Der må være en grænse

 

I vores lille kaffestue på medicinalfabrikken går meget af tiden med at more os over, når de "store" kommer i fedtefadet. De sidste 2 uger har været et rent straffespark. Med Clintons Zippergate har morskaben ikke kendt til grænser.

Det sk…. han i øvrigt på. Hans missiler er jo også grænseoverskridende.

 

Et andet morskabspunkt handler om de velbjærgedes fisefornemhed.

Fx: Nu skal det ikke længere hedde hospitalslaboranter. Det er ikke fint nok, og forbundet bag denne gren af laboranter mener, at det vil tiltrække flere unge, hvis de tildeles titlen: Biotechanalytikere.

 

Nuvel, fint skal det være.

Det mente Asger Aamund - hovedaktionær i 2 af medicinalbranchens forskningsvirksomheder Neurosearch og Bavarian Nordic - også, da han gav sine visioner for medicinalbranchens udvikling på toplederes generalforsamling:

 

- Fusioneringen er på en 10-årig periode 5-doblet, og den accellererer fortsat.

- En række regionale kraftcentre på tværs af landegrænser opstår; og uanset om politikerne kan lide det eller ej, så følger udviklingen USA: færre men større fabrikanter.

 

Aamunds budskab udmøntede sig senere i konkret form:

- Hvis Øresundsregionen med alle dets fordele - broen, metroen, 2 universiteter i Lund og København, befolkningsunderlag osv - skal gøre sig håb om at blive et regionalt kraftcenter, så må politikerne kende deres besøgelsestid.

- Politikerne må levere varen i form af mere lempelige regler!

I kaffestuen var der enighed om, at Aamund nok skal få, hvad han kræver.

Sådan går det altid i det grænseoverskridende EU.

Men det havde han sgu ikke tid til at vente på. Allerede i sidste uge meddelte han, at han flyttede sin forskning til det centrale Europa.

 

A propos de stærkes ret, så er det seneste skud på stammen lancering af en selvbestaltet EU-Liga i fodbold ikke for de sportslige bedste hold; men for de kapitalstærke - uden risiko for nedrykning; - med mindre klubben går konkurs.

 

- Så meget til den fri konkurrence.

Reno

 

PS!

Da denne rubrik ikke har til hensigt at angribe konkrete virksomheder (ligeså lidt som konkrete forbund); men i stedet belyse nogle almene træk på det danske arbejdsmarked, vil vi fremover ikke omtale disse med navns nævnelse.

Beslutningen træffes også for at beskytte skribenterne mod forfølgelse/fyringstrusler - også fra ophidsede fagbureaukraters side.