Det folketing, som bliver resultatet af valget onsdag den 11. marts, er også det folketing, som umiddelbart vil kaste sig ud i et andet valg – folkeafstemningen omkring Amsterdam-traktaten, og det er det folketing, som skal behandle resultatet af den.

Den 2. juni 1992 sagde danskerne Nej til Maastricht-traktaten, Nej til Unionen – og underkendte massivt det daværende folketings unionsintegrationspolitik. Det var let for regeringen og folketingsflertallet – med stor og villig hjælp fra SF – at få omstødt befolkningens dom over Maastricht gennem det såkaldte "nationale kompromis", som sikrede dansk deltagelse – alligevel.

Det er blevet et skoleeksempel i den borgerlige parlamentarisme som kunsten at regere mod folket ved hjælp af "folket".

Lige så lidt som folketinget i sin sammensætning bare nærmer sig noget, der bare minder om en nogenlunde præcis klasserepræsentation – der findes stort set ingen repræsentanter for arbejderklassen, faglærte eller ufaglærte – så er folketinget totalt skævvredet i forhold til at blot i ringeste grad at afspejle befolkningens syn på EU. Det er en kendsgerning, at halvdelen af befolkningen er beslutsomme modstandere af Unionen – og endnu flere er dybt skeptiske overfor unionsudviklingen. Enhver anden forsamling på knap et par hundrede danskere ville vise en helt anden fordleing af tilhængere og modstandere end folketinget, som bortset fra arbejdsgiverorganisationerne og LO-toppen er det mest unionsliderlige forum i landet.

Man skal have luppen frem for at finde en ægte EU-modstander dér.

Holdningen til EU er det mest omfattende og mest afgørende politiske spørgsmål i disse år. Det er ikke blot et blandt en lang række spørgsmål. Stort set alle sider af det politik og samfundsliv berøres af unionen og unionsudviklingen – langt hovedparten af lovgivningen har sit udspring i Bruxelles.

I denne situation er sammensætningen af folketinget og dets holdning til EU selvfølgelig af stor betydning. Det er vigtigt at forøge repræsentationen af konsekvente EU-modstandere – det vil sige folk, der vil løsrive Danmark fra EU, folk der mener Nej, når befolkningen siger det, og ikke vil åbne for flere luskede "nationale kompromisser".

Derfor: Stem personligt på en konsekvent EU-modstander ved folketingsvalget!

De kan være svære at finde. For heller ikke partierne og deres kandidater afspejler befolkningens unionsmodstand, men har en massiv overvægt af unionstilhængere – eller af falske "modstandere". Fremskridtspartiet og Dansk Folkeparti søger at score stemmer på befolkningens unionsmodstand og anbefaler et Nej til Amsterdam – men ingen af disse reaktionære partier kunne drømme om at løsrive Danmark fra EU. SF vil "forandre" og "forbedre" EU. Kun to af de opstillede partier – det småborgerlige "Demokratisk Fornyelse" og Enhedslisten - erklærer sig for dansk udtræden af Unionen. Konsekvente EU-modstandere i andre partier er, hvis de overhovedet findes, placeret så langt nede på partilisterne, at de ikke vil opnå valg. Og hellere undlade at stemme end styrke EU-siden!