Efterårets jagtsæson indledt

Den årlige klapjagt på de socialt vanskeligst stillede danskere, også kaldet finanslovsforhandlingerne, er skudt ind.

Jagthornene gjalder. Finanslovsforhandlingerne er i gang. Regeringens og borgerskabets hærskare af økonomer og andre eksperter har været på banen med "nødvendigheden" af nye sociale nedskæringer og ikke mindst "behovet" for en ny dagpengereform.

De borgerlige-socialdemokratiske medier følger loyalt trop. Det er på tide, at folk, der lever på overførselsindkomst, for alvor tvinges ud på arbejdsmarkedet, det nye tredie arbejdsmarked, lyder melodien. For at forhindre manglen på arbejdskraft, forstås.

Nedskæringsknivene er skarpslebne, jægerne fra regeringspartierne og den borgerlige har iklædt sig jagttøjet, og det jagede vildt bliver i år fortrinsvis arbejdsløse, førtidspensionister og efterlønsmodtagere og ældre. Hvor mange andre, der denne gang flåes af de skarpe knive, står endnu ikke klart, men en blodrus er at forvente.

På sidelinien står den parlamentariske venstrefløjsopposition parat, hvis deres hjælp nu skulle vise sig påkrævet for at redde regeringen helskindet gennem efterårets jagtsæson. Pinsepakken viste, at både SF og Enhedslisten synes rede til at agere sikkerhedsnet for regeringens asociale politik.

Der venter en kulsort finanslov forude. Regeringen og den borgerlige opposition er enige om hovedindholdet i den politik, der skal føres. En politik, der er udstukket i EU.

"Vi må prioritere", gjalder EU-politikernes jagthorn konstant. Ekkoet runger hult i ørerne: "Vi har ikke råd til rengørings-hjemmehjælp til de ældre, hvis efterlønsordningen bevares uændret. "Vi har ikke ikke råd at passe børn af arbejdsløse forældre i daginstitutionerne, hvis vi skal bevare "pasningsgarantien". "Vi har ikke..."

De ældre og de arbejdsløse er i søgelyset.

En prioritering mellem øgede profitter til erhvervslivet og tiltrængt udbygning af det udsultede sociale område? Det kommer ikke til debat. To af de store banker i Danmark, heriblandt Unibank, offentliggjorde i uge 34 resultatet for første halvår 1998, og profitterne satte påny rekord.

Alligevel har det største oppositionsparti, Venstre, stillet krav om nye skattelettelser for de velbjærgede som en betingelse for at indgå Finanslovsforlig med regeringen. Pinsepakken har mistet erhverslivet 10 milliarder kr. som følge af Pinsepakken, og det skal kompenseres, bedyrer Venstre.

På trods af, at erhvervslivet aldrig har haft så gyldne tider som nu under den socialdemokratisk ledede Nyrup-regering, skal feltherrerne - borgerskabet - sikres et federe udbytte af jagten.

De aktiverede bistandsmodtagere, der bevisligt er blevet frarøvet fra 500 til 2000 kr i måneden med den nye sociallov, skal derimod ikke se frem til nogen form for kompensation, selvom deres økonomiske forhold er ødelagt. Det har den socialdemokratiske socialminister med fortid i VS, Karen Jespersen, slået fast.

De jagede skal ikke vente barmhjertighed. Tværtimod.

Socialministeren har vigtigere ting at se til end bistandsmodtagernes levevilkår. De må klare sig, så godt de nu kan, for de statsdikterede almisser, de får udbetalt som "løn", når de er i aktivering.

Karen Jespersen er dybt bekymret over, at der er bistandsmodtagere og andre folk på overførselsindkomst, der har formastet sig til at snyde staten. Det er fuldt lovligt, når regeringen forringer forholdene for de arbejdsløses, pensionisternes, bistandsmodtagerne mfl., men når de så forsøger at tjene en ekstra skilling, så er fanden løs.

Så misbruges det offentlige system på det groveste, og det må stoppes her og nu. Kontrollen med folk på overførselsindkomst skal yderligere skærpes. De enkelte kommuner skal drive regulær klapjagt på folk, der arbejder sort, mens de modtager dagpenge, bistandshjælp, pension mv., eller på anden måde begår "socialt bedrageri".

Den forargede minister mener, at der snydes for et par milliarder kr. - et beløb som skal hentes tilbage til statskassen. At der er tale om et beskeden beløb set i forhold antallet af danskere, der lever på overførselsindkomst, er sagen uvedkommende.

Det er også sagen uvedkommende, at familier, hvor forældrene lever af overførselsindkomster, er så hårdt belastede økonomisk og socialt, at de er nødt til at arbejde sort mv. for at klare sig.

Elendige sociale forhold berettiger ikke til at bedrage det samfund, der allernådigst hjælper dig. Du skal pænt bukke og sige tak til. Det manglede da bare.

Det er bemærkelsesværdigt, at den socialdemokratiske socialministers kampagne mod bistandsmodtagere og andre på overførselsindkomst kommer ovenpå på ikraftrædelsen af den nye sociallov og bistandsmodtagernes forsøg på at organisere sig til modstand mod forringelserne af deres forhold.

Vildtet skal ikke gøre oprør mod jagtherrene, men affinde sig med den behandling, det udsættes for. En politik, som jagtherrenes foretrukne regeringsparti for tiden, Socialdemokratiet, er garant for.

Det skal gøres sværere at få førtidspension, og førtidspensionisterne skal gennes ud på arbejdsmarkedet. I såkaldte fleksjobs til statsligt dikterede løn- og arbejdsforhold. Antallet af arbejdere, der modtager efterløn, skal nedbringes. Rådighedsreglerne for de arbejdsløse skal strammes, mv.

Mens en lang række øvrige sociale nedskæringer skal føres ud i livet af amterne og kommunerne i forbindelse med efterårets nærtforestående budgetforhandlinger.

Omvendt intensiveres det sociale dyneløfteri.

Stemplingen af folk på overførselsindkomst som potentielle svindlere, der skal kontrolleres i hoved og røv, skal dække over undergravningen af selvsamme befolkningsgruppers rettigheder og sociale forhold. Samt det seneste statstyveri mod bistandsmodtagerne i forbindelse med den nye sociallovs ikrafttræden.

Det er på tide, at rollerne byttes om. At jægerne bliver de jagede.