Da efterlønnen blev indført i 1979 var den en ret til alle på arbejdsmarkedet. En ret efter det solidariske princip - at alle var med til at betale til det. Nu er denne ret til alle ændret til kun at gælde dem der betaler en ekstra privat forsikring - ekstra kontingent.

Og hvem er det der har brugt efterlønnen og virkelig har brug for den ? Det er først og fremmest de ufaglærte, dem hvor nedslidningen er så hård og kontant, at man er bange for ikke at holde frem til pensionsalderen. Det er de lavest lønnede, den enlige mor, der nu " frit " kan vælge, om de lige har 322 kr. tilovers om måneden til en tvivlsom efterlønsforsikring. Helt grotesk bliver når regeringen fremover kræver, at man som 35-årig skal tage stilling til, hvorvidt man tror at man bliver ramt at nedslidningen. Den voldsomme nedslidning og invalidering på arbejdspladserne er en veldokumenteret kendsgerning. De er arbejdsgivernes klare ret at udnytte arbejdskraften, til den er slidt op. Men efterlønnen er fremover kun sikret den, der kan levere ekstra betaling.

Nu kan alle tjene op til 340.000 kr. om året ved siden af, før de trækkes i efterløn. Vi er mange der ser frem til et ekstra job til den løn ! Men ærlig talt har vi svært ved at tro, det bliver fremtidens lønniveau for de ufaglærte. Derimod er det en kendsgerning, at de to år som efterløns-perioden afkortes med, betyder en direkte lønnedgang på 56.000kr. pr. år.

Det er en kendsgerning, at udbetalingerne til efterlønnen samfundsøkonomisk tjener sig selv ind på sparet udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge m.m. Desuden har vi engang selv betalt vores efterløn over skatteflåningen. Der er åbenlyst råd til øget velfærd til arbejdsgiverne - idet de ikke længere skal betale deres andel af arbejdsmarkedsbidraget. Formueskatten er afskaffet og aktiebeskatningen sænket løbende til EU-niveau.

Arbejdernes indbetalinger alene til pension er for en faglært arbejder røget op på 31.549 kr. om året. Arbejdsmarkedspension : 22.500 kr. Almindelig ATP : 2.685 kr. Særlig ATP (1.pct.): 2.500 kr. Efterlønskontingent : 3.864 kr.

Den socialdemokratiske regering har på bare et år udskrevet en slags ekstra skat på 6.000 kr. pr. år til finansiering af pension og efterløn.

Med pinsepakken blev den særlige ATP-opkrævning på 1 pct. af lønnen gjort permanent. Et år efter den var indført midlertidigt. Et år efter den var vedtaget som en ordning, hvor alle ville få udbetalt sine penge igen med rente, blev det ændret til en forventet udbetaling af det til den tid fastsatte beløb.

Løftebrud fra Nyrup og socialdemokratiske regeringer overfor arbejderklassen er snarere regelen end undtagelsen. Ingen pensionister har nogensinde set så meget som en kr. i den lovede og ved lov vedtagne tillægspension fra Den Sociale Pensionsfond.

I 1970 blev befolkningen pålagt en ekstra skat på 2 pct. Pengene blev indbetalt til Den Sociale Pensionsfond. Ordningen blev ophævet i 1982, uden af skatten blev sat ned med 2 pct. Den Sociale Pensionsfonds formue er i dag på 146,8 milliarder kr.

Socialminister Karen Jespersen har til denne finanslov fået lynbehandlet et lovforslag, hvorefter hele Den Sociale Pensionsfond kan eksproprieres af regeringen, når som helst,

til brug for hvad som helst. Med et pennestrøg er en statsgaranti om en tillægspension likvideret.

Nyrop og den socialdemokratisk ledte regering har holdt sine løfter til EU, til kravene for Danmarks underlæggelse af Euroland.

EU kræver store nedskæringer af de offentlige sociale udgifter. Derfor ændres pensions-og efterlønsrettigheder til private forsikringsordninger.

EU’s særlige konvergenskrav til statsfinanserne for at være med i ØMUen, kan den danske regeringen opfylde ved at overføre Den Sociale Pensionfond 146,7 milliarder kr. til statskassen. Og som bekendt har Nyrup allerede offentliggjort endnu et kommende løftebrud. Den danske befolkning skal snart til om afstemning om medlemskab af ØMUen og den fælles mønt.