Efter udmaling af Irak og Saddam Hussein som Den Grusomme Onde himself søgte den selvbestaltede verdenspolitibetjent USA at samle alle de "demokratiske" lande til fælles angreb og afstraffelse af Irak. Det skete under påberåbelse af mandat fra de Forenede Nationer (FN) og søgte således at dreje politiske beslutninger og spørgsmålet om krig eller fred til "kun" at være et spørgsmål om jura. Som i alle tidligere tilfælde fulgte den danske stat med socialdemokratiets Nyrup Rasmussen i spidsen trop, og den "radikale" udenrigsminister Helveg Petersen fra det tidligere anti-militaristiske Radikale Venstre forpuppede som aggressiv amerikansk styret knytnæve og høvding for forvandlingen af partiet til et ægte krigsparti.

Naturligvis spiller jura en vis rolle, men alle ved, at der ofte manipuleres med paragraffer og regler og ikke mindst fortolkninger.

Verdensorganisationen FN er et barn, der under voldsomme smerter og strømme af bloc blev født af Anden Verdenskrig for at forhindre krig - altså ikke at føre krig. FN led fra starter af alvorlige skader, der blev påført det af USA, som havde overtaget rollen som imperialismens fædreland. I mange år forhindrede USA og dets lydstater f.eks. Kina i at indtage sin retmæssige plads i organisationen, som Kina var medstifter af.

USA og dets lydstaters trusler om væbnet magtanvendelse er i eklatant strid med selve FNs grundide og betyder undergravning af organisationen. Det er her helt afgørende, at Irak ikke har angrebet nogen FN-stat og at henvisning til tidligere vedtagelser i FNs Sikkerhedsråd ikke kan have evigtvarende gyldighed. Mange andre lande end Irak har i øvrigt problemer med at overholde FN-beslutninger. Danmark har f.eks. fået næser for ikke at holde sig bestemmelserne i anti-racismekonventionen efterrettelig.

Væbnet magt må kun anvendes i alle medlemsstaternes fælles interesse, hedder det direkte i FN-pagtens indledning.

FN-pagten indeholder 70 artikler eller paragraffer, der er inddelt i 19 kapitler. Dette juridiske grundlag udstikker hovedprincipperne samt "færdselsreglerne" for fredsorganisationens mål og virke.

Kapitel Vl handler om "Fredelig bilæggelse af tvistigheder" og har seks artikler (paragraffer). Her direkte citater:

Hvis der ikke af parterne opnås en 1øsning på tvisten, kan Sikkerhedsrådet stille forslag til en fredelig bilæggelse af konflikten. Der tales intet steds om militær magtanvendelse.

FN-pagtens kapitel Vll beskæftiger sig med "forholdsregler over for trusler mod freden, fredsbrud og angrebshandlinger". De første artikler eller paragraffer i dette kapitel drejer sig om Sikkerhedsrådets vurderinger i en konkret sag og forslag til fredelige 1øsninger, herunder "midlertidige forholdsregler". Hertil hører udsendelsen af FN-bevogtningsstyrker som f.eks. på Cypern.

Hvis Sikkerhedsrådet mener, at der skal tages skrappere midler i anvendelse for at hindre forværring i en given situation, kan det iværksætte forskellige former for boykot, således som det var tilfældet over for Sydafrika i forbindelse med dets apartheid-politik.

I givet fald og undtagelsesvis kan også militære magtmidler komme på tale. Der tales først og fremmest om demonstrationer og blokader. Hvis boykot m.v. har vist sig "utilstrækkelige", kan der tages yderligere skridt:

Det kan ikke af dette sluttes, at formuleringen "andre operationer" automatisk giver grønt lys for, at mr. Clinton og hans høge i ind- og udland (f.eks. Blair, Nyrup og den opstemte Helveg Petersen) har fået bemyndigelse til at foretage bombardementer i Irak.

I FN-pagten foreskrives det i artikel 47, hvorledes FN kan gribe ind i en konflikt med militære midler. Citat:

"1. Der oprettes en generalstabskomite, hvis opgave skal være at råde og bistå Sikkerhedsrådet i alle spørgsmål vedrørende rådets militære behov med hensyn til opretholdelse af mellemfolkelig fred og sikkerhed, anvendelse af og kommando over de styrker, der er stillet til dets rådighed, samt reguleringen af rustningerne og mulig afrustning."

I den sidste del af paragraffen kan det næsten direkte aflæses, hvorfor den omtalte generalstabskomite aldrig er brevet oprettet. Det skyldes ganske enkelt, at den skulle have til opgave at "regulere" rustningerne - f.eks. forbyde atomvåben, kemiske og bakteriologiske våben og som det forleden var aktuelt - landminer, hvilket USA her modsat sig, og arbejde aktivt for afrustning. Det er det stik modsatte af, hvad USA stadig står for trods de nye politiske vilkår:

Oprustning! Oprustning! Oprustning!