenter, stationeret i hovedkvarteret på Borups Alle i København. Men dertil kommer et anseligt teknisk personale plus kontorfolk som arkivarer (!), computernørder og mange andre.

Desuden er der en eller flere PET-agenter på hver eneste politistation i Danmark. Hver agent har som regel tre-fem underagenter.

Tallet 400 (af og til er det forhøjet til 450) skal udelukkende tjene til at gøre PET til et lidt latterligt og helt harmløs tidsfordriv for folk, der udelukkende vil beskytte de rare danskere og det danske idylliske wonderland imod slemme terrorister og farlige røde oprørere.

Statens anvendelse af alle de forskellige former for lønnede og ulønnede meddelere, agenter, infiltratorer, angivere, renegater, forrædere, og stikkere er en ældgammel historie. Den er lige så gammel som arbejderbevægelsen. Ligesom tidligere må de nyeste afsløringer dog betragtes som mikroskopiske. Det er kun en meget lille top af et enormt isbjerg. Op gennem tiden har alle eksisterende borgerlige og socialdemokratiske regeringer omhyggeligt plejet og passet denne udvækst på det "demokratiske Danmark".

I nyere tid findes de mest markante eksempler på PETs aktiviteter i besættelsestiden. Da tyskerne kom til Danmark, kunne de fra politiet overtage et veludbygget netværk af spioner, provokatører, meddelere, agenter og stikkere.

Fra denne gråzone eller rettere sagt stinkende sump hvervedes mange af de tyske Gestapo-bødler, HIPO- og Schalburg-terrorister. De hemmelige tjenester - der er jo flere kendte og et antal mere hemmelige, til dels "private" spionageorganisationer.

Vi vender tilbage til de to nævnte specialagenter, der er kommet ud af skabet. Fra deres synderegister kan (foreløbigt) nævnes nogle karakteristiske "sager".

Så vidt vides startede Anders Nørgaard sin PET-karriere i begyndelsen af 80erne ved at infiltrere Socialistisk Arbejderparti (SAP). Som ivrigt medlem af den trotskistiske gruppe kopierede han "interessante" dokumenter, fremstillede kopier af nøgler til kontoret m. m. m.

Daværende justitsminister Ole Espersen (s) nægter at have godkendt denne PET-"operation".

Anders Nørgaard har selv oplyst, at han infiltrerede Regnbuebevægelsen i Århus. Denne "operation" var derimod godkendt af Ole Espersen.

Agenten har desuden deltaget i overvågning af faglige konflikter, herunder af strejkende HT-chauffører i 1984, og af søfolkene i Århus i forbindelse med storkonflikten i 1985. Begge "operationer" var godkendt af justitsministeren, som dengang var Erik Ninn-Hansen (k).

Frede Rasmussen med købe-mellemnavnet "Farmand" har optaget et kurdisk møde på bånd og tilsendte PET en detaljeret rapport med navne og adresser, telefonnumre m.v. på arrangører, talere og deltagere. Dette møde var arrangeret af den faglige landsorganisation (LO) i Århus, Dansk-Kurdisk Forening og Internationalt Forum og fandt sted på Århus Kongreshotel den 25. november 1996.

Specialagent " Farmand" hævder, at han advarede PET om, at der ville blive foretaget et bombeattentat i København i marts 1992, men at "tjenesten" intet foretog sig. En kraftig brevbombe blev sendt til Internationale Socialisters daværende kontor i Søllerødgade. Henrik Christensen, der åbnede pakken, blev dræbt, og hele kontoret blev raseret og udbrændte.

PET bestræbte sig på at fremstille attentatet, som om Henrik Christensen havde eksperimenteret med fremstilling af bomber og således selv havde forårsaget sin makabre død. I stedet koncentreredes efterforskningen om at kortlægge den nævnte organisation og dens aktiviteter samt registrere dens medlemmer.

"Farmand" har oplyst, at han et par måneder før attentatet havde en samtale med sin dengang fortrolige, men nu afdøde ven Albert Larsen, der var leder af partiet De Nationale, som han havde stiftet efter at være brudt ud fra det oprindelige nazistiske parti, DNSB.

Ifølge "Farmand" havde Albert Larsen, der havde været sprængningsekspert i hæren, antydet, at han nøjagtigt vidste, hvordan man skulle fremstile en bombe, som umuligt kunne spores. "Farmand" optog samtalen på bånd – og videregav den til PET.

Det vil være naturligt, at dette forhold gøres til genstand for en sideløbende, særlig undersøgelse. Også senere har danske nazister været impliceret i planlægning af brevbombeattentater. Tre af dem, der er medlemmer af den nazistiske terrororganisation Combat 18, blev forleden dømt i København. De fremstillede og sendte fra Malmö brevbomber til London, men de blev opfanget af svensk politi.

"Nazijæger" Farmand?

De nye oplysninger kan ikke uden videre afvises:

Frede "Farmand" og Albert Larsen havde et så intimt forhold, at de indgik en skriftlig aftale, som gav bånd-entusiasten ret til at optage den politiske marginal-gruppes møder. Desuden skulle "Farmand" lave en film for De Nationale.

Kommunistisk Politik er i besiddelse af en kopi af en skriftlig samarbejdsaftale mellem Frede "Farmand" Rasmussens Kulturhistorisk Fondsarkiv og Partiet De Nationale (PDN) v/Albert Larsen.

Aftalen bestemmer, at film, fotos og Iydbånd kun må offentliggøres med PDNs tilladelse. "Farmand" skal underrettes om alle møder, som PDN arrangerer eller deltager i. "Farmand" skal til PDN aflevere en båndoptagelse af alle møder, hvor han foretager Iydoptagelser PDN vil kun benytte "Farmand" som registrator indtil år 2010. PDN ønsker en film lavet af "Farmand" klar i 1994. Kopien af aftalen blev af Albert Larsen sendt til Jyllands-Posten i september 1993. "Farmand" har vist nok ikke godkendt aftalens ægthed og vil måske kalde den et falsum. Da det er problematisk at nære tillid til aftalens underskrivere, må det ved en autorativ undersøgelse være en naturlig opgave at få klarlagt, om "Farmand" også i dette tilfælde har arbejdet for erklærede nazister.

"Farmand" havde tidligere optrådt med optagelser fra de "rigtige" nazister med føreren Povl Heinrich-Knudsens velsignelse. Han har også udført filmarbejde for den nu afdøde, men dengang berygtede tyske statsborger og Auschwitz-løgner Thies Christoffersen. Han var flygtet fra en anti-nazistisk dom i Tyskland, men ved knægtelse af international ret blev han under Poul Schlüter og Erik Ninn-Hansen bevilget politisk asyl i Danmark.

Det har været fremme, at "Farmand" for sit arbejde med fremstilling af en nazistisk propagandafilm for Thies Christoffersen tjente ca. 160.000 kr. Og den tyske nazist kunne prale med. at han på kort tid havde tjent 10 mill. kr. på at fremstille og distribuere nazipropaganda. Den nævnte film "Die Gedanken sind frei" ("Tankerne er frie") var en nazistisk propagandafilm, der var forbudt i Tyskland i henhold til Nürnberg-domstolens kendelse om forbud mod nazistisk propaganda og genoplivning af nazismen.

Det så "Farmand" med andre ord stort på. Det ville være rimeligt at inddrage også denne sag i den (muligvis) kommende undersøgelse af PET.

Samtidig kunne man interessere sig for, hvorledes nazisterne i Danmark bliver finansieret. Der må være tale om tilgang af meget store midler.

Det må også påkalde sig nogen interesse at få klarlagt, hvorfor og med hvilken motivation PET valgte netop de to nævnte personer som højt betroede agenter, der skulle udføre kvalificeret arbejde for at "bevare og redde Danmark" imod anslag og undergravning.

"Farmand" er kendt som "manden med mikrofonen". En del og stadig flere har dog fulgt hans ageren med mistro og skepsis.

Da Folkebevægelsen Mod Nazisme (FMN) blev stiftet, filmede han livligt løs op i hovedet på folk. Han arbejdede dengang nært sammen med nazisterne. Det vakte opsigt og protest, da de i en tv-udsendelse meget hoverende var i stand til at præsentere lister med navne og adresser på FMN-medlemmer.

Der er vel ikke noget at sige til, at mange mener, at det kan være "Farmand", som har stået for filmoptagelserne af listerne? Da folk naturligvis ikke bryder sig om at være noteret hos nazisterne, medførte denne affære en del udmeldelser og var altså til skade for FMN og for antinazismen. Denne sag i sagen - FMN-lister med en mængde navne og adresser (tallet 7000 har været nævnt) spillet i hænderne på nazisterne - kunne passende underkastes en nøje undersøgelse. Det kunne måske være gavnligt at kontakte vikarbureauindehaver Jens Sejersen, som på daværende tidspunkt spillede en rolle i FMN og "bestyrede" medlemskartoteket.

Efter fremkomsten af de seneste PET-afsløringer har visse blade og personer, som tidligere har støttet "Farmand", foretrukket at holde "lav profil" herom.

Argus