Udvidelsen af den nye arbejdsmarkedpensionsordning, som fagbevægelsens top har udpeget som hovedkravet ved overenskomstforhandlingerne, er et dobbelt bedrageri mod arbejderklassen.

For det første betragtes forbedringerne af den nye pensionsordning som lønforhøjelse, selvom de ikke betyder en krone mere i lønningsposen.

I stedet for lønforhøjelser her og nu skal vi spises af med tomme løfter om højere pension, når vi engang runder de 67 år.

Det såkaldte krav om udbygning af pensionsordningerne er ikke andet og mere end en tvangsopsparingsordning og har som formål at svindle en ny 0-løsning igennem ved overenskomstforhandlingerne. Der er kun råd til 4 procents lønforhøjelse i alt og heraf udgør "pensionsforbedringerne" alene de 1,5 procent.

Sagt med andre ord stjæles mere end en tredjedel af lønstigningerne op af lommen igen med det samme som "pensionsopsparing" og gives derefter tilbage til arbejdsgiverne i form af såkaldt risikovillig kapital til favorable lånebetingelser.

Al snak om forbedringer af reallønnen er på forhånd bandlyst. Fra alle sider af forhandlingsbordet.

I stedet for at æde fagtoppens pensionssvindelnummer bør vi kæmpe for, at "vore" forhandlere tvinges til at fastholder arbejdspladsernes krav om mærkbare forbedringer af reallønnen. Tvangsopsparingsordningerne må ud af overenskomsterne igen.

For det andet er de nye pensionsordninger et angreb på folkepensionen. Tvangsopsparing til alderdommen skal udbygges skridt for skridt og til sidst afløse den mere solidariske form for alderdomsforsikring, som vi har i Danmark. I EU-harmoniseringens navn.

Vi er tvunget til at spare op, for folkepensionen vil automatisk blive udhulet i de kommende år, lyder begrundelsen. Som om forringelserne af folkepensionens værdi og pensionisternes købekraft er et naturfænomen og ikke skyldes politiske beslutninger.

Arbejdsmanden, der har den laveste gennemsnitslevealder, skal også som pensionist ligge i bund økonomisk - hvis han da lever længe nok til at bare at få en brøkdel af den tvungne pensionsopsparing udbetalt - mens den langtidsledige må nøjes med almisser fra det offentlige. Resterne af folkepensionen.

Samtidig skæres de sociale udgifter yderligere ned. Det er rendyrket, Eu-inspireret klassepolitik, så det basker.

I stedet for at forbedre folkepensionen, så alle ældre i landet sikres en ensartet, høj pension, der er til at leve af, uanset om de tilhører det mindretal af befolkningen, der sidder på flæsket - borgerskabet - og uanset, hvor længe de har haft tilknytning til arbejdsmarkedet. Naturligvis kan folkepensionen også finansieres fremover. Der er ingen grund til at erstatte folkepensionen, der betales via skattebilletten, med tvangsopsparing - med mindre formålet er at kanalisere flere penge over fra arbejderklassen til borgerskabet. At stjæle fra de fattige og give til de rige.

Forsvaret af folkepensionen må styrkes og sammenholdes med krav om, at det er de rige, der betaler regningen, og med krav om kraftige stigninger, så folkepensionen alene bliver tilstrækkelig til at leve en ordentlig tilværelse for.

Samtidig med, at de nye arbejdsmarkedspensionsordninger stoppes. De er kun med til at cementere, at klasseforskellene fortsætter uformindsket - også når vi når pensionistalderen. At de økonomisk bedst stillede er og forbliver bedst stillede fra vugge til grav.