De arbejdsløse i Frankrig
på barrikaderne

 

Hundredtusinder af arbejdsløse franskmænd har de seneste uger deltaget i en omfattende protestbevægelse, der har rystet den socialdemokratisk ledede regering og det franske borgerskab dybt - samt magthaverne i de øvrige EU-lande.

De arbejdsløses oprør handler om at tilkæmpe sig rimelige levevilkår, men er på en og samme tid en tikkende bombe under den politik, som det største parti i Jospin-regeringen, Socialistpartiet, som det franske, socialdemokratiske parti misvisende hedder, står for. Tilpasningen til EU’s økonomiske og monetære unions, ØMU’ens, konvergenskrav.

Der er ikke plads til både at opfylde de asociale krav om nedskæringer af de sociale udgifter, som EU stiller som betingelse for at komme med i ØMU’en, og opfylde de arbejdsløses krav. De er, som arbejderklassen i Frankrig og EU i øvrigt, udset til at betale prisen for opbygningen af Monopolernes forenede Europa.

Samtidig kan reelle indrømmelser til de arbejdsløse sætte en ny lavine af arbejdskampe og andre protestbevægelser i gang i de andre EU-lande, hvor modstanden mod ØMU’ens katastrofale sociale følger ligeledes har været udtalt. Og så risikerer ØMU’en for alvor at smuldre.

I Grækenland gik de statsligt ansatte arbejdere i generalstrejke i 24 timer torsdag d. 23. januar i protest mod et planlagt regeringsindgreb fra den socialdemokratiske regering, der med et pennestrøg undergraver deres faglige rettigheder og sætter indgåede aftaler ud af kraft. Samt mod regeringens planer om massefyring indenfor den offentlige sektor. Indgreb, der har til formål at sikre, at Grækenland opfylder de krav, som ØMU’en stiller om offentlige, sociale nedskæringer. I Spanien, Belgien, Italien og Tyskland har den arbejdende befolkning deltaget i omfattende strejkebevægelser, hvis brod i virkeligheden har været vendt mod ØMU-tilpasningspolitikken. En EU-politik, som samtlige lande uanset regeringernes partifarve - socialdemokratisk eller åbent borgerlige - er enige om at føre.

Endelig kan oprøret være med til at styrke kampen herhjemme for et nej til Amsterdam-traktaten (den fortsatte opbygning af EU-unionen) d. 28. maj, da det medvirker til at pille løgnene om EU’s "sociale dimension" fra hinanden. Der er intet socialt ved den europæiske union.

Vi vil ikke nøjes med ord...

Med andre ord: de arbejdsløse skal spises af med de gyldne løfter, som socialdemokraterne udspyede under den sidste valgkamp, om forbedringer af de arbejdsløses vilkår og om at sætte kampen mod arbejdsløsheden øverst på dagsorden.

De arbejdsløse franskmænd er imidlertid blevet trætte af vælgflæsk. De har taget sagen i egen hånd. Mere end 30 arbejdsformidlingskontorer er blevet besat, der har været afholdt massedemonstrationer i Paris og de andre storbyer, socialkontorerne er blevet belejret, Børsen i Paris er blevet invaderet osv., siden aktionerne startede i juledagene.

Politiet er som forventet blevet sat ind mod de aktive arbejdsløse for at standse besættelserne af arbejdsformidlingerne og socialkontorerne, men det har hjulpet ligeså lidt som regeringens desperate forsøg på at få de arbejdsløse til at stoppe oprøret. Mellem 10-20 kontorer holdes til stadighed besat, og der er intet, der tyder på, at de arbejdsløse er ved at blive matte.

Snarere tværtimod. Nye aktioner er under forberedelse, og der arbejdes ihærdigt på at inddrage folk fra arbejdspladserne direkte i kampen via landsdækkende aktionsdage med arbejdsnedlæggelser mv. Sympatien med de aktionerende, arbejdsløse kollegaer er omfattende. To tredjedele af den franske befolkning støtter deres kamp.

Et af de nyeste kampskridt, de arbejdsløse har taget i anvendelse, er at invadere fashionable restauranter og højlydt råbe, at de er sultne og forlanger noget at spise. Gratis, da de ikke har råd til at betale for føden. Til stor forfærdelse for de "fine" restaurationsgæster, der flygter i rædsel, hvorefter politiet beredvilligt som sædvanligt sættes ind for at rydde restauranterne for arbejdsløse.

Torsdag d. 22. januar stormede de socialdemokraternes hovedkontor i Paris og holdt hovedkontoret besat i fire timer i protest mod Jospin-regeringens afvisning af deres krav.

Den socialdemokratisk ledede regering er kommet ud i et stormvejr, der bliver svært at slippe helskinnet igennem. Den er sat i en skruetvinge af de arbejdsløse og den kommunistiske (PCF-ledede) fagbevægelse CGT, der indtil videre åbent har støttet de arbejdsløses oprør.

Derimod har lederne af de socialdemokratiske CDTF-fagforeninger, der i begyndelsen støttede oprøret, fået kolde fødder. Den socialdemokratisk ledede Jospin-regering er ved at gå helt op i limningen og skal reddes - hvorfor de arbejdsløse nu bl.a. beskyldes for at være manipuleret af kommunisterne.

En understøttelse/bistandshjælp til at leve af

De arbejdsløses krav er ikke til at tage fejl af. Der skal gennemføres mærkbare forbedringer af de sociale forhold. Her og nu.

- Den socialdemokratisk ledede regering skal overholde sine løfter om at gøre en aktiv indsats mod arbejdsløsheden

- Satserne for de arbejdsløse skal hæves væsentligt

- Der skal indføres en julegave-bonus på 3000 franc (3400 kr.)

- Unge arbejdsløse under 25 år, der ikke er medlem af en a-kasse eller er faldet ud af a-kassen skal have ret til bistandshjælp

Samtidig forlanger de, at både understøttelsen og bistandshjælpen skal sættes klækkeligt op. Forholdene skal forbedres for alle arbejdsløse -både de 3 millioner (12,7 procent), der er registreret i statistikken, og de millioner, der er på bistandshjælp.

Kravene sættes i skarp relief af, at hver tredje arbejdsløs i Frankrig får under 3000 franc om måneden i understøttelse. Familier, hvor begge forældre er arbejdsløse og enlige arbejdsløse med børn står som oftest i en håbløs økonomisk situation.

De arbejdsløses krav kan på ingen måde påstås at være ublu. Slet ikke set i forhold til de usle, økonomiske forhold, som de bydes i dag. Der er tale om et socialt oprør mod fattigdom, sult og elendighed i et af de store, dominerende lande i EU, og meningsmålingerne viser da også, at den almindelige franske befolkning bakker op bag de arbejdsløse og deres rimelige krav.

Krumspring

Alligevel er de oppe mod stærke kræfter. Modstanderne er ikke alene de franske arbejdsgivere/det franske borgerskab. Hertil må som nævnt også EU og den socialdemokratisk ledede regering tælles.

De ledende socialdemokratiske kræfter i Jospin-regeringen har fremlagt forslag om forbedringer i promillestørrelsen, der kun kan betegnes som en hån mod de arbejdsløse. Jospins tilbud lød på 1 milliarder kr., men der er 3,1 mill. registrerede arbejdsløse i Frankrig svarende til 12,7 procent. Dertil kommer flere millioner af arbejdsløse på bistandshjælp eller anden form for overførselsindkomster.

Hvis pengene blev uddelt ligeligt blandt de registrerede arbejdsløse, ville det svare til en formidabel forhøjelse af understøttelsen på hele 25 kr. om måneden pr. arbejdsløs.

Et "tilbud", der prompte blev afvist, men det har ikke stoppet Jospin-regeringens rævekagebageri. Næste udspil var at love nye forhandlinger i 1999 om generelle forhøjelser af understøttelsen og bistandshjælpen. Oveni "hjælpepakken" på 1 milliarder kr., der ikke indeholdt generelle stigninger for alle arbejdsløse.

Ved at skubbe forhandlingen om generelle takststigninger til næste år, skulle der være plads til minimale forhøjelser, uden at forbedringerne gik ud over mulighederne for at overholde ØMU’ens krav om at skære ned på sociale udgifter.

Også det tilbud fik fingeren af de arbejdsløse.

Socialdemokraternes og Jospin-regeringens situation bliver stadig mere desperat. Det er både samarbejdet regeringspartnerne imellem og dermed ministertaburetterne, der vakler, og den EU-liderlige politik, som det ledende regeringsparti gør alt for at fastholde.

Fagforeningerne og de arbejdsløse

Mens socialdemokraterne har forsøgt at få oprøret slået ned, har de to andre partier, der er med i Jospin-regeringen - de grønne og det euro-kommunistiske/revisionistiske franske kommunistparti, PCF - støttet de arbejdsløses krav.

PCF er nok EU-tilhænger, men kritisk overfor den nuværende udvikling i EU og ØMU’en. Man taler om at give Europas forenede Stater et socialt sigte. Om at opbygge et nyt Europa, der varetager borgernes interesser i stedet for elitens, hvor naiv og farlig den holdning ellers må siges at være. EU er kapitalens opfindelse, og formålet med unionsprojektet er at fremme de europæiske monopolers interesser.

PCF har - som konsekvens af sin kritiske holdning til EU’s udvikling -for nyligt rejst kravet om en folkeafstemning i Frankrig om Amsterdam-traktaten ovenpå det franske forfatningsråds erklæring om, at traktaten er forfatningsstridig.

Om PCF fastholder støtten til de arbejdsløse eller skifter hest for at komme den socialdemokratiske regeringspartner til undsætning - og i så fald om CGT-fagforeningerne så vil følge trop og de arbejdsløse være i stand til selv at føre kampen videre - er på nuværende tidspunkt (dvs. det tidspunkt, artiklen er skrevet) umuligt at sige noget sikkert om. Det må tiden vise.

Hvad vi med sikkerhed kan sige noget om er, at de franske arbejdsløses oprør fortjener al mulig sympati og støtte. Der er tale om en alvorlig trussel imod den EU-dikterede nedskærings- og tilpasningspolitik, der føres i samtlige medlemslande.

En udfordring mod EU’s økonomisk monetære union og fortsatte udvikling hen imod Monopolernes forenede Europa

Samt en inspirationskilde for de arbejdsløse/arbejderklassen overalt i den kapitalistiske verden. Også selvom det i sidste ende skulle lykkes den socialdemokratisk ledede Jospin-regering og det franske borgerskab at stoppe oprøret uden at komme med reelle, mærkbare indrømmelser.

Mo/Od