DKP/ML er begyndt at løfte sløret for indholdet af deres nye linie og kritik af den gamle "sekteriske" linie. I første omgang har de offentligt gjort to oplæg fra en partikonference i november mens hovedhjørnestenen om DKP/MLs historie i et "selvkritisk" lys bliver holdt tilbage. Her nogle korte og foreløbige kommentarer til partiets nye strategiske tænkning. Den er lagt frem i Dagbladet Arbejderen med et oplæg af partiets ledende fagbureaukrat Søren Becker. Her ser man en skabssocialdemokrat springe ud.

"Det er socialdemokratiets historiske opgave at rede kapitalismen, fra sig selv", udtalte en tysk socialdemokrat op til forbundsstatsvalget i efteråret. Her har han i Søren Becker en loyal forbundsfælle:

SB fremsætter den mest utilslørede kærlighedserklæring til det danske LO og dens faglige model, jeg længe har set:

I Danmark eksisterer en enhedsfagbevægelse – på det modsatte af et klassekampsgrundlag, på et reformistisk klassesamarbejdsgrundlag. Fagbevægelsens strukturer, dens institutioner, lovgivningen omkring den, ånden og magten i den er socialdemokratisk. Det er ved lov og overenskomst forbudt at føre klassekamp i Danmark, og den socialdemokratiske enhedsfagbevægelses formål er just at forhindre det, at sikre "borgfreden", "ro på arbejdsmarkedet og på bagsmækken". Den danske fagtop er dybt integreret i alle imperialismens faglige organismer, indbefattet den seneste vesteuropæiske, som fremmer en korporativ udvikling og aftalemodel. En enhedsfagbevægelse på et klassekampsgrundlag vil se helt anderledes ud end LO-fagbevægelsen. Skabssocialdemokraten Becker lader som om det hele kan klares med nogle personudskiftninger og lidt mere "demokrati".

At forsvare LO i Danmark er det samme som at forsvare den fedtglinsende elite. Og at gøre fagligt arbejde (dvs. arbejderklassens økonomiske og også politiske kamp) betinget af, at det udelukkende udvikles indenfor de eksisterende rammer, den "faglige legalitet", er det samme som at slå den faglige kamp ihjel til fordel for rådne kompromisser.

"Der er brug for en global social massebevægelse der retter sig mod den ny-liberale politik og økonomi, imod de store monopolgrupper… Der må være plads til alle i kampen mod den nyliberale offensivs ødelæggende konsekvenser på samfund, mennesker og miljø.

Indholdet af SBs strategiske linje er ikke andet end håndsrækning til kapitalismens overlevelse. Kommunister udnytter kapitalismens krise og vanvittige udbytning til i fagbevægelsen at skærpe kampen mod arbejderaristokratiet for at drage arbejderne over på en revolutionær linie, SB råber sammen med pamperbanden til en kamp imod historiens hjul og imperialismens (u)væsen.

Bag Søren Beckers udmøntning af "fronten mod nyliberalismen" på dansk ligger et opgør med en række af marxismen-leninismens grundsætninger. Dette opgør er en stiltiende forudsætning, som han ikke tager direkte op: det er spørgsmål som den danske revolutions strategiske mål, revolutionens karakter, arbejderklassens statsmagt (proletariatets diktatur) osv. Det gør til gengæld Sven Tarp.

Revisionistiske afvigeres ild-dåb er kampen imod den marxistisk-leninistiske grundsætning, at en socialistisk revolution nødvendigvis kun kan gennemføres med magtanvendelse. Tarp skyer spørgsmålet om proletariatets diktatur som pesten:

At revolutionen betyder sønderbrydningen af det borgerlige statsapparat – af administration og departementer og deres embedsmænd, af hær og politi, indbefattet de hemmelige tjenester, af parlamentet, folketinget, som en del af det borgerlige statsapparats institutioner. Når revolutionen og den politiske magt er vundet, og de gamle strukturer og deres indhold, den herskende kapitalistklasses magt er brudt, er dette kun begyndelsen på opbygningen af proletariatets diktatur, arbejderklassens nye statsmagt, organiseringen af samfundet på et nyt og højere plan.

De nye ledere i DKP/ML bryder sig ikke om at almindelige medlemmer giver sig i kast med selv at læse klassikerne (de får bare et dogmatisk forhold til teorien); vi beder bare medlemmerne om så i det mindste løftede øjnene en lille smule og kigge ud på den revolutionsmodne verden der omgiver os, fra Rusland til Indonesien, mens Sven Tarp trygler om besindelse og fredelig overgang. Så vil størrelsen af DKP/ML ledelsens forræderi for alvor stå i relief. Franz Krejbjerg