Frank Jensens store hemmelighed

Justitsminister Frank Jensen har smidt håndklædet i ringen og meddelt, at der nu kommer en undersøgelse af det skandaleombruste PET – Politiets efterretningstjeneste, som i næsten et halvt år har levet med meget mindre anonymitet om sig selv og sin virksomhed, end den bryder sig om.

For fem måneder siden afslørede den tidligere agent Anders Nørgård i to dokumentarudsendelser på TV2, at han havde overvåget og registreret lovlig politisk virksomhed – til trods for at de officielle retningslinjer forbød det.

Da sagen kom frem fandt Frank Jensen ikke anledning til at nedsætte en såkaldt "uvildig undersøgelseskommission", som det blev forlangt fra mange sider, men erklærede sig tilfreds med en rapport fra det hemmelige væsen selv om dele af dets aktiviteter. Det kunne afskrives som et afsluttet historisk kapitel. Et næsten enigt folketing bakkede ministeren op.

Men skandalerne sluttede ikke her. Et pinligt lys blev kastet på PETs virksomhed af i dag, da et rekrutteringsforsøg fra PET for at finde en infiltrator i miljøet omkring Solidaritetshuset i København og ungdomsorganisationen Rebel blev fremvist for åben skærm i en ny dokumentarudsendelse. Det skabte røde ører – og gjorde venstrekræfterne opmærksom på, at PETs hovedmål stadig er at overvåge den danske venstrefløj, selvom den såkaldte PET-ekspert Erik Jensen fra Demos-gruppen påstod det modsatte. Men det fik ikke nogen som helst konsekvenser officielt. Det mødtes med larmende tavshed i justitsministeriet og regeringen.

Hvad har så fået Frank Jensen til at skifte mening og bebude et lovforslag, der vil nedsætte en lukket undersøgelskommission, der skal se på PETs virksomhed indenfor en klart afgrænset periode – der ikke går frem til dets lyssky aktiviteter af i dag - og som skal arbejde det næste par år?

Årsagen er selvfølgelig, at han er tvunget der til af nye skandaler, der er ved at eksplodere om ørerne på ham.

Det er nu uigendriveligt fastslået ved hjælp af nye dokumenter, der er lækket, at PET i hvert tilfælde i perioden 1968-74 fortsatte registreringen af "lovlig politisk virksomhed" på trods af regeringserklæringen om det modsatte fra 1968. Dermed har PET, siger Jensen og Co. nu, siddet de politiske direktiver overhørig. Efterretningstjenesten er grebet med bukserne nede, i et klart lovbrud.

Der er ingen tvivl om, at det kun er toppen af isbjerget, der er kommet frem indtil nu – og for os er der heller ingen tvivl om, at den undersøgelseskommission, der nu skal nedsættes, skal sørge for, at det ikke er hele isbjerget, der kommer frem – for at sige det rent ud. Det minder alt for meget om hele farcen omkring undersøgelsen af politiskyderiet på Nørrebro i 1993. Frank Jensen ønsker arbejdet udført i det skjulte, væk fra offentlighedens lys. Det minder om et design for en syltekrukke. Hvem skal undersøgerne være? Ligeså uvildige som Asbjørn Jensen på Nørrebro?!

Og mandatet: hvad skal undersøges, hvilken periode?

Der rejser sig mange spørgsmål, og Frank Jensen fungerer som han hele tiden har gjort: han er på tilbagetog og søger at inddæmme afsløringerne og deres virkninger.

Han bærer på en stor hemmelighed: at den borgerlige stat har et redskab, et klasseinstrument, der systematisk registrerer en stor del af borgerne, på lovligt eller ulovligt grundlag, i fredstid og i urolige perioder, evig og altid – men som i sin virksomhed er uforeneligt med det borgerlige demokratis trodsbekendelser og menneskerettighedserklæringer. Det borgerlige demokratis hemmelighed: at det ikke er et demokrati, men et klassediktur.