Den fremadskridende historieforfalskning

Historieforfalskning er på mode i disse år. Det 20. århundredes historie omskrives i "Den ny verdensordens" ånd: socialismen har angiveligt spillet historisk fallit, den folkelige modstand mod nazisme og fascisme var "en myte", revolutionerne og de væbnede befrielseskampe skal skrives i glemmebogen som betydningsløse, eller som deciderede fejltagelser.

Tilpasningsdygtige opportunister af enhver afskygning har travlt med at følge trop med den nye sejrherre-trend. Tidligere "revolutionære" har på stribe bekendt og bedt om tilgivelse for deres ungdomssynder. Og hele partier, godt nok småpartier, som kalder sig kommunistiske eller tilmed marxister-leninister, er gået i gang med at omskrive historien, og i særdeleshed deres egen historie, i denne gallopperende højreopportunismes ånd.

Den klike af overløbere og kapitulanter, der i dag tegner partiet DKP/ML og som har forvandlet det fra et revolutionsparti til et reformparti, har selvfølgelig også kastet sig ind i denne historieforfalskningens dødedans. På det seneste centralkomitémøde besluttede man – angiveligt i anledning af 20-års-dagen for stiftelsen af partiet i slutningen af 1978 – at foretage en "kritisk gennemgang" af partihistorien.

Det lyder jo både naturligt og uskyldigt – men det er det langtfra. Det er en politisk manøvre, der på en gang tager sigte på at legitimere den revisionistiske renegatklikes politiske linje ved at fremstille dem som "det sande DKP/MLs opbyggere og videreførere" – det vil sige tage æren for dets ubestridelige resultater, tilkæmpet på marxismen-leninismens grund – samtidig med at der skal lægges en kritisk distance til de angivelige sekteriske og venstreopportunistiske fejl, som partiet skulle have begået i sine første 18 år (indtil den nuværende ledelsesklike slog til) - hvor det i stadig højere grad opfyldte rollen som arbejderklassens revolutionære parti.

I Dagbladet Arbejderen kan man finde talrige eksempler på, hvordan denne historieforfalskningsproces in progress går for sig. Der er derfor god grund til at gribe fat i et enkelt eksempel og afsløre dens mekanismer.

Eksemplet leveres af et af de mest anonyme medlemmer af renegat-centralkomiteen, en person som skjuler sig under pennenavnet –sam i avisen. Den 2. september begik han en artikel om PET-sagen, hvor han kunne brilliere med følgende skruppelløst forløjede, ynkelige og totalt principløse fremstilling af DKP/MLs og marxist-leninisternes syn på revolutionen. –sam skriver:

Mr. -sam ved selv, at han lyver. PET ved, han lyver. Alle, der kender det mindste til marxismen-leninismens standpunkter eller til DKP/MLs programdokumenter ved, at han lyver. Han bedriver bevidst historieforfalskning, samtidig med at han spekulerer i folks korte hukommelse.

For at dokumentere, at det er løgn, er andet ikke nødvendigt end at se på, hvad DKP/MLs nuværende principprogram fra 1991 siger:

Her findes ikke et eneste ord omrevolution som "retten til et forsvar af demokratiske landvindinger", det vil sige som et forsvar for borgerlige demokratiske rettigheder opnået allerede under kapitalismen. Der står derimod, at en socialistisk revolution, der gør op med den herskende klasse og dens stat, opretter proletariatets diktatur og påbegynder opbygningen af socialismen, både er nødvendig og retfærdig.

Mr. -sam forfalsker både DKP/MLs programmatiske standpunkt og marxismen-leninismens syn på revolutionen, proletariatets diktatur og opbygningen af socialismen. Han forfalsker samtidig arbejderklassens verdenshistoriske erfaringer i den nuværende historiske epoke, som marxismen-leninismen betegner som "imperialismens og de proletariske revolutioners epoke" – og er gledet fuldstændig over på enhedsliste-agtige demokratisme-positioner, der intet har tilfælles med den videnskabelige socialisme.

Både DKP/MLs nuværende program og dets første program fra 1978 var entydige i opfattelsen af den proletariske revolution: nemlig som arbejderklassens verdenshistoriske ret til at rejse sig i et væbnet opgør med den herskende klasse, for at afskaffe den kapitalistiske udbytning og undertrykkelse og påbegynde opbygningen af et socialistisk samfund under proletariatets diktatur.

Hele spørgsmålet behandles detaljeret ud fra et principielt marxistisk-leninistisk standpunkt i DKP/MLs første program, som var gyldigt fra stiftelsen indtil 1991 (da den historiske udvikling gjorde det nødvendigt at inddrage erfaringerne fra de verdensomspændende kontrarevolutionære processer og "socialismens fald" i en programmatisk nyformulering). Heri hedder det:

"DKP/ML træder åbent frem med sit program – proletariatets diktatur og kommunismen – som organisator af den proletariske revolution i Danmark, som er en del af den proletariske verdensrevolution." (S. 18)

Fra kapitlet "Den proletariske revolution" i dette program gengives andetsteds på siden afsnittet om "Den revolutionære situation". Enhver kan overbevise sig om, at –sams fremstilling af DKP/MLs holdning hertil er opspind fra ende til anden.

I alle sine programmatiske dokumenter – fra stiftelsen til de, der formelt set er gyldige i dag og indtil DKP/MLs lederklike (som den ønsker og planlægger det) får lavet dem om, og får marxistisk-leninistiske principper erstattet med opportunistiske fraser og formler – har DKP/ML delt den klassiske marxistisk-leninistiske opfattelse, at en socialistisk revolution er den højeste form for klassekamp, at den betyder den herskende klasses og dets statsmagts omstyrtelse med magt. Arbejderklassens og folkets væbning er forudsætningen for, at revolutionen gennemføres med held, og med færrest mulige blodsofre. I sidste ende er det op til den herskende klasse selv, om den vil forlade den historiske scene frivilligt – men indtil nu kendes intet eksempel på dette. Den socialistiske revolution betyder skabelsen af en proletarisk statsmagt, som sikrer et demokrati for arbejderklassen og de arbejdende masser, som langt overgår det nuværende, begrænsede, formelle borgerlige demokrati , og er forudsætningen for opbygningen af et moderne socialistisk samfund på basis af samfundseje af produktionsmidlerne.

Det kommunistiske partis væsentligste strategiske opgave under kapitalismen er følgelig at forberede betingelserne for en sejrrig revolution.

Hele denne klart og programmatisk formulerede marxistisk-leninistiske revolutionsopfattelse får opportunisten –sam reduceret til at være et spørgsmål om "retten til forsvar for de demokratiske landvindinger" under kapitalismen! Han hævder tilmed, at hans standpunkt er marxistisk-leninistisk, selvom det intet har til fælles med Marx eller Lenin.

Sådan noget er politisk fup og svindel.

Mr. –sam gør ikke nærmere rede for, hvad han mener med "politisk kamp". Men han fortsætter sit opgør med den marxistisk-leninistiske revolutionsteori med et eksempel – eksemplet Allende og Chile. Han skriver i direkte fortsættelse af sit vås om revolutionen som forsvar af "demokratiske landvindinger":

Man tager sig til hovedet! Der er ingen nedre grænse for det revisionistiske gylle.

For det første førte Allende-regeringen faktisk ikke noget effektivt "væbnet forsvar" mod det USA-støttede fascistkup. For det andet er det en selvfølge, at en lovlig valgt demokratisk regering har ret til at forsvare sig mod fascistiske kup. Det var tilfældet i Spanien mod Franco i 30erne, f.eks. At der foregik en væbnet modstandskamp mod den nazistiske besættelse af Danmark og den officielle kollaborationspolitik har ingen – bagefter – vovet at bestride lovligheden af. Mens den foregik var den aldeles ulovlig, og modstandskæmperne blev henrettet og sat i kz-lejre. Ifølge –sam ville til gengæld den russiske Oktoberrevolution, den kinesiske revolution eller den cubanske revolution være legitime PET-interesseområder???!

Endnu mere: - sam-s politiske højreskred er hårrejsende, når han søger at forfalske den historiske lære af "Allende-eksperimentet" og kuppet i Chile. Allende-regeringen blev af den internationale revisionisme, af Sovjetunionens Kommunistiske Parti og alle de partier, som fulgte dets taktstok, DKP indbefattet, brugt som et "bevis" for rigtigheden af dens nye linje for "fredelig overgang til socialismen".

Den spillede fuldstændig og totalt fallit. Den druknede i blod.

Marxist-leninisterne verden over både forudså og advarede mod dette (se f.eks. John Max Pedersens artikel fra 1972, aftrykt i forbindelse med denne artikel). To strategier brødes mod hinanden: den revisionistiske strategi for "fredelig overgang" og den leninistiske revolutionsteori og –strategi. Det var et nøglespørgsmål i kampen mellem revisionisme og marxisme-leninisme i denne periode, direkte afledt af den historiske praksis.

Marxist-leninisterne fik ret i denne historiske polemik, de moderne revisionister spillede fallit. Nøjagtig som marxist-leninisterne fik ret, da de hævdede, at den moderne revisionismes gennembrud i Sovjetunionen og på internationalt ville føre til kapitalismens genrejsning og de tidligere kommunistiske partiers socialdemokratisering.

Den chilenske erfaring var en del af selve grundlaget for 70ernes marxistisk-leninistiske, kommunistiske bevægelse, og indgik som et vigtigt element ved stiftelsen af DKP/ML som et klart historisk bevis på , at en strategi for "fredelig overgang til socialismen" var dødsdømt.

I DKP/MLs programmatiske dokumenter refereres ofte hertil.

For Danmarks vedkommende drog marxist-leninisterne følgende konklusion, som indgik i DKP/MLs bagage ved stiftelsen:

(Klaus Riis: "Det antimonopolistiske demokrati" – DKPs revisionistiske strategi, april 1975, optrykt i bogen Socialismen og fremtiden, Forlaget Arbejderen 1985).

Anledningen til –sams udgydelser er den borgerlige støtte til PETs overvågning og registrering af lovlig politisk virksomhed og lovlige partier i strid med den efterhånden herostratisk berømte regeringserklææring fra 1968, som det viser sig enten var fup overfor offentligheden, eller konskvent blev overtrådt med eller uden de følgende regeringers viden og billigelse. Den sag ruller …

Mr. -sam gør imidlertid venstrekræfterne en bjørnetjeneste gennem sin opportunistiske argumentation.

Sagen ligger som følger:

Regeringserklæringen af 68 pålægger PET at ophøre med at registrere venstrekræfter "alene på grund af lovlig politisk virksomhed".

Hverken marxisme eller leninisme er forbudt. Det er en fuldt lovlig ideologi og revolutionsteori. Det er fuldt lovligt ifølge den danske forfatning af grundlægge et parti, der bygger på denne revolutionære teori, det er fuldt lovligt at propagandere f.eks. arbejderklassens historiske erfaringer om, at "fredelig overgang til socialismen" er en opportunistisk drøm, der har spillet fuldstændig bankerot i praksis. Det er fuldt lovligt at propagandere den socialistiske revolutions nødvendighed og for et socialistisk Danmark under arbejderklassens herredømme, under proletariatets diktatur.

Under besættelsen forbød man det kommunistiske parti og kommunistisk virksomhed. Det var et grundlovsbrud - som i øvrigt aldrig har fået nogen følger for dem, som begik det. Og det blev ophævet af sejren i den væbnede kamp mod fascismen.

På et tidspunkt (i 1984-85) søgte et folketingsmedlem for Centrumsdemokratiet at få DKP/ML forbudt som et "forfatningsstridigt" parti. Det kom ikke engang til en sag.

Der er ingen tvivl om, at DKP/ML fra sin start er blevet overvåget af PET og alskens andre lyssky væsener, ligesom der ikke er tvivl om, at PET har anvendt infiltration og hvervning af agenter i partiet. Det på det nærmeste indrømmes i PETs egen redegørelse fra foråret. Det har aldrig ført til nogen sag for ulovlig virksomhed. DKP/ML har nemlig ikke anvendt "ulovlige metoder" og har altid – i overensstemmelse med marxismen-leninismen – taget afstand fra individuel terror eller opfattelsen revolutionen som et statskup.

En registrering af DKP/MLs medlemmer eller ledere, en registrering af marxister-leninister (som af VS eller DKP for den sags skyld) har følgelig fundet sted som en registrering alene på grund af fuldt "lovlig politisk virksomhed".

Registreringen er i strid med regeringserklæringens ordlyd – uanset om de overvågede er tilhængere af den kommunistiske revolutionsteori eller ej.

Mr. –sam spreder illusioner om det borgerlige demokrati. Kommunister er blevet overvåget og registreret af den borgerlige statsmagt og det hemmelige politi, så længe de har eksisteret som organiseret politisk strømning. Før det var det revolutionære socialdemokrater. Og før det borgerlige revolutionære, som blev forfulgt, fængslet og landsforvist. Under besættelsen blev registreringen overdraget til Gestapo, og brugt til massearrestationer af kommunister. Registreringen tager først og fremmest sigte på, at den borgerlige statsmagt kan slå til mod sine modstandere i krisesituationer. Om registreringen foregår efter åbne eller hemmelige retningslinjer, eller af PET som en "stat i staten" – så foregår den til stadighed. Det ville være det glade vanvid at tro det modsatte. Det er endnu mere sygt at appellere til statsmagten og dens mænd og forklare, at revolution ikke er revolution.

Det kunne være en næsten "ærlig" sag at skifte mening og holdning. Hvis man siger, at det er det, man gør, når man skifter marxismen-leninismen ud med revisionisme og opportunisme.

Men –sam er bundløst uhæderlig – som resten af sine fæller i DKP/MLs nuværende Centralkomité. Han skjuler sit overløberi. Han hævder tilmed at han altid har ment det samme, at marxist-leninisterne altid har ment det samme, og i dag mener som han.

Den bedrøvelige sandhed er følgende:

Engang i tidernes morgen var Mr. -sam, - ligesom de øvrige medlemmer af den renegatklike, der i dag leder DKP/ML - tilhængere af den marxistisk-leninistiske revolutionsopfattelse og arbejdede for en proletarisk revolution i kongeriget Danmark. I dag har de skiftet marxismen-leninismen ud med revisionisme. De tror ikke længere på den socialistiske revolution, men er blevet pæne og parlamentariske og forarges inderligt over, at nogen – som f.eks. PET – har kunnet opfatte dem som noget som helst andet.

Mr. –sam og hans flok af ligesindede er ikke engang modige nok til at erklære, at det er det, de har gjort, og at partikampen i DKP/ML i 96-97 handlede om at gennemtvinge en ny anti-marxistisk-leninistisk linje og kurs for partiet. De påstod og påstår, at de repræsenter den linje og kurs, marxist-leninisterne i Danmark altid har fulgt (indbefattet partiet DKP/ML fra dets stiftelse i 78 til dets kursskift i 1997), for derigennem at legitimere deres fraktionsvirksomhed, kup, eksklusioner og partispaltning.

- sam afslører sig selv i sit mindre fine ærinde med bukserne nede om anklerne. I sin iver for at få strøget sit registreringskort hos PET bider han hovedet af al skam. Mon ikke DKP/ML-ledelsens sande karakter er blevet noteret med tilfredshed?

Han leverer samtidig et skoleeksempel på, hvordan DKP/MLs historie nu forfalskes i opportunistisk ånd og med antirevolutionært formål.

Den marxistisk-leninistiske, kommunistiske bevægelse – og dermed også DKP/ML i hovedparten af dets levetid – er en vigtig del af den proletariske revolutions og socialismens historie i Danmark. Den er stadigvæk en levende realitet, som dagens kommunistiske bevægelse må bygge på – på trods af DKP/ML-ledelsens åbenlyse falskneri og bedrag overfor kommunisterne, arbejderne og ungdommen.

Nu gør denne klike historieforfalskning til metode. OKTOBER besidder imidlertid alle partidokumenter og -papirer, indbefattet dets interne materiale, og vil om nødvendigt offentliggøre disse for at imødegå kommende forfalskninger med et lyssky politisk formål.

Til de ærlige medlemmer, der stadig findes i DKP/ML, vil vi sige: Nu er det på tide at lægge skyklapperne fra sig! Den nuværende partiledelse har i teori og praksis forkastet dets hidtidige program og principper (selvom de formelt set endnu er gyldige). Det er på høje tid at sige fra og bryde med denne renegatklikes antikommunistiske virksomhed1