Det forsvundne OK-krav

 

Hvad blev der egentlig af kravet om nedsættelse af den daglige arbejdstid?

Op gennem 80erne var kravet om en 35-timers arbejdsuge med fuld lønkompensation et stadigt hovedkrav. Det blev rejst massivt på arbejdspladserne. Under storkonflikten i 1985 var det kravet, som stod i centrum for kampen fra arbejderside. SiD førte store kampagner for det.

Der kom en lille nedsættelse af arbejdstiden … men så forsvandt det lige så stille.

13 år senere kan det konstateres, at kravet om generel arbejdstidsforkortelse og nedsættelse af den daglige arbejdstid er helt ude af fagtoppens horisont. Ved den elendige og nedstemte aftale 98 var det reduceret til julepynt; til fri juleaften! Men arbejdspladserne har langt fra glemt det. På arbejdsplads efter arbejdsplads er der rejst krav om generel arbejdstidsforkortelse – hen i retning af 30-timers og 6-timers-dagen.

Hvorfor er det forsvundet fra en fagtop, der ikke lytter til sine medlemmer?

Forklaringen hedder Unionen. Den hedder flex. Og den hedder den socialdemokratiske ledte regering, der nu har siddet i fem år. Poul Nyrup har meddelt, at der ikke er råd eller plads til generel arbejdstidsforkortelse. Og så forsvinder kravet.

Det er erstattet med flextid og øget fleksibilitet, som indbygges i aftalerne.

Og imens pukles der på arbejdspladserne i et stadigt mere opskruet arbejdstempo.

Behovet for generel arbejdstidsforkortelse er ikke blevet mindre. Når begge arbejder, er nedsat arbejdstid en nødvendighed for at få familierne til at fungere. Og arbejdsløsheden: Der er stadig massearbejdsløshed i Danmark, og kravet om generel nedsættelse af den daglige arbejdstid er et krav, der kan bringe flere i arbejde.

Længere ferie er også et arbejdstidskrav. En uges længere ferie med fuld kompensation svarer til godt en halv times nedsættelse ikke af den daglige, men af den ugentlige arbejdstid. Som arbejdstidskrav må det siges at være umådelig beskedent! En kraftig forkortelse af den daglige arbejdstid er selvfølgelig langt at foretrække …

Og et par ekstra feriedage indenfor rammen af den nedstemte aftale vil være en hån, pynt på pyntet!

Det er op til den kæmpende arbejderklasse at afgøre sine krav. Også kravet om væsentlig nedsat arbejdstid. At overlade det til LO-toppen er ensbetydende med, at det lægges i syltekrukken til meget langt på den anden side af årtusindskiftet.

Men 6-timers-dagen kan ikke udsættes til år 2050: Vi har faktisk brug for den.

Og 35-timers kravet stod i centrum allerede i 85.

 

Nu er det 98:

35 timers arbejdsuge NU!