Den socialdemokratisk ledede regering har taget det usædvanlige skridt at udskrive folketingsvalg på et tidspunkt, hvor OK-forhandlingerne på arbejdsmarkedet er i fuld gang. Det vil svække kampen for en ordentlig overenskomst yderligere

Mens valgkampen satte ind med fuld styrke, forhandlede parterne videre uden at blive enige. Konfliktvarslerne blev afsendt til ikrafttræden den 2. marts.

Derefter trådte forligsmanden Asbjørn Jensen ind i sagen - og som sin første handling udsatte han som ventet den varslede konflikt med 14 dage - så den tidligst kan indledes den 16. marts. Konfliktvarslet omfatter omkring 400.000 privatansatte medlemmer af LO-forbund.

Statsminister Poul Nyrup Rasmussen har som den første regeringsleder i Danmark udskrevet folketingsvalg, mens overenskomstforhandlingerne på arbejdsmarkedet pågår. Valgkampen kommer således til at skygge for de afgørende OK-forhandlinger og kan ikke undgå at få indflydelse på resultatet af OK 98.

Folketingsvalget fjerner opværksomheden fra forhandlingerne om den nul-løsning, der er lagt op til både fra regeringens, DAs og EUs side - med LO i rollen som moderat forhandlingspartner. Nu er der yderligere to uger til i ro og mag at forhandle en ny minus-overenskomst på uden uro på bagsmækken.

Det vil blive sværere at styrke kampen for arbejdspladsernes krav. En kamp, der i forvejen hæmmes af, at de ægte, fagoppositionelle kræfter i fagbevægelsen står svagt.

Den OK-kampagne, som den nuværende, faglige opposition har sat i værk, skærer desværre grelt i øjnene ved, at de fleste af arbejdspladsernes krav er væk. Tilbage er kravet om kortere arbejdstid: 35 timers uge og en uges ekstra ferie - eller blot en af delene.

En bovlam kampagne, der reelt freder de socialdemokratiske fagpampere, der forhandler på arbejderklassens vegne og går udenom spørgsmålet om EUs stigende indflydelse på de danske arbejdsmarkedsforhold. Der bærer umiskendeligt præg af, at de dominerende kræfter indenfor oppositionen klistrer sig tæt op ad venstresocialdemokraterne.

Men nu, hvor valget er udskrevet, kan man godt forvente, at det bliver så som så med venstresocialdemokraternes deltagelse i OK 98-kampagnen. Socialdemokratiet skal nok få banket alle fløje i partiet på plads om den fælles opgave: at sikre partifællen Poul Nyrup Rasmussen endnu en periode som statsminister.

Selve overenskomstforhandlingerne har været udramatiske - på trods af konfliktvarsler og en del teatertorden i kulisserne.

Det er mest sandsynligt, at en overeskomst kommer på plads uden konflikt - selvom Dansk Industri godt kan mistænkes for gøre et stort minus til en principsag Der er ikke råd til nogensomhelst for for lønforbedringer, forlyder det derfra - selvom industrivirksomhederne har haft mageløse profitter i de seneste år.

Det skulle jo gerne hedde sig, at der er tale om reelle forhandlinger, selvom det for udenforstående er sin sag at se forskel på de krav, som arbejdsgiverne er stillet med, og fagtoppens beskedne fordringer. Det er svært at se, hvordan OK-forhandlingerne skulle bryde sammen med en storkonflikt til følge.

Med mindre der er nogen, som bevidst spekulerer i storkonflikt midt under ikke den nuværende valgkamp, men i den umiddelbart derpå følgende - valgkampen op til folkeafstemningen om Amsterdam-traktaten den 18. maj. En såkaldt kolonihave-konflikt, hvor folk sendes hjem fra arbejde og nusser rundt for sig selv, mens opmærksomheden fjernes fra EU-afstemningen, så der ikke bliver en reel diskussion om, hvor krydset bør sættes?

I første omgang fortsætter forhandlingerne dog i forligsinstitutionen. Selv inderfor industri-området, hvor man er vant til selv at forhandle en aftale i hus. Topforhandlerne for CO-Industri, Max Bæhring og Willy Strube, fastslår, at hovedkravet er forbedring af pensionsordningerne. Ellers er det fleksibel arbejdstid, der bliver et af hovedtemaerne ved forhandlingerne i forligsinstitutionen.

Ingen af kravene kommer fra arbejdspladserne. De kommer fra EU. EU har vedtaget et direktiv om øget fleksibel arbejdstid og deltid, som enten skal vedtages ved lov eller implanteres i de danske overenskomster via overenskomstforhandlingerne mellem arbejdsmarkedets parter.

Mens formålet med de nye arbejsmarkedspensionsordninger er at afskaffe den solidariske folkepension, som vi kender den i dag, som grundydelse til de danske pensionister. Som led i EU-harmoniseringen.

Søderberg