Hvad er MAI?

Der går en rød tråd gennem alting. Når den danske arbejderklasse i disse dage tager strejkevåbenet i brug, har kampen en klar international sammenhæng. . Det, der kæmpes imod, er linje, der bliver dikteret ovenfra og ned af den internationale monopolkapital. Det er klasse mod klasse, nationalt og internationalt.

Den røde tråd ud over landegrænserne bliver ikke præsenteret i den borgerlige medieverden. Indsigt i sammenhængene kunne jo bidrage til at give kampen et større, mere strategisk perspektiv. Allerhelst ser det høje borgerskab, at kampen fremstilles som et udslag af danske arbejderes forkælelse, og at emnerne for den indsnævres til det mindst væsentlige. Forbindelsen til EU, den vesteuropæiske monopolkapitals strategiske projekt, er svær at holde helt skjult. Der lyves på livet løs med, at EU intet har at gøre med dansk arbejdsmarkeds- og socialpolitik.

De velstående landes samarbejdsorganisation OECD diskuterede på deres topmøde i Paris 27. - 28. april et strategisk projekt ved navn Multilateral Agreement on Investment, forkortet MAI.

Dette projekt går kort sagt ud på at ophøje kapitalens uhindrede udbytningsret til international lov - med paragraffer, domstole og straffe til dem, der forbryder sig mod loven. For at sikre det bedste globale investeringsklima skal vilkårene i videst muligt omfang ensrettes globalt, naturligvis i nedadgående retning set fra arbejderklassens synsvinkel. Det åbner igen op for et øget lønpres, idet kapitalen i takt med denne ensretning i endnu højere grad vil søge derhen, hvor lønnen er lavest

.

Når MAI-aftalen vedtages, får koncernerne status som nationer i international handelsret. De kan sagsøge myndigheder for at få fjernet regler, som de opfatter som diskriminerende. De kan sagsøge myndigheder med krav om erstatning for, hvad de måtte opfatte som "ekspropriering". De ensrettede regler, der vedtages, vil blive gældende lov, og de nationale myndigheder vil være ansvarlige over for investeringsselskabet i tilfælde af brud på disse regler. Et sådant brud kan meget vel forekomme i tilfælde af strejker, der dermed vil blive gjort ulovlige på monopolkapitalens bud.

I forhold til de underudviklede lande vil MAI-aftalen yderligere knæsætte udbytningen. De diktater, som Verdensbanken og den Internationale Valutafond, IMF, løbende giver disse lande, når gældsætningen og kriserne bider, bliver samlet i en global lovgivning. De lande, der måtte sætte sig udenfor, bliver naturligvis mødt af alskens sanktioner

.

I øjeblikket forhandler de 29 OECD-lande, hvortil hele EU hører, om undtagelsesordninger inden for MAI. De vesteuropæiske, amerikanske og japanske imperialistiske centre har også protektionistiske interesser at pleje, og derfor er det endnu usikkert, hvor omfattende MAI-aftalen bliver. Uanset hvad finder man i denne aftale præcis den samme klassestrategi som i EUs økonomisk-monetære union. Angreb på den faste arbejdstid, "fleksibilitet" på arbejdsgivernes præmisser, nedbrydning af socialforsikringerne og oprettelsen af et tredje arbejdsmarked uden faglige rettigheder. Alt sammen parallelt med liberaliseringer og privatiseringer i større og større skala. Ingen sektor af samfundet skal undtages fra kapitalens profitmaksimering. Nationalstatens betydning undergraves. Den reduceres til serviceorgan for monopolerne.

Vækker det genkendelse her til lands, så er det ikke underligt. Danmark er kun en brik i denne strategi, som rammer globalt. De angreb på den danske arbejderklasse, der i disse dage kæmpes mod, kæmper andre landes arbejderklasser også imod.