SID og arbejdstiden

SiDs formand Poul Erik Skov Christensen fik stormende bifald fra de delegerede på den igangværende kongres erklærede, at næste gang, så vil man konflikte noget før. Han bebrejdede den socialdemokratisk ledte regering indgrebet i forårets storkonflikt, og meddelte, at man måtte lytte til socialdemokratiets kernevælgere, hvoraf en stor del er på udkig efter noget andet.

Sådan søgte han at tage brodden af den massive kritik og bitterhed, der endnu findes på arbejdspladserne over det sølle resultat af forårets overenskomstkonflikt – og af ikke bare regeringens, men hele LO-toppens, indbefattet SiD-ledelsens skændige rolle.

Overskriften for den igangværende kongres er en kendt socialdemokratiske parole i nypudset udgave: "Plads til flere - plads til mere".

Med gæster er over 2000 mennesker samlet til SiDs 46. kongres i Falconer Center i København. Knapt halvdelen – nøjagtig 891 - er delegerede. SiD er landets næststørste forbund med 303. 217 medlemmer fordelt på knap 300 afdelinger landet over. Medlemstallet har været faldende, fra 95-97 mistede det godt 12.000. En række mindre forbund er samtidig blevet opslugt af SiD som Sømændenes Forbund og fra januar 98 Dansk Beklædnings- og Tekstilarbejderforbund, der gav det en tilgang på 20.000 nye medlemmer. Forårets storkonflikt gav 7000 medlemmer.

Der føres nu forhandlinger med Næring-og Nydelsesmiddelsforbundet, NNF, Restaurations- og Bryggeri-arbejderforbundet, RBF, kartonagearbejderne i Grafisk Kartel og Postforbundet om sammenlægning – i så fald vil SiDs medlemstal komme op på over 400.000. Ifølge SiD er ekspansionen en nødvendighed for at overleve som forbund og bevare sin styrke indenfor fagbevægelsen. Man opfatter sig som en modvægt mod karteldannelsen og overflytning af mere magt til kartellerne. Med disse fusioner vil SiDs økonomi være sikret i lang tid fremover.

På kongressen fremlagde SiD-formanden sit bud på den fremtidige organisering af fagbevægelsen (den socialdemokratiske fagbevægelse) –"den tredje vej", som han kalder den. Hverken karteller eller industriforbund, de har spillet fallit ifølge formanden. Om nogle år vil fagbevægelsen ifølge ham bestå af 5 til 10 storforbund. SiD vil selvsagt være det ene.

Al tale om en 35-timers arbejdsuge, for slet ikke at tale om 30-timers ugen, er forstummet, selvom SiD altid har været kendt som et forbund, der stod fast på nedsættelse af arbejdstiden. Men principper forfalder hurtigt.

I disse tider, hvor arbejdskøberne visse steder leder efter arbejdskraft, finder de det passende – med statsministerens hjælp – at få slået brecher i den faste arbejdsuge på 37 timer. Reelt set arbejder mange alligevel meget mere, så hvorfor fastholde en normaluge?

SiD-formanden afviste klart Nyrups udspil til fleksibel arbejdsuge. Denne afvisning har medlemmernes opbakning - men de ønsker også en klar og offensiv fremføring af kravet om kortere arbejdstid.

SiD-formanden snakkede om en ekstra ferieuge allerede ved de kommend e OK-forhandlinger for de offentligt ansatte.

Men det må ikke glemmes, at et af de faste fundamenter for arbejderklassens kamp: den fælles kamp for lavere arbejdstid, med perspektiv mod 30-timers-ugen. Det ved DA, det ved Nyrup - derfor skal arbejdstiden ikke sættes ned, men generelt op med en fleksibel arbejdsuge.

SiD vil gå aktivt ind trepartsforhandlingerne mellem regering, arbejdsgivere og LO. Det skal angiveligt forhindre forringelser af efterlønnen og styrke seniorpolitikken - skabe de ældre bedre arbejdsforhold, så de bliver længere på arbejdsmarkedet, forbedre børnefamiliernes forhold, sikre flere skånejobs mv, Alene disse salgsslogans viser, at det drejer sig om – bag lukkede døre – at presse nye uønskede "pakker" ned over de arbejdende. SiD kunne og burde gå i spidsen i kampen mod alle de påtænkte nedskæringer og forværringer i den planlagte arbejdsmarkeds "reform", man skal forhandle om. Nu bliver det deltager i svineriet! Modstanden mod tre-partsforhandlingerne kommer ikke fra SiD-toppen...

Store problemstillinger som bekæmpelse af udviklingen af det 3. arbejdsmarked, EU-privatiseringer og EU-indblanding i arbejdets markedsforholdene (som 3-parts-forhandlingerne reelt er en del af) glider man helt uden om på kongressen, hvis det står til forbundsledelsen.

Der er med formandens ord lagt op til en fredelig kongres. Regeringen må "højne sit ambitionsmål". Virksomhederne skal tage medansvar for løsningen af samfundsopgaverne - "indenfor den velfærdsmargin, der faktisk er til stede", som det hedder. Det går jo så godt i lille Danmark.

- jk