Blasfemi og griseri

For ikke så længe siden ‘fejredes’ afslutningen af Første Verdenskrigs blodige og gruopvækkende ragnarok. 20 millioner soldater slået ihjel som kanonføde i skyttegravenes mudderhelvede. Arbejderklassens sønner i de krigsførende lande blev i nationalistisk vanvid drevet og tvunget til at dræbe og jage bajonetten i hinanden på trods af, at de var klassefæller og ikke havde den fjerneste interesse i at være med i den djævelske imperialistiske opdeling af Europa og deres kolonier i interessesfærer for kapitalistisk udbytning og profit. Civilbefolkninger forarmedes; hundredtusinder af krøblinge, krigsinvalider, som henvistes til offentlig tiggeri på gadehjørnerne - belønningen for indsatsen.

Alt dette skulle på årsdagen behørigt og festligt fejres flere steder i Europa. Især ved Triumfbuen i Paris kom skamløsheden til fuld udfoldelse. Kransekagefigurer, koryfæ-kreaturer fra ‘Storbritanien’ og Frankrig, var mødt op i skikkelse af ’selveste’ Dronning Elisabeth og selvfølgelig Præsident Chirac: Efterfølgerne af fordums konkurrerende monopolkapitalister - krigens kræmmere - har antagelig ikke haft hverken lyst eller tid til at være med i menageriet. Dertil har de for travlt på børserne i London, Paris og Warschava.

Tusinder af mennesker deltog i de festlige højtideligheder, og Dronning Elisabeth hilste allernådigst på seks franske soldater, der var med i krigen. De har vel så ikke kunnet vaske hilsehånden en måned fremover …Populære kunstnere var klædt ud som soldater fra dengang 1914-18 - filmens komikere og førsteelskere; hvilken blasfemi.

Før krigsudbruddet I914 var der på ’anden internationales’ verdenskongres af socialister- dengang socialdemokrater- ikke mindst på Lenins initiativ blevet besluttet og vedtaget, at krigen skulle forhindres ved at opfordre arbejderklassen i ethvert land .til at revoltere mod krigen. Det skete ikke. Ved krigsudbruddet træder for første gang begrebet socialdemokratisme frem i al sin vederstyggelighed.

De tyske socialdemokrater gik solidarisk ind for kejservældets krav om krigsbevillinger og med dette forræderi mod den internationale arbejderklasse kunne slagteriet kunne begynde. De franske socialister led en krank skæbne og deres fremmeste forkæmper i kampen mod krigen Jaures blev myrdet af krlgsophidserne - og ’anden internationale’ brød sammen.

Den ubestridt dygtigste og skarpeste modstander af krigen og al dens årsag var kammerat LENIN, som samtidigt med skabelsen af den tredie Internationale (Komintern) også fik fragået det kompromitterede navn ‘Socialdemokratiet’ og erstattet det med ‘Kommunistisk Parti’

Som bekendt var Lenins parti bannerfører under parolen ‘stop krigen’, ‘fred og socialisme’, hvilket førte til forbrødring i skyttegravene og oprettelsen af verdens første arbejderstat, Sovjetunionen. Omvendt i Tyskland, hvor de socialdemokratiske indenrigs- og justitsministre i Weimar-republikken Ebert og Noske hensynsløst lod militær og politi nedkæmpe de magtfulde oprørske arbejderdemonstrationer— og dermed banede vej for nazismen.

Selvom TV-mediet helt og holdent er borgerskabets og magthavernes monopol og udelukkende skal tjene til kapitalistsamfundets censur (diktatur) ryger der alligevel finker af panden, især under dets obligatoriske krise.

Som nu den med smågrisene, der skulle gasses.

En storbonde havde i arrigskab over de lave priser på svin på markedet ytret sig på denne makabre måde. Så kom landbrugsministeren på skærmen og tog forarget afstand fra en sådan ’handlemåde’ - man måtte da hellere afsætte grisene uden den store profit og tage til takke med de håndører, der kom ud af det…. Så kom et genialt forslag fra en anden storbonde - nemlig at samtlige svineproducenter i hele EU ska1 aflive en hel uges produktion af smågrise, ja, for så ville hele problemet med overproduktion være løst…’Overproduktionen’ er jo også skyld i den forbandede arbejdsløshed. Problemet ku jo løses på storbondemanér.

I den sammenhæng hedder det krig.

I et socialistisk samfund er arbejdsløshed en saga blot og overproduktion ville selvsagt kun betyde velstand for hele det arbejdende folk. Omvendt i ‘vort’ kapitalistiske samfund produceres der først og fremmest for profitten til kapitalejerne og ikke for forbrugerne. For år tilbage skabte det furore, men mest resigneret undren i vort kaffedrikkende land, at plantageejerne i Brasilien smed kaffesække en masse i havet for at holde priserne oppe og dermed bjerge profitten.

Idiotien omkring gasning og aflivning af smågrise må være rullet ind på lillehjernen - jeg havde i hvert fald en besynderlig drøm om natten.

Hele verden må have været socialistisk, for de flotte tykmavede Herkulesfly var blevet til civile trafik- og lastfly - ihvertfald ikke til danske soldater som kanonføde i Golfen - men helt utroligt stod overallsklædte glade mennesker og lastede en en mængde smågrise i flyene, og det endda på en helt rigtig miljørigtig og samvittighedsfuld måde.

Det kunne fandme godt have været et rigtigt juleeventyr i TV. I vågen tilstand gik det lynhurtigt op for mig at Socialismen skal der ikke drømmes om, men derimod kæmpes indædt for hver eneste dag. Til den ende glæder jeg mig til det kommende revolutionære kommunistiske parti er på banen.