Tyretosset på Nyrup

Finansloven krænkede løfter, overenskomster og levevilkår. Toppen af fagbevægelsen mumlede lidt i skægget - og tav. De venstresocialdemokratiske kransekagefigurer lufter faner; men arbejderne
bliver ikke hørt.

Kommunistisk Politik bringer her et interview med
Poul Andersen, tillidsrepræsentant på NOVO, som gi’r sit syn på Socialdemokratiet, LO og de faglige "venstrekræfter" samt sit bud på en retning for fremtiden

KP: -Hvordan ser du på finansloven og dens konsekvenser?

PA: - Frem for alt skal finansloven jo ikke betragtes isoleret. Tager vi bare de seneste 8-10 måneder, så har vi oplevet Nyrup blive genvalgt til regeringsleder ikke mindst på grund af garantier om efterlønnen.

- Så snart krydserne var sat, greb regeringen ind i overenskomsterne, som betød klare forringelser i forhold til både kravene som det resultat, som var blevet stemt ned. Derefter fulgte pinsepakken, som for de fleste arbejdere betød øgede udgifter. Samtidig kørte en massiv kampagne for et JA til EU angiveligvis af hensyn til Østlandene, som nu alligevel ikke optages til den lovede tid. I efteråret bliver den nye arbejdsmarkedsreform så sat på plads, hvor angrebene igen hagler ned over de arbejdsløse, hvis rettigheder og ydelser bliver væsentligt beskåret. Reformen tjener ikke mindst til at styrke det 3. arbejdsmarked, som også har til formål at undergrave de kollektive overenskomster.

- Med finansloven må man sige, at Socialdemokratiet og regeringen understreger, at de fører en politik for de velbjergede på bekostning af de økonomisk svagest stillede. Indholdet er ikke til at tage fejl af. Det er den tykkeste gang omfordeling fra fattig til rig, jeg i mange år har set.

- På den ene side foræres aktionærer en billigere selskabsskat, arbejdsgivere slipper for betaling af arbejdsmarkedsbidrag og ejendomsskatterne for produktionsjord sættes ned.

- På den anden side forringes efterløn og pension væsentligt. Nye energi- og medicinstigninger. Det 3.arbejdsmarked cementeres. Forringelser for førtidspensionisterne - og jeg skal gi´ dig...

 

- Faktisk kan vi ikke længere tale om et velfærdssamfund

- Faktisk kan vi jo ikke længere tale om et velfærdssamfund. De solidariske, kollektive sikkerhedsnet, som vi gennem årtier havde tilkæmpet er undergravet. I dag erstattet af alle former for personlig selvfinanciering. Folkepensionen er i sig selv total utilstrækkelig. Efterlønnen kræver nu et særligt a.-kassekontingent. Dagpengeperioden for arbejdsløse er skåret ned fra 7 til eet år i Nyrups tid. Mange ældre skal selv betale hjemmehjælp. Brugerbetaling indføres på stadig flere områder. Og skatter og afgifter stiger fortsat.

KP:- Det var mange barske ord. Hvordan vurderer du stemningen i almindelighed?

- Folk er tyretosset. Det er nok specielt angrebet på efterlønnen. For det første røvrender Nyrup & Lykketoft den danske befolkning ved at løbe fra den garanti, som var afgørende for en

 

- Regeringen har overtrådt deres mandat - det burde betyde exit

fortsat socialdemokratisk ledet regering. Betegnelsen for dette vil jeg ikke engang se på tryk. Det burde være brud på grundloven. Regeringen har overtrådt deres mandat; - det burde betyde exit!

- For det andet er konsekvenserne af ændringerne i efterlønnen barske. Nu straffes nedslidte, hvis de "vælger" efterlønnen som 60-årige. Og det er der mange, specielt ufaglærte, som har set frem til. Omvendt præmieres eksempelvis folk med mindre belastende arbejde, da deres helbred kan tåle 2 år mere på arbejdsmarkedet. Det er også blandt disse grupper, at man har råd til at betale det ekstra kontingent, som det nu kræves.

- Bortset fra det: Hvem har så tillid til, at regeringen ikke igen vil gribe ind og forringe yderligere eller slette ordningen helt? Efter dette løftebrud kan man slet ikke stole på dem.

- Så meget om efterlønnen. Derudover tror jeg, at folk er enormt sure over den skæve omfordeling, som i denne finanslov er helt åbenlyst. Man kunne ha´ Nyrup mistænkt for at tænke: Der er stadig mere end 3 år til næste Folketingsvalg, så lad dem smage kniven nu. Men man kan jo selvfølgelig også sige, at han spiller uden modstandere. De borgerlige er altid friske på nogle raske overgreb. SF og Enhedslisten er på den anden side et sikkerhedsnet, hvis det er belejligt for Nyrup at pudse den økologiske profil.

- Denne profil bliver i øvrigt også tørret af på menigmand i form af "grønne afgifter". Så det er ikke i Folketinget, han møder modstanden.

KP:- Hvad mener du? Er det i partiets bagland og kampagnen for Aukens genindtræden, han møder modstanden?

- Næeh, den debat er det rene cirkus. Den kan skydes ned med det faktum, at selvsamme Auken sidder som minister i samme regering. Desuden er Socialdemokratiet i mine øjne ikke et demokratisk parti, hvor de almindelige medlemmer har reel indflydelse. Jeg mener, se på den førte politik og deres kongresbeslutninger. Det hænger jo ikke sammen. Det er få måneder siden, at de brugte en hel kongres på at diskutere mere udlicitering. Det er nu en kendsgerning, at formålet var at dække over det relle angreb: efterlønnen og pensionerne.

- Som begivenhederne er, så er det heller ikke den etablerede fagbevægelse, vi skal sætte vores lid til. Jeg mener: det var forbundsledere som indgik og anbefalede et dårligt overenskomstresultat. Det blev forkastet. Det var de samme repræsentanter, som forsøgte at strikke et nyt forlig sammen uden at fastholde vore krav. Det er nu de samme faglige, ansvarlige ledere, som blot ønsker nogle administrative ændringer til forringelserne i efterlønsordningen.

- Vi har for mange dårlige erfaringer med fagbevægelsens topfolk. Jeg mærker det på min arbejdsplads, når jeg skal organisere nyansatte. De fleste har jo ikke noget forhold til fagbevægelsen. Det er en meget fjern størrelse, som koster en masse penge, man ikke ser noget til. Kun i TV, når pamperne optræder med ansvarlige, samfundsøkonomiske taler. Ofte en tale som folk ikke forstår. Medlemmerne har ingen indflydelse; - når et overenskomstresultat stemmes ned - trods udemokratiske regler - så gennemføres et andet dårligt resultat.

 

- Set fra tillidsmandshøjde er fagbevægelsen i dyb krise

- Set fra tillidsmandshøjde er fagbevægelsen i dyb krise. Hvis ikke de sunde kræfter kender deres besøgelsestid, så kan vi godt starte forfra på Pelle Erobrerens tid med at organisere en helt ny bevægelse.

KP: Forskellige fagforeningsformænd og -ansatte fra Lager & Handel, Byggefagene, RBF oa. har taget nogle initiativer i utilfredshed med overenkomsten og finansloven

Er det denne kreds, du betegner som sunde kræfter?

- Nej det er blot kransekagefigurer, der ikke respekterer stemningen eller harmen. Det er også et spørgsmål om de har tilstrækkelig respekt blandt arbejdere. Det er i hvert fald en kendsgerning, at de følger i røven på toppen af fagbevægelsen. Ved overenskomstforhandlingerne i foråret, mødte de frem ved forligsinstitutionen for at bakke op om forhandlerne, som havde taget og tog os i røven. I dag har de indkaldt til en fanevagt i protest mod finansloven.

- Jeg mener ikke, det rykker. Der skal helt andre boller på suppen. Hvis finansloven skulle have et seriøst modspil, skulle harmen ha´ været synliggjort. Protester, aktioner, demonstrationer og så videre...

- Aktiviteter der kunne samle vreden op og vise sammenholdet. Fanevagten skildrer blot ledernes mangel på vilje. Jeg tror fremtiden må læne sig op af nye spirer fra arbejdspladserne.

 

- Venstresocialdemokratiske fagforeningsformænd lufter faner – harmen får ikke luft

- Da Schlüter greb ind i overenskomstforhandlingerne i –85, havde fagbevægelsens "venstrekræfter" vilje til at organisere demonstrationer, så harmen kunne synliggøres. I dag er det ligesom om, at disse kræfter overvintrer. Man møder sjældent personer, der står for en god gang klassekamp. I stedet er det nærmest på mode at rende i røven af de såkaldte venstresocialdemokrater, der slår deres folder i fagforeningerne.

- Jeg mener ikke, det er forkert at påtage sig opgaver i fagforeningerne; men fremtiden må udvikles fra arbejdspladserne i solidaritet og sammenhæng med de mange arbejdsløse. Da fagbevægelsen nægter at varetage bistandsmodtagernes interesser, må mange fremtidige aktiviteter være selvstændige og til tider på trods af den etablerede fagbevægelse. n